Eurozonen skal omdannes til en "ægte økonomisk og monetær union" med fælles finansministerium og fælles statskasse. Det foreslår formændene for EU's ledende institutioner i en netop offentliggjort rapport, som skal diskuteres på det EU-topmøde, der starter i dag.

"I praksis vil dette kræve, at medlemsstaterne i stigende grad accepterer fælles beslutningstagning om elementer i deres respektive nationale budgetter og økonomiske politikker," skriver de fem formænd.

Vi har nu et sæt konkrete, specifikke, ambitiøse forslag, som kan bruges til at fuldende den Økonomiske og Monetære Union, og en konkret køreplan for at nå derhen.
EU-kommissionens talsmand

Ifølge rapporten skal europluspagten og finanspagten - to pagter, som Danmark har tilsluttet sig - skrives ind i EU-traktaten og være med til at udgøre en del af det juridiske grundlag for projektet.

Finanspagten er en mellemstatslig pagt, der blandt andet kræver, at de deltagende lande skal indføre en budgetlov med faste, fireårige lofter over de offentlige udgifter i stat, regioner og kommuner, samt en automatisk straffemekanisme, der træder i kraft, hvis lofterne overskrides.

Europluspagten er kun obligatorisk for eurolandene, men Danmark har også underskrevet den. Pagten forpligter landene til løbende at forbedre deres virksomheders konkurrenceevne, blandt andet ved at holde lønningerne i ro og ved løbende at reformere social- og arbejdsmarkedspolitikken, så der angiveligt er størst mulig tilskyndelse til at arbejde.

Tre faser

Reformerne af den Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en, skal ifølge rapporten gennemføres i tre faser. Indskrivelsen af finanspagten og europluspagten i EU-traktaterne skal ske allerede inden sommeren 2017, hvor første fase slutter.

Efter 2017 skal der laves fælles institutioner for eurogruppen. Senest i 2025 skal der som led i en tredje fase oprettes en fælles "finansforvaltning" for eurolandene. Midler fra Junckers investeringsfond, der netop er ved at blive sat i søen, og fra forskellige skatter og afgifter, skal indgå i en fælles kassebeholdning. Eurogruppens nuværende krisefond ESM skal udgøre en kommende EU-valutafond.

- Vi har nu et sæt konkrete, specifikke, ambitiøse forslag, som kan bruges til at fuldende den Økonomiske og Monetære Union, og en konkret køreplan for at nå derhen. Vi er henrykte over, at dette arbejde nu er fuldført, så vores statsoverhoveder kan diskutere resultatet senere på ugen, sagde EU-kommissionens cheftalsmand Margaritis Schinas ved rapportens offentliggørelse mandag.

Politisk sværvægter

Det er en rapport med en vis politisk vægt bag sig. Rapporten er udgivet af formændene for henholdsvis EU-kommissionen, Det Europæiske Råd, Eurogruppen, EU's centralbank ECB og EU-parlamentet. De fem har dertil fået hjælp af de såkaldte sherpaer, det vil sige EU-statsoverhovedernes betroede embedsmænd.

Dertil kommer, at flere af rapportens konklusioner kan genfindes i en kronik, som økonomiministrene fra EU's to sværvægtere Tyskland og Frankrig offentliggjorde i flere EU-landes store dagblade tidligere på måneden.

I kronikken slår de til lyd for en flerfaset proces, med ensretning af arbejdsmarkeds- og sociale reformer, og EU-harmoniserede" mindstelønninger og selskabsskatter, samt opstarten af et eurozonebudget, finansieret af skatter og afgifter i eurolandene. Eurozonens krisefond, ESM, skal dertil omdannes til en EU-valutafond.

Det skal ikke kun styrke euroen. Målet er at trække alle EU-lande ind i en dybere integration. "En stærkere eurozone skal være kernen i et mere omfattende EU," skriver ministrene.