Det er et udvandet klimaudspil, som EU tager med til klimatopmødet i Paris til næste år.

Det mener både DI og en række miljøorganisationer, efter at EU's stats- og regeringschefer sent natten til fredag vedtog en klimaplan, der fastsætter målene for, hvor meget EU skal bidrage til at nedsætte CO2-forbruget i verden.

Det, EU nu har besluttet, er langt fra et fair bidrag til, at vi undgår globale temperaturstigninger langt over de to grader. Det er snarere en opskrift på at koge Jorden.
Palle Bendsen, NOAH

Til gengæld var der stor tilfredshed hos EU's ledere. Den afgående klimakommissær, Connie Hedegaard, kalder det for en god dag for EU og verden og mener, at aftalen sender et "stærkt signal". Og den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt kalder aftalen for "ambitiøs" og " fantastisk vigtig".

EU-topmødet besluttede at EU skal udlede 40 procent mindre CO2 i 2030, end man gjorde i 1990.

Men aftalen er formuleret sådan, at EU kan skrue ned for sine ambtioner igen, hvis ikke resten af verden er med på ambitionsniveauet.

Topmødet besluttede også, at EU i 2030 skal få 27 procent af sin energi fra vedvarende energi. Og at man skal spare 27 procent af sit energiforbrug ved, at energien mere effektivt. Oprindeligt havde EU-kommissionen foreslået en 30 procents energieffektivisering - men dette mål blev barberet ned af EU's ledere.

Sætter jorden i kog

NOAH kalder EU's plan for "en opskrift på at koge jorden".

- Det, EU nu har besluttet, er langt fra et fair bidrag til, at vi undgår globale temperaturstigninger langt over de to grader. Det er snarere en opskrift på at koge Jorden, siger Palle Bendsen fra NOAH Energi og Klima.

Han uddyber:

- Vi har sagt det igen og igen: Det er ikke det fjerne mål i 2050, der er vigtigst, men vejen derhen, det vil sige de samlede udledninger over tid, der bør styre politikken og bestemme milepælene i 2020, 2030 og så videre. EU skubber fortsat opgaven foran sig, så den bliver helt umulig at løfte når vi når frem til 2030. 

Også Friends of The Earth vender tommelfingeren nedad:

- Aftalen sætter den forurenende industris interesser før planetens indbyggere, siger Brook Riley fra Friends of The Earth' klimakampagne.

- EU's ledere beskriver målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent som "tilstrækkeligt" eller "ambitiøst". Det er farligt og uansvarligt. Aftalen gør intet for at stoppe EU's afhængighed af fossile brændsler eller fremskynde omstillingen til vedvarende energi. 

Uambitiøs aftale

Det Økologiske Råd mener at EU's mål ligger langt fra, hvad der er nødvendigt.

- Det er vigtigt, at vi har fået de nye mål for 2030 på plads. Men det er skuffende, at de ligger langt fra, hvad der både er muligt og nødvendigt at gøre for at mindske skadevirkningerne af global opvarmning, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Han er især skuffet over, at målet om energieffektivitet blev udvandet - og desuden ikke er bindende.

- Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Der er et kæmpe potentiale i energieffektiviseringer, hvor vi kan spare både energi, penge og CO2. Derfor er det uambitiøst, at EU kun har sat et ikke-bindende mål på mindst 27 procent i 2030, uddyber Christian Ege.

Dansk Industri roser aftalen for ikke at gå på kompromis med virksomhedernes konkurrenceevne. Men havde dog gerne set en mere ambitiøs aftale.

- Vi havde dog gerne set en mere ambitiøs aftale og et bindende mål for, hvor gode vi skal være til at udnytte energien, siger administrerende direktør Karsten Dybvad, DI.

Også hos brancheorganisation Dansk Energi er der skuffelse:

- Det er lidt af en mavepuster, at man sænker målet for mere effektiv anvendelse af energien. Det indsnævrer ikke bare det danske potentiale for eksport af energieffektive løsninger, men også for ambitionen om, at EU skal være mere uafhængig af import af energi, siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.