08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU vedtager overstatsligt Europol til april

Mere magt til politimyndighed

EU vedtager overstatsligt Europol til april

Folkebevægelsen mod EU's GUE/NGL-gruppe og måske den Grønne gruppe er de eneste to grupper i EU-parlamentet, der er skeptiske overfor den forordning, der skal gøre Europol overstatsligt og udvide Europols magt betydeligt.

Tommelfingeren vil vende opad hos langt størstedelen af medlemmerne i EU-parlamentet, når der skal stemmes om den nye forordning, der vil gøre Europol overstatslig og give Europol mere magt.
FOTO: European Union 2015
1 af 1

Efter at EU's justitsministre i december 2015 vedtog den forordning, der gør Europol overstatslig og fastlægger rammerne for, hvor meget magt Europol skal have overfor borgerne, er den nu lagt over til EU-parlamentet. 

Til april skal EU-parlamentet stemme om forordningen. 

GUE/NGL-gruppen advarer om, at det nye Europol får ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik".  

I november sidste år fik vi dog et fingerprej om, hvordan EU-parlamentet vil stille sig.

EU-parlamentets udvalg for Retlige og Indre Anliggender vedtog i slutningen af november at bakke op om forordningen, der gør Europol overstatsligt og giver Europol en række nye magtbeføjelser. Samtlige grupper i parlamentet sidder i udvalget. 43 medlemmer stemte for, fem imod og fire stemte blankt.

Det var fem medlemmer fra GUE/NGL-gruppen, som Folkebevægelsen mod EU er medlem af, der stemte imod. 

GUE/NGL-gruppen advarer om, at det nye Europol får ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik".  

Europol får mere magt

I dag kan Europol "kun" beskæftige sig med terrorisme, organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Derfor er det en voldsom udvidelse af Europols magt, som der lægges op til. Det er svært at få øje på et område, hvor EU ikke har en politik.

I den nye forordning bliver Europols overvågningsapparat styrket: Landene i Europol bliver forpligtet til at videregive personoplysninger til Europol. Forordningen slår fast, at landene "skal... levere de oplysninger til Europol, som er nødvendige, for at Europol kan opfylde sine målsætninger".

Herudover skal Europol også kunne modtage data direkte fra "private parter".

Selvom Europols opgaver og beføjelser bliver voldsomt udvidet, bliver der ikke lagt op til tilsvarende at udvide kontrollen med Europol.

Den kontrol, som den nye forordning lægger op til, er ikke effektiv, vurderer GUE/NGL-gruppen: EU-parlamentets kontrol er blevet reduceret til, at Europols arbejdsprogram kan debatteres. Men sådan en debat vil parlamentet altid kunne tage - uanset hvad der står i forordningen.

Parlamentet kan bede Europols direktør om at møde op i parlamentet og svare på spørgsmål. Men Europol-direktøren kan henvise til, at han ikke kan svare på spørgsmål af fortrolig karakter. Europol kan altså reelt selv vælge, hvad man ønsker at informere parlamentet om.

I dag varetages kontrollen af Europol af Joint Supervisory Body, der kan komme på kontrolbesøg hos Europols kontorer og datacentre og få data at se, kigge de ansatte over skulderen og stille spørgsmål. 

Vedtages til april

Fremover er der lagt op til, at kontrollen skal varetaget af EU's Tilsynsførende for Databeskyttelse. Men EU's databeskyttelsesenhed lider under mangel på mandskab og ressourcer. Herudover deltager de enkelte lande ikke i databeskyttelsesenheden.

Det betyder, at den nye kontrolenhed kommer til at mangle de nationale kontrolmyndigheders ekspertise og indsigt i de nationale lovgivninger for databeskyttelse, advarer GUE/NGL-gruppen.

Hvis EU-Parlamentet godkender forordningen om Europol ved afstemningen i april, træder den i kraft den 1. april 2017. Det er altså fra den 1. april 2017, at Europol overgår fra mellemstatsligt til overstatsligt og det danske retsforbehold træder i kraft.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2016 - 10:19   04. feb. 2016 - 11:34

Europol

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt.
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse.
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet, men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København.
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret, men med taleret.
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre.
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk.
  • Hvert år skal der gøres status over dansk politis forhold til Europol og overvejes, om aftalen skal ændres.
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde".
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig, end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også at tage stilling i sager, hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande kan få oplysninger om danske statsborgere.
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.