I dag klokken 12 ventes EU-parlamentet at vedtage den forordning, der gør EU's politisamarbejde Europol overstatslig og samtidig giver en række nye magtbeføjelser til Europol.

Europol får fremover ret til beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik". Hidtil har Europol kun haft ret til at beskæftige sig med terrorisme, organiseret kriminalitet og anden grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Der er altså tale om en voldsom udvidelse af Europols magt. Det er svært at få øje på et område, hvor EU ikke har en politik.

Europol får mandat til at beskæftige sig med en række kriminalitetsområder. Det åbner en ladeport for en masseindsamling af data om borgerne.
Cornelia Ernst, GUE/NGL-gruppen

– Europols mandat til, hvilke kriminalitetsområder man kan beskæftige sig med, bliver bredt ud til en lang række kriminalitetsområder. Det åbner en ladeport for en masseindsamling af data om borgerne, advarer medlem af EU-parlamentet Cornelia Ernst fra GUE/NGL-gruppen, som også Folkebevægelsen mod EU er med i.

Hun sidder i EU-parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Masseovervågning på nettet

Herudover skal Europol kunne sende og modtage data fra "private parter", uden at nationale myndigheder bliver involveret. GUE/NGL-gruppen advarer om, at Europol fremover kan kræve "uønsket" indhold på en hjemmeside, en internetavis eller sociale medier som Twitter eller Facebook fjernet ved direkte at kontakte private virksomheder - uden at det har været prøvet ved en domstol og udenom nationale myndigheder.

Hvis ikke nationalstaternes myndigheder bliver involveret, hvordan er borgerens retssikkerhed så beskyttet, spørger Cornelia Ernst.

– Europol vil tjekke det indhold og de ytringer, som borgerne lægger på nettet. Den nye enhed, Internet Referral Unit, skal kontrollere internettet. Det bliver op til Europol at beslutte, hvilket indhold der er godt og kan lægges på nettet, og hvilket indhold, der er "uønsket" og skal slettes, advarer Cornelia Ernst.

Hun uddyber:

– Private selskaber skal samarbejde med Europol om at overvåge internettet. Via eksempelvis Google og Facebook får Europol adgang til massevis af data om borgerne.

Kontrollen følger ikke med Europols nye magt. Den nye forordning giver EU-parlamentet ret til at tage en debat af Europols arbejdsprogram. Og EU-parlamentet kan bede Europols direktør møde op i parlamentet og svare på spørgsmål. Men direktøren kan til enhver tid henvise til, at han ikke kan svare på spørgsmål af fortrolig karakter. Europol kan altså reelt selv vælge, hvad de ønsker at informere parlamentet om.

– Hverken EU-parlamentet eller de nationale parlamenter får altså mulighed for reelt at tjekke Europol, og gå dem efter i sømmene for om de misbruger sine nye magtbeføjelser, lyder det fra Cornelia Ernst.

Danmark skal med trods nej

Det var netop den nye Europol-forordning, der førte til folkeafstemningen om retsforbeholdet, fordi forordningen gør Europol overstatsligt. Dermed trådte det danske forbehold i kraft, der skal sikre, at Danmark ikke er med i EU's overstatslige politi- og retssamarbejde.

På fredag giver et flertal i Folketingets Europaudvalg dog grønt lys til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen kan rejse til Bruxelles og forhandle tre parallelaftaler på plads, så Danmark kommer med i Europol, det såkaldte PNR-register over flypassagerer og samarbejdet mellem anklagemyndigheder i EU-landene.