20 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU's indre marked presser sociale ydelser

På kapitalens præmisser

EU's indre marked presser sociale ydelser

Mens erhvervslivet nyder godt af EU's indre marked, går det rigtig skidt for velfærden og det sociale sikkerhedsnet.

I EU's indre marked har virksomhedernes profitter første prioritet.
FOTO: Wikimedia
1 af 1

EU's indre marked med fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser lægger et pres på ensretning af velfærdssystemerne i de forskellige lande.

Danmark har et velfærdssystem, der ikke er gearet til det indre marked i EU.
Marlene Wind, professor

Det indre marked blev gennemført i 1993.

– Siden da har vi oplevet en forringelse af samtlige danske sociale ydelser; folkepension, førtidspension, kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, siger Per K. Larsen fra Det Europæiske Fattigdomsnetværk, EAPN, i Danmark.

– Både i Danmark og andre EU-lande er uligheden øget, og der er skabt en markant større fattigdom, tilføjer han. 

Per K. Larsen er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem EU's indre marked og den øgede fattigdom og ulighed, selvom han ikke kan bevise det.

Farvel til sikkerhed

Et helt centralt element i det kollektive danske velfærdssystem har været det, Per K. Larsen betegner som de fire sikkerheder: Der er dagpenge til dem, der bliver arbejdsløse, sygedagpenge til dem, der er for syge til at arbejde, førtidspension til mennesker med permanent handicap, og kontanthjælp til dem, der ikke kan arbejde og ikke har mulighed for at få andre ydelser.

EAPN konstaterer i dag, at de fire sociale sikkerheder er blevet udmanøvreret af EU's fire friheder; den fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser.

Dagpengeperioden er nede på kun to år, sygedagpenge kan mange kun få i fem måneder, førtidspension er stort set udelukket for folk under 40 år og kontanthjælpen er for mange så lav, at den er under fattigdomsgrænsen.

120 ydelser i fare

EU består af lande med vidt forskellige velfærdssystemer, der skal fungere som ét fælles marked.

Mens vi i Danmark og resten af Norden har tradition for universel velfærd med en høj grad af skattefinansiering, er velfærdssystemerne i andre EU-lande i højere grad baseret på forsikringsordninger og ydelser målrettet de fattige.

– Det er ikke EU, der blander sig i vores velfærdssystem. Det er Danmark, der har et velfærdssystem, der ikke er gearet til det indre marked i EU, udtalte professor og leder af Center for Europæisk Politik, Marlene Wind, i 2014 til BT.

På det tidspunkt rasede debatten om den danske børnecheck. En universel ydelse til alle børnefamilier, som også østeuropæere, der arbejder i Danmark, har ret til, selvom deres børn opholder sig i hjemlandet.

Danmark blev på grund af EU-reglerne tvunget til at droppe et krav om, at man først kunne få fuld børnecheck efter to års arbejde eller ophold i landet.

EU's regler er, at alle EU-borgere har ret til de samme sociale ydelser i det land, de opholder sig i. Det betyder, at andre EU-borgere kan rejse til Danmark og få de samme universelle velfærdsydelser, som andre har betalt gennem mange års skat.

Under den daværende VK-regering blev der i 2011 lavet en rapport, som viser, at ikke færre end 120 danske velfærdsydelser er under pres fra EU. På listen står blandt andet SU, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, folkepension og førtidspension.

Det er ikke kun velfærdsydelserne, der er under pres i EU's indre marked. Det samme er løn, arbejdsforhold og selskabsskatterne.

Skat styrtdykker

Da det indre marked trådte i kraft i 1993 satte det fuld fart over den nyliberalistiske udvikling. Med den fri bevægelighed blev der åbnet for social dumping og udflytning af arbejdspladser til lande med lavere skat og lønninger. 

Det har fået selskabsskatten i EU-landene til at styrtdykke. I 1990 havde Danmark en selskabsskat på 40 procent. I dag er den nede på 22 procent.

En lignende udvikling er sket i mange af EU-landene. Landene kappes om at have den laveste skat og være mest attraktiv for virksomhederne. 

– Det er med til at udhule skattegrundlaget og dermed finansieringen af velfærden, siger Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Samtidig er der et konstant pres for at udlicitere og privatisere offentlige opgaver, så også dette marked bliver åbnet for de private firmaers jagt efter profitter.

– EU har en helt klar privatiseringsdagsorden, som lægger et voldsomt pres på at få privatiseret så mange offentlige opgaver som muligt, siger Rina Ronja Kari.

En vigtig del af det indre marked er EU's udbudsdirektiv, der tvinger medlemslandene til at sende en række offentlige indkøb og opgaver i udbud i alle EU-lande.

EU's indre marked blev i sin tid gennemført efter pres fra den indflydelsesrige lobbyorganisation "European Round Table of Industrialist", der består af omkring 50 direktører fra multinationale virksomheder. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2017 - 08:53   17. jun. 2017 - 09:00

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Velfærd i skred
  • Skiftende regeringer erklærer deres støtte til velfærden, samtidig med at de forringer den.
  • Det sociale sikkerhedsnet gennemhulles, uligheden øges, og der bliver flere fattige.
  • Der skæres konstant ned på handicappede, ældrepleje, børnepasning, uddannelse og sygehuse. Velfærden er på vej mod det laveste niveau i 50 år.
  • I en artikelserie tager Arbejderen pulsen på den aktuelle situation for det kollektive, universelle, danske velfærdssystem, kaster et blik tilbage på udviklingen gennem de sidste årtier og rejser debatten om, hvad der skal til for at styrke velfærdskampen.