EU-kommissionens nye klimaudspil lever ikke op til kravene i den såkaldte Paris-aftale, der i disse dage er til diskussion på klimatopmødet COP24 i den polske by Katowice. Det indrømmede selv EU's klimakommissær Miguel Arias Cañete, da han 28. november præsenterede klimaudspillet.

I stedet for at falde for den farlige distraktion, som såkaldt bæredygtig gas er, burde EU planlægge hvordan man lukker ned for gasindustrien
Pascoe Sabido, CEO

Til gengæld kan gaslobbyen i EU glæde sig over, at klimaudspillet tilgodeser gasproducenter og -distributører. Udspillet bygger nemlig i høj grad på, at EU-landenes CO2-udledning ud over en øget anvendelse af vedvarende energi skal begrænses ved udvinding af methangas fra biomasse, samt ved at indfange kul- og gasfyrede elværkers CO2, som skal bruges til fremstilling af syntetisk gas.

Erhvervstransport på veje og til søs skal så i større omfang ske ved hjælp af denne gas, distribueret via gasselskaberne.

Tvivl om bæredygtighed

Spørgsmålet er dog, om disse tiltag er med til at kunne gøre EU CO2-neutral i 2050, sådan som det bliver fremstillet i EU-kommissionens klimaudspil – der i øvrigt kun er vejledende for EU's medlemslande.

Ifølge den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory (CEO) er "gasvejen" til CO2-neutralitet en blindgyde, inspireret af en intens kampagne fra EU's gaslobby. Det er "i bedste fald er en afledning, i værste fald en indgangsport til kaos for klimaet, lokalsamfundene og alle de lande, som EU vil udvinde ressourcer fra", mener CEO.

– I stedet for at falde for den farlige distraktion, som såkaldt bæredygtig gas er, burde EU planlægge, hvordan man lukker ned for gasindustrien. Men så længe som dens lobbyister har et så stærkt greb om politikudviklingen, vil fremtidssikret tænkning være udelukket. Vi behøver en "firewall", som beskytter EU og beslutningstagere på nationalt plan mod gasindustriens lobbyister, hvis vi skal tage tacklingen af klimakrisen alvorlig, siger CEO's klima- og energiekspert Pascoe Sabido til Arbejderen.

Fyldt med gas

I EU-kommissionens klimaplan får disse såkaldte e-gasser alligevel status som en mere omkostningsvenlig form for energi-distribution. Klimaudspillet ligger dermed fint i tråd med en rapport finansieret af gas-lobbygruppen G4C. 

Ifølge rapporten kan EU-landene spare, hvad der svarer til en billion danske kroner, ved at vedvarende energi ikke sendes direkte til forbrugerne via elnettet, men bruges til at producere syntetisk gas, som gasselskaberne kan sælge via deres nuværende gas-infrastruktur. 

Klimaudspillets støtte til en transportsektor drevet på gas eller andre syntetiske brændstoffer fremfor el er også en støtte til den tyske bilindustri, der kan spare milliarder af euro ved at anvende syntetisk brændstof i allerede udviklede motorer. Tyske Audi er således ved at bygge en helt ny fabrik til fremstilling af "næsten CO2-neutral" syntetisk diesel.

Ifølge CEO er denne omvej direkte uøkonomisk fremfor at satse på elektrificeret transport. EU-kommissionen indrømmer da også i sin klimaplan, at det måske nok ikke er så omkostningskrævende at distribuere el-fremstillet gas gennem det eksisterende gasnet, men at denne form for gas-fremstilling er "energiintensiv", altså kræver store mængder af el-energi.

Gaslobby i "ekspertgruppe" 

Når EU-kommissionens klimaudspil ligger tæt op ad lobbygruppen G4C's rapport, kan det også skyldes,at udspillet bygger på input fra en "ekspertgruppe", der har tætte forbindelser til gasproducenter og -distributører, samt forbindelser til den polske regering, der i disse dage kæmper sammen med USA's Trump på COP24-mødet i Katowice for at få bevaret kul som en fremtidig energikilde.

Ekspertgruppen tæller blandt andet en nuværende rådgiver for EU-kontoret under det polske udenrigsministerium, samt et medlem af bestyrelsen i Pargesa Holding, der har de toneangivende aktieposter i flere store energi- eller energiforbrugende selskaber. Det drejer sig blandt andet om den franske gasgigant Total (i Danmark kendt for sine skifergas-boringer), Suez S.A., der gør det i energi og vandforsyning, Emery, der gør det i minedrift, og Lafarge Group, der er storspiller inden for produktion af (meget energiforbrugende) cement og byggematerialer.