Det er stadig op til medlemslandene og arbejdsmarkedets parter i det enkelte EU-land af afgøre, hvad der udgør mindstelønnen ved arbejde udført af udstationeret arbejdskraft. Det slår EU-domstolen fast i en dom, som blev afsagt i sidste uge, der giver finsk fagbevægelse medhold på alle vigtige punkter.

Hvis EU også kunne bestemme, at mindsteløn er lig med den mindst mulige løn, ville det have åbnet en ny dør for løndumping.

Dermed har EU-domstolen valgt at skrotte et kontroversielt forslag til afgørelse fra domstolens egen generaladvokat.

Generaladvokaten havde lagt op til, at udstationerende virksomheder kunne shoppe rundt i love, regler og overenskomstbestemmelser og gå efter den mindst mulige mindsteløn til deres udstationerede arbejdere, sådan som et polsk firma har forsøgt sig med 186 polske ansatte, udstationeret ved bygningsarbejder i Finland.

EU-domstolen vil fortolke

De ansatte krævede, at deres arbejdsgiver betalte den noget højere akkord-mindsteløn, som deres finske kollegaer var sikret. Men det polske firma ville kun betale den absolut laveste mindsteløn, der fremgik af den finske overenskomst, og nægtede at anerkende, at overenskomsten opererer med flere lønklasser.

EU-domstolen siger i sin kendelse, at firmaet skal følge de finske bestemmelser. Desuden slår dommen fast, at udstationerede arbejdere har ret til at lade sig repræsentere af fagforeningerne i værtslandet. Her hævdede det polske firma, at det ifølge polsk lovgivning ikke er tilladt arbejdere at overdrage forhandlingsretten til en anden part.

Dommen er dog ikke uden forbehold. EU-domstolen kræver, at både værtslandets mindstelønsregler og lønklasser skal være "bindende og gennemsigtige", før udstationerende firmaer er forpligtet til at følge dem. Dermed holder EU-domstolen døren åben for at kunne fortolke nationale overenskomsters overensstemmelse med EU-reglerne.

Laval-sagen

Når spørgsmålet om retten til at definere, hvad der er mindsteløn, har så stor betydning, skyldes det en EU-dom fra 2007, hvor EU-domstolen kendte svensk fagbevægelses konflikt mod den lettiske virksomhed, Laval un Partneri, for at være i strid med EU-traktaten og EU's udstationeringsdirektiv.

Konflikten blev indledt for at få Laval til at betale fuld løn efter svensk overenskomst. Men EU-domstolen afgjorde, at fagbevægelsen kun kan kræve, at udstationerende virksomheder betaler den mindsteløn, der er fastlagt ved lov eller alment gældende overenskomst. 

Det er netop på grund af laval-dommens afgørelse om, at udstationerende virksomheder kun er forpligtet til at betale mindstelønnen, at den nye EU-dom har stor principiel betydning, også for dansk fagbevægelse: Hvis EU også kunne bestemme, at mindsteløn er lig med den mindst mulige løn, ville det have åbnet en ny dør for den løndumping, Laval-dommen allerede har åbnet op for. Nu er den dør lukket - i hvert fald foreløbig.

Dommen har sagsnummer C-396/13 og kan findes på EU-domstolens hjemmeside www.curia.europa.eu. Her kan man under pressemeddelelser også finde en letforståelig gennemgang af dommen.