Himlen er blå, og solen skinner over en sensommerdag i København. Klokken er 10.30, og på Kongens Nytorv er en lille håndfuld aktivister fra Extinction Rebellion allerede ankommet med cykelvogn og skilte.

Vi er her i dag for at appellere til det danske Folketing.
Kristian Krarup Frandsen, aktivist

Det er den 17. september, og i dag er anden dag i streg, at Extinction Rebellion vil protestere i København. Fra onsdag til søndag har klimabevægelsen planlagt demonstrationer i hovedstaden, hvor aktivister vil gøre "oprør for livet" i kampen mod klimaforandringer.

Extinction Rebellion startede som bevægelse i Storbritannien i 2018 og har hurtigt vokset sig til en global klimabevægelse, der har arrangeret og deltaget i protester i mange lande verden over. Bevægelsens metoder involverer civil ulydighed, og i går skabte aktivisterne overskrifter ved at blokere en gade ved Kongens Nytorv.

Venskabelig stemning

Også i dag ankommer flere aktivister nu til torvet i små grupper. De bærer rygsække med opspændte liggeunderlag og soveposer og slår telt og campingstole op foran statuen af Kong Christian den femte. Aktivisterne hilser venskabeligt på hinanden, og det er tydeligt, at de fleste ikke mødes for første gang.

Det er bemærkelsesværdigt, at aktivisterne repræsenterer en bred aldersgruppe. Der er mange unge mennesker iklædt farverigt eksotisk tøj og flere ældre aktivister, der drikker kaffe fra termokander. Men i dag på Kongens Nytorv synes alder ikke at betyde noget – alle hyggesnakker med hinanden som venner.

At Extinction Rebellion er en international bevægelse bliver gjort tydeligt af en gruppe på seks unge mennesker, der sidder i en cirkel og snakker svensk. Men selv svenskerne med deres backpacker-rygsække hilser ivrigt på danske aktivister i et glædeligt gensyn.

Extinction Rebellion protesterede sidste år i København ved at overnatte på Holmens Bro for at spærre trafikken. Deres rygsække, liggeunderlag, soveposer og campingstole tyder på, at de er klar til at gøre det samme i denne uges oprør.

Men som flere og flere strømmer til Kongens Nytorv, sætter sig ned i små coronavenlige grupper og begynder at spille kort, får aktivisterne selskab.

Politiet ankommer

En fuldt bemandet politivogn drejer om hjørnet ind til torvet. Betjente i bilen kigger hen mod gruppen af aktivister og iklæder sig gule veste. Snart får de selskab af endnu en politivogn, og så en mere. Til sidst holder fire politimotorcykler og fem politivogne parkeret, mens en sjette vogn kører i cirkler rundt om torvet.

Et hold af fem betjente går målrettet hen mod gruppen af aktivister. Her bliver betjentene mødt af arrangørerne for protesten, og det virker, som om der bliver forventningsafstemt. En betjent siger, at politiet vil "være til rådighed" og håber på "åben dialog". Men han påpeger, at det godt kan være, at politiet "vil have jer til at gøre nogle ting".

Herefter begynder to betjente at patruljere rundt om pladsen, hvor de indimellem henvender sig til små grupper af aktivister.

– Nu går de rundt og spørger folk ind til deres alder og så videre, siger en fotograf fra pressekorpset, der ønsker at være anonym.

Pressefotografen begynder at fortælle:

– I går hundsede og skubbede de pressefolk væk fra demonstranter. De forsøgte at holde os adskildt og sagde, at vi skulle respektere deres arbejde.

– Men da jeg nu så betjentene henvende sig til to små piger, tog jeg et billede af det og stillede pigerne et par spørgsmål om, hvad der var sket. Det så den ene betjent, som vendte sig om og kom tilbage.

– Så sagde jeg til betjenten, at hun skulle respektere mit arbejde og gå væk, men det ville hun ikke. De respekterer ikke en skid vores arbejde, siger fotografen.

I går trak politiet aktivister fra Extinction Rebellion væk i arme og ben, efter aktivisterne havde blokeret vejen ved Kongens Nytorv i fire timer. Hundredvis af aktivister blokerede gaden med plantekasser, stativer og en stor grøn båd med budskabet "vend skuden" skrevet på.

"Modige rebeller havde låst sig fast til båden og sad på trefod, så det tog endnu længere tid for politiet at fjerne os fuldstændig fra gaden", skriver Extinction Rebellion på deres facebookside.

"Gaderne var fuldstændig frie for biler. I stedet var der musik, dans og fællesskab. Altsammen drevet af kærlighed til livet på planeten og vrede over de magthavere, som har svigtet i at tage handling for at stoppe katastroferne".

Men i dag kører bilerne frit på gaderne rundt om torvet, hvorpå der nu er over hundrede aktivister omringet af små grupper af betjente. Et band spiller jazz, dansepar svinger hofterne lidenskabeligt, og flere står og jonglerer med små farvede bolde.

Tre krav til regeringen

Efter jazzbandet har bukket farvel og modtaget stor jubel for deres optræden, tager en talsmand mikrofonen og råber Extinction Rebellions tre primære krav op.

"For det første vil vi have regeringen til at fortælle sandheden og erklære klimanødstilstand", siger talsmanden.

Når en regering erklærer klimanødstilstand, indrømmer regeringen, at de tiltag, der indtil videre er taget for at bekæmpe klimaforandringer, ikke er nok.

Storbritannien, hvor bevægelsen Extinction Rebellion blev født, erklærede som det første land i verden klimanødstilstand sidste år. Siden har flere fulgt trop, og i dag har i alt 30 lande erklæret klimanødstilstand. Men det har Danmark ikke.

"For det andet", siger talsmanden, "vil vi have handling nu! Regeringens planer om at reducere drivhusgasser med 70 procent til 2030 er ikke nok. Vi skal nedsætte CO2-udslippet til netto 0 i 2025".

I juni stemte Folketingets partier, pånær Nye Borgerlige og Liberal Alliance, for klimaloven, som derved blev vedtaget. Foruden det omtalte mål for 2030 skal klimaloven sikre, at Danmark bliver klimaneutral i 2050. Men det mener Extinction Rebellion er for sent og argumenter for, at regeringens mål for 2050 skal opfyldes i 2025.

"For det tredje skal vi gentænke politik og have folket med i beslutninger om klimaet ved at oprette et borgerting", råber talsmanden.

Borgerting er et demokratisk redskab, som inddrager almindelige borgere i politiske beslutninger. Et eksempel på et eksisterende borgerting er "Le G1000" i Belgiens delstat Eupen, hvor almindelige borgere siden 2012 har været direkte involveret i politiske beslutninger, oplyser den belgiske organisation CRISP.

"En del af massen"

– Jeg er her i dag, fordi jeg er enig i Extinction Rebellions udtryk om, at der skal gøres noget. Og der skal ikke gøres lidt, der skal gøres meget. Det skulle helst være gjort i går, derfor må vi være her i dag, siger aktivist for Extinction Rebellion Kristian Krarup Frandsen.

Som aktivist for klimabevægelsen er Kristian rejst fra Aarhus til København, hvor han i denne uge vil være en del af Extinction Rebellions protester rundt omkring i byen.

– Jeg er her for at placere mig i mængden og være en del af massen. At tage fra Aarhus til København er en prioritering, jeg laver, fordi jeg gerne vil bakke op om sagen.

– Lytter man til de mennesker, der ved noget om klimaets og klodens tilstand, så siger de jo også, at det her er 'overdue', fortæller aktivisten og peger på FN's klimapanels rapport fra 2018.

Rapporten "Global opvarming på 1,5 grader" fortæller, at det globale klima allerede er steget med 1 grad siden før industrialiseringen. Hvis der ikke gøres noget ved sagen, vil klimaet være steget med 1,5 grader i 2030, hvilket blandt andet vil få yderligere konsekvenser for havets stigning og klodens økosystemer.

– Vi er her i dag for at appellere til det danske Folketing, der sidder i klimaforhandlinger lige nu. Man kan nemlig frygte, at forhandlingerne går i den mere konservative retning, og at vi ikke ender der, hvor vi gerne skulle ende, mener Kristian.

– Og når vi nu har organer som FN og EU, der laver lovgivning for os og andre lande, så kunne man også håbe, at de ændrer nogle af de aftaler, der er lavet på trods af lovgivning og paragraffer. Vi er nødt til at gøre noget ved det her.

Civil ulydighed

– Jeg tror på civil ulydighed, siger aktivisten Kristian.

Civil ulydighed er et politisk redskab, der er blevet brugt flere gange i verdenshistorien for at yde politisk modstand ved at bryde loven. Et dansk eksempel er Folkestrejken under den tyske besættelse i 1944, hvor flere gader også blev blokeret i protest mod besættelsesmagten.

– Det er ikke intentionen at ramme almindelige mennesker, men det her er også et spørgsmål om perspektiv. Det er ikke meningen at forstyrre den menige dansker, men det er et led i at råbe politikerne op.

– Det er jo dem, der sidder på lovgivningen. Og så kan man håbe, at appellen også når ud til nogle af de store virksomheder, som vi har indenfor landets grænser, siger Kristian.

Men gårsdagens blokade blev som sagt afbrudt af politiet, så da Kristian mødte op, var blokaden allerede blevet fjernet.

– I går aftes gik jeg herfra med en rigtig træls fornemmelse i maven. Det var hårdt at se det, jeg troede ville være en blokade, som ville stå resten af ugen, være fjernet en time inden jeg ankom.

– Det er hårdt at vide, at der er modstandere udenfor, som kæmper med næb og klør for, at protesten ikke kommer til at lykkes. De modstandere er politiet, som selvfølgelig gerne vil have, at trafikken kommer til at køre glat.

Et misforstået håb

Men selvom Kristian i går gik skuffet fra Kongens Nytorv, efter at politiet havde ryddet blokaden, er der stadig optimisme at spore i aktivisten.

– Det giver rigtig meget at være sammen med mennesker, som er enige i, at vi skal gøre noget. Det giver håb og hjertevarme, fortæller han.

– Jeg tror helt sikkert, at det er under de her protester, at man er synlig i bybilledet. Jeg tror, det har en tiltrækningskraft. Det giver muligheder for at komme ud at snakke med nogle mennesker.

Kristian fortæller, at mange mennesker i Danmark bærer negative fordomme om Extinction Rebellion. I den forbindelse peger han på en igangværende workshop, hvor aktivister er delt op i grupper og skal blive enige om at fordele en pose vingummier på en bæredygtig måde. Grupperne repræsenterer lande, og vingummierne er ressourcer.

– Der er rigtig mange mennesker, som egentlig er enige med os, men beskriver os som radikale venstreorienterede hippier, der i øvrigt kaster med brosten og er voldelige. Og det er bare ikke tilfældet, når man står her, pointerer Kristian.

"Ikke radikal nok"

Som dagen skrider frem, er der under protesten forskellige indslag – fra en professor, en forfatter og flere musikanter. Et af disse indslag er Asger B, der stiller sig op og rapper om emner som klimaforandringer og svineproduktion. Asger B er i hiphopmiljøet kendt for sin samfundskritiske musik, der blandt andet kommer til udtryk i musikvideoen "Selvfølgelig skal jeg bland' mig".

Under Asger B's show henvender han sig flere gange til de betjente, der stadig omringer den fredelige protest. Han forholder sig kritisk til deres rolle i samfundet og spørger fra mikrofonen: "Hvad fanden er det, I laver?" Herefter starter han kampråbet: "Det er kun et job, sig det op!"

– Jeg er her i dag, fordi jeg synes, at Extinction Rebellion er blandt de få, som går ud og får gjort noget større ved den her klimadagsorden. Jeg kan mærke, at folk her forstår alvoren af situationen, siger Asger B til Arbejderen.

Men selvom Asger B bakker op om Extinction Rebellion, er der også aspekter af bevægelsen, som han er uenig i. Han peger blandt andet på, at Extinction Rebellion har distanceret sig fra aktivister, der i London var mødt op til protest med et banner, hvor "socialisme eller udryddelse" var skrevet på.

– Bevægelsen er ikke radikal nok efter min smag. Man kan ikke være apolitisk, for alt er jo politik. Altså de er jo ikke antikapitalistiske, og det, synes jeg, virker lidt useriøst, når man ser på hvor stor indflydelse kapitalismen har på klimaforandringer.

- Men jeg forstår samtidig også, at de gerne vil have en masse folk samlet, siger rapperen.

Rapperen oplyser i den forbindelse, at han stadig er ved at finde frem til, præcist hvor han står i forhold til bevægelsen. Det er noget, han stadig reflekterer over.

Et alternativ

Asger B har gennem de sidste 12 år bestræbt sig på at leve som aktivist på fuldtid. Dette indebærer, at han har levet som skralder og samlet mad fra supermarkeders containere, boet hos venner og generelt forsøgt at arbejde så lidt som muligt for at få mere tid til aktivisme.

I en periode var rapperen en stor drivkraft i Ungdomshuset, og han har været med til at starte Bolsjefabrikken, der er en populær nonprofit og ikke-kommerciel kulturforening i København.

Asger B fortæller, at han selv er antikapitalist. Han mener, der er flere alternativer til kapitalismen som for eksempel kommunisme og anarkisme, og rapperen ser muligheder for, at et alternativ kan fungere.

– Jeg er begyndt at læse op på socialøkologi, hvilket jeg synes er spændende, siger rapperen.

– I Kurdistans Rojava lever man nogenlunde efter principperne for socialøkologi, som er meget mere decentraliseret. Her går bydele eller nabolag sammen for at tage beslutninger for deres område. De beslutter, hvad de skal producere, og håndterer de problemer, der er.

Asger B fortæller, at systemet i Rojava er feministisk og giver mulighed for, at kvinder mindst udgør halvdelen af dem, der tager beslutninger for de forskellige lokalområder. Samtidig bliver der gjort plads til alle andre typer af minoriteter.

– Gennem min musik forsøger jeg at kommunikere mine budskaber og få sat dialog og tanker i gang, slutter Asger B.