Ny forskning viser, at måden, hvorpå fædre drager omsorg for det lille barn, adskiller sig en smule fra mødres, og at det kan have særlige fordele for barnet, når fædrene er medinddraget i omsorgen for det lille barn.

Den ny forskning giver nye argumenter for, at mænd i højere grad end i dag bør på banen.
Tine Steenhoff, psykolog 

Det er en af konklusionerne i en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet (KU). Afhandlingen er endnu ikke offentliggjort, men nogle af resultaterne er omtalt i psykologernes fagblad P.

Når fædre og mødre leger med deres børn, så gør de det på forskellige måder. Samtidigt kan bestemte handlinger, når de udføres af far under leg med barnet, forebygge, at barnet udvikler lavt selvværd, angst eller depression.

Psykolog Tine Steenhoff er post.doc. ved Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Institut for Psykologi på KU.

Hun fortæller til Arbejderen:

– Vi ved fra forskningen, at forældrenes evne til at vise nærvær og indføling med barnets behov er helt afgørende for en sund udvikling af det lille barn. Der er stadigvæk kun foretaget få studier af, hvordan fædres samspil med små børn finder sted, da forskningen af det lille barns udvikling traditionelt har fokuseret på samspillet med moren.

Hun tilføjer:

– Flere studier, herunder mit eget, viser, at fædre, som har de fornødne ressourcer, og som bruger en del tid sammen med deres lille barn, kan være lige så nærværende og sensitive som mødrene. Dette er stadigvæk ny viden og gælder ikke for hele verden. For eksempel er der større kulturel forskel mellem mænd og kvinder i USA end hos os, og i den amerikanske forskning er mændene som oftest ikke lige så gode omsorgspersoner som kvinder.

Tine Steenhoff har i sit ph.d.-studie undersøgt, hvordan 52 mødre og 41 fædre – i et særligt indrettet observationslokale – indgår i samspil med deres børn på fire og fem år. Ved hjælp af spørgeskema blev det også undersøgt, hvordan forældrene tolkede barnets følelsesmæssige og sociale adfærd.

Forældrene er alle ressourcestærke i den forstand, at de har et relativt højt uddannelsesniveau, er i beskæftigelse og har et godt samarbejde med barnets anden forælder. Forskningsresultaterne ville muligvis se anderledes ud, hvis forældregruppens sammensætning havde været anderledes.

Fædre og mødre gør det lidt forskelligt

Fædrene og mødrene havde i Tine Stenhoffs forskning samme typer af handlinger. De prøvede for eksempel at gøre børnene nysgerrige, tog initiativ, var anerkendende, opfordrede til leg og korrigerede børnenes adfærd. Forskellen var, at mødrene og fædrene ikke udførte bestemte slags handlinger lige meget. Forskerne kunne således – ved at kode forskellige slags handlinger – se, at der var bestemte slags handlinger, som fædrene gjorde mere end mødrene.

Et eksempel kan være en leg, hvor man kaster en bold til hinanden og samtidig fortæller noget om boldens farve, så lærer barnet noget ud over at kaste og gribe en bold. Et særligt træk ved fædrenes ageren i observationerne var, at de hyppigere end mødrene tilføjede noget læring til børnene, som i eksemplet med bolden. Det ligger i tråd med anden forskning, hvor man blandt andet har fundet, at fædre oftere end mødre udfordrer barnet sprogligt ved at bruge svære ord, når de taler og beder barnet gentage det sagte, hvis det ikke i første forsøg er klart, hvad barnet siger.

Et andet eksempel på forskelle i fædrenes og mødrenes måde at agere på var, at fædrene oftere end mødrene startede en leg med deres barn, hvor der var en grad af konkurrence og præstation i det, de lavede sammen.

Overordnet var både fædrene og mødrene i observationerne tilbageholdne med at skubbe til børnenes grænser med påtrængende eller indblandende adfærd. Denne tilbageholdenhed opfattes i psykologien som positiv for barnets udvikling. 

Det viste sig dog som en overrakelse i forskningen, at når fædrene skubbede til børnenes grænser på en blid måde, så havde det en positiv påvirkning på barnets udvikling, idet barnet havde mindre risiko for at udvikle angst og depression.

– Jeg blev overrasket over forskningsresultaterne. Selv blandt familierne i studiet, hvor man må forvente en høj grad af ligestilling i omsorgen for barnet, gør mange fædre tilsyneladende noget andet end mødrene. Den ny forskning giver nye argumenter for, at mænd i højere grad end i dag bør på banen, lyder det fra Tine Steenhoff.

Fædreorlovs indvirkning på børnene

Langt de fleste fædre er stadigvæk tilbageholdne med at tage barsels- og forældreorlov ud over de 14 dage, som er øremærket til fædrene, og som skal afholdes kort tid efter fødslen. 

I 2018 holdt fædrene således, ifølge Danmarks Statistik, 31,9 dages orlov, mens mødrene holdt 273,9 dage.

Syddansk Universitetscenter udgav i januar 2019 en forskningsrapport, som redegør for, hvordan længden af fædrenes forældreorlov har betydning for barnet, i hjemmet og for løn og karriere. Rapporten er udarbejdet af ni forskere og er udført i samarbejde med Oxford Research.

Projektet indeholder blandt andet en undersøgelse af nogle sammenhænge mellem barnets udvikling og længden af fædrenes orlov.

Forskerholdet fandt nogle små positive sammenhænge mellem børns karakterer i folkeskolen og længden af fædrenes forældreorlov. De fandt blandt andet en positiv sammenhæng mellem drengenes karakter i matematik ved folkeskolens afgangseksamen og længden af den forældreorlov, som fædrene havde haft.

Forskerne fortæller, at resultaterne hænger godt sammen med en anden del af deres undersøgelse, som er en spørgeskemaundersøgelse, der tyder på, at fædres brug af orlov har en positiv effekt på fædrenes involvering i og tilknytning til barnet.

"Der findes omfattende litteratur, der dokumenterer, at tidlige hændelser og investeringer i børns liv kan have potentielt langtrækkende effekter," fortæller forskerne i rapporten og fortsætter:

"I dette tilfælde peger undersøgelsen på, at tidlig involvering og tilknytning kan hæve børnenes karakterer i skolen, hvilket kan skyldes, at fædrene hjælper børnene med lektierne gennem hele skoletiden, når de gør det, mens børnene er små."

Børnene vinder på fædres involvering

Forskerholdet refererede også til tidligere forskning af sammenhænge melllem mænds involvering i deres små børn og børnenes udvikling. De forklarer, at en del studier viser, at børn af fædre, som har involveret sig i deres udvikling i barndommen, klarer sig bedre i livet generelt, og at drenge i ni til 11-årsalderen med fædre, som har involveret sig, er mindre tilbøjelige til at udvikle problemadfærd.

Forskerne konkluderede, at i det omfang at fædres forældreorlov betyder, at de involverede sig mere i deres børn, ville det have en mærkbar udviklingsgevinst på børnene.