Kommunerne får en strammere økonomisk ramme for penge til velfærd i 2014, end de havde i år. Og der er ikke lagt op til at slække på de økonomiske sanktioner, som de seneste år har fået kommunerne til at bruge færre penge end økonomiaftalerne tillader.

Det fremgår af den aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening fremlagde på folkemødet på Bornholm i fredags. 

Aftalen betyder, at kommunerne til næste år må bruge 2,4 milliarder kroner mindre på velfærd i forhold til rammen for i år. Til gengæld får de lov til at bruge to milliarder kroner mere på anlægsinvesteringer.

Langt hovedparten af det arbejde, der kaldes administrativt, har at gøre med jordnære ydelser.

Bodil Otto, formand HK Kommunal

- Aftalen vil føre til forringelser i velfærden og er samtidig en jobdræber, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen. 

Han henviser til, at der vil forsvinde flere ansatte indenfor velfærdsområderne, end der vil blive ansat ved anlægsinvesteringerne. 

Job forsvinder

Regeringen mener selv, at de mindre serviceudgifter vil koste 2600 fuldtidsjob i kommunerne til næste år, men Frank Aaen  frygter, at det kan komme til at dreje sig om op til 4000 fuldtidsjob. Modsat skaber de øgede anlægsinvesteringer ifølge ham kun 1500 arbejdspladser.

Frank Aaen er især utilfreds med, at regeringen med aftalen ikke dropper de økonomiske sanktioner overfor kommunerne, så de tør bruge alle de penge, der er afsat i aftalen. De sidste år har kommunerne budgetteret et godt stykke under rammen, for ikke at risikere økonomisk straf, hvis budgettet skrider. Samtidig har kommunerne ikke engang brugt alle de budgetterede penge.

Det betyder, at der sidste år var næsten otte milliarder kroner, som kunne være brugt til velfærd, men som i stedet blev liggende i kommunekasserne. Et lignende scenarie var der i 2011.

- Økonomiaftalen tager slet ikke hånd om det underforbrug af midler på service, som kommunerne havde i 2011 og 2012, og som de seneste prognoser forudser, der vil komme igen i 2013, siger Frank Aaen.

Modsat er regeringen godt tilfreds.

- Aftalen viser med al ønskelig tydelighed, at man også i krisetider kan løfte velfærden og styrke fællesskabet, hvis viljen til at prioritere og reformere er til stede, siger finansminister Bjarne Corydon.

Han henviser blandt andet til, at økonomiaftalen afsætter penge til folkeskolereformen.

Også fra SF's formand er der positive signaler.

- De kommunale investeringer fastholdes på et højt niveau samtidig med, at den kommunale service forbedres, fordi der frigives ressourcer som følge af afbureaukratisering og andre moderniseringstiltag, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen.

Kritik fra HK

Den afbureaukratisering og modernisering, ministeren her taler om, kan findes i aftalens afsnit 6 om "modernisering og bedre ressourceanvendelse".

Her står, at kommunerne til næste år skal finde frigøre ressourcer for 750 millioner kroner blandt andet gennem effektiviseringer, og at regeringen skal gøre det samme. I alt skal der altså findes 1,5 milliarder kroner i 2014 på det kommunale område.

Pengene skal kommunerne bruge på borgernær velfærd. 

Pengene skal blandt andet findes ved at skære ned på administrationen, ved at øge fokus på socialt bedrageri, ved bedre indkøbsaftaler og regelforenkning.

Fagforbundet HK Kommunal mener, at det er voldsomt mange penge, der skal spares. 

- Det er værd at huske på, at langt hovedparten af det arbejde, der kaldes administrativt, har at gøre med jordnære ydelser som miljøgodkendelser, fødevarekontrol, sociale ydelser, jobindsats, tandpleje og udsatte børn, siger Bodil Otto, formand for HK Kommunal, der organiserer 55.000 kommunalt ansatte.

Bodil Otto mener i øvrigt også ligesom Frank Aaen, at regeringen burde overveje at droppe det sanktionssystem, der får kommunerne til at lægge budgetter under det aftale niveau og bruge færre penge, end der er budgetteret med, af frygt for at blive ramt af de økonomiske strafmekanismer i systemet.

- Pengene kunne være brugt på at skabe job i kommunerne i stedet for at fyre. Flere job kunne sætte gang i forbruget og hjælpe til at styre os ud af krisen, siger HK-formanden.