Færre mennesker med et større psykisk handicap gennemfører en uddannelse, viser en ny undersøgelse fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Det at have for lidt at leve af kan i sig selv forværre helbredet.
Knud Kristensen, SIND

I 2011 havde 51 procent af gruppen med et større psykisk handicap en kompetencegivende uddannelse. I 2015 var tallet faldet til kun 35 procent.

Et større psykisk handicap er for eksempel skizofreni eller bipolar lidelse, også kaldet manio-depressivitet.

Den negative udvikling kommer ikke bag på Knud Kristensen, der er formand for SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed.

– Fremdriftsreformen og de andre stramninger i uddannelsessektoren har gjort det sværere og sværere at gennemføre en uddannelse. Det har altid været svært for mennesker med psykisk handicap, men nu er de tvunget til at gennemføre på normeret tid, siger Knud Kristensen.

Flere falder fra

Undersøgelsen viser også, at mennesker med handicap oftere dropper ud af uddannelsen end personer uden handicap. For gruppen med et større psykisk handicap er frafaldet helt oppe på 53 procent. Det er typisk sygdommen, manglende støtte, stress eller depression, der angives som årsag til at forlade uddannelsen.

Mennesker med handicap har også en langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end befolkningen som helhed. Og igen er gruppen med større psykisk handicap hårdere ramt end mennesker med fysisk handicap eller en mindre psykisk lidelse. 

Kun 24 procent af gruppen med et større psykisk handicap har et ordinært arbejde eller er i støttet beskæftigelse som for eksempel fleksjob.

Da reformen af førtidspension og fleksjob blev gennemført i 2013, var politikernes argument, at færre mennesker med psykisk sygdom skulle have et "passivt liv" på en førtidspension. I stedet skulle de hjælpes ud på arbejdsmarkedet.

Færre på førtidspension

VIVE's undersøgelse dokumenterer, at reformen har sat en kraftig bremseklods i, når det gælder tilkendelse af førtidspensioner til mennesker med større psykisk handicap. I 2012 var 18,5 procent af de 16-39-årige i denne gruppe på førtidspension, mens det i 2016 kun gjaldt for 10,3 procent. 

For de 40-64-årige med et større psykisk handicap var 11,2 procent på førtidspension i 2012 mod 9,0 procent i 2016. 

– Selvfølgelig skal man ikke på førtidspension, hvis man kan komme ind på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Men hvis alternativet er, at man i årevis skal leve for en kontanthjælp, mens man bliver hevet gennem det ene nederlag efter det andet i forskellige aktiveringer og arbejdsprøvninger er førtidspension ofte at foretrække, siger Knud Kristensen.

– En førtidspension behøver jo ikke være ensbetydende med at stå udenfor arbejdsmarkedet. Den kan kombineres med et skånejob, men det er kommunerne jo næsten holdt op med at bruge. Det er ellers en bedre løsning end fleksjob med kort arbejdstid, hvor man kun får den såkaldte ledighedsydelse, hvis man bliver arbejdsløs. Den er et elendigt forsørgelsesgrundlag, tilføjer han.

>> LÆS OGSÅ: Førtidspensionister vil gerne arbejde

Undersøgelsen viser også, at mennesker med handicap har en dårligere økonomi end andre grupper. Det gælder især gruppen med større psykisk handicap. Mange har ikke råd til medicin, fysioterapi, psykologhjælp og lignende.

Det er et stort problem, fastslår Knud Kristensen.

– Vi ved, at det at have for lidt at leve af i sig selv kan forværre helbredet, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom