Sidste torsdag samledes over 200 af verdens ministre, akademikere, diplomater, madeksperter og direktører fra verdens største fødevarevirksomheder på Christiansborg til årets “World Food Summit”, der årligt arrangeres af Miljø- og Fødevareministeriet.

Dette handler om, at det industrielle landbrug forværrer de eksisterende problemer, og dem, der sidder på løsningerne, er ikke Arla, McDonalds, Danish Crown eller Nestlé.
 Nanna Clifforth, NOAH

Madtopmødet tog sigte på at "slippe gastronomiens fulde potentiale løs og skabe verdensomspændende løsninger, der sikrer bedre mad til flere mennesker", ifølge World Food Summits hjemmeside.

Værten, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, har til mediet Altinget udtalt, at topmødet skal "være mere end high level. Det skal ud til den brede befolkning".

Dét har udløst kritik fra blandt andre Greenpeace, Afrika Kontakt og miljøorganisationen NOAH, der kritiserer topmødet for netop at være "high level".

Blandt de store fødevarevirksomheder var Arla, Danish Crown, Tesco, Nestlé og McDonalds til stede, mens verdens småskala-landmænd – der ifølge NGO'en GRAIN driver 70 procent af verdens farme på blot 25 procent af verdens landbrugsjord – ikke var repræsenteret.

En opgørelse, Arbejderen har foretaget, viser, at 80 procent af mødets 226 deltagere var højtstående politikere, akademikere, erhvervsledere og diplomater samt ledere fra store internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensbanken.

12 procent var deltagere fra mindre NGO'er og sociale entreprenører, mens de resterende otte procent var, som topmødet selv definerer, "gastronomiske foregangspersoner".

Samtidig kritiseres World Food Summit for at have et for snævert fokus på gastronomi, hygiejne, madspild og urbanisering uden at tage de store spørgsmål – som klima- og miljøkonsekvenser af industriel fødevareproduktion – op til debat.

– Danmarks status som verdens største producent af grise per indbygger gør også landet til en elendig vært for mødet, siger Natacha Mia Kristensen til Arbejderen.

Hun er en af 31 Greenpeace-aktivister, der mødte madtopmødets deltagere foran Christiansborg iført oppustelige grisekostumer – en måde at sætte fokus på forbindelserne mellem kød- og mejeriproduktion og udledning af klimagasser.

Hver især repræsenterer én aktivist én million grise, altså totalt de 31 millioner grise, der årligt produceres i Danmark.

– Vi ser det som et problem, at de virksomheder, der står for problemerne, også skal stå for løsningerne, tilføjer Natacha Mia Kristensen.

Afviser klimakritik

Nestlé-direktør Michiel Kernkamp leder verdens største mad- og drikkevareproducents nordiske afdeling. Han er uforstående over for de tre NGO'ers kritik.

Arbejderen mødte Kernkamp på topmødets anden og sidste dag, hvor han deltog i en arbejdsgruppe omhandlende madspild. Kernkamp var ikke bekendt med NGO-kritikken, før han får den præsenteret af Arbejderens udsendte.

– Hvis du kigger dig omkring i rummet, så er der få producenter og detailhandlere her. Menneskene her repræsenterer myndigheder, de er akademikere eller fra NGO'er. Og vi mødes, fordi vi har en fælles interesse i at reducere madspild og for ingen anden grund, siger han.

Kernkamp tilføjer, at Nestlé har en stor rolle at spille i debatten om madspild.

Hvordan stiller du dig til kritikken af, at dem, der skaber problemerne, også skal præsentere løsningerne?

– Jeg er ikke enig i, at der os, der skaber problemerne. Dette er et sammensat problem, som vi finder i landbruget, i forsyningskæden, i produktionen og i detailhandelen – og hos forbrugeren. Så snart vi holder op med at pege fingre ad hinanden, jo hurtigere kan vi begynde med et samarbejde på tværs af værdikæden – og det er, hvad topmødet er til for.

Du nævner “løsninger”, hvad tænker du så om, at temaer som klima ikke nævnes i programmet?

– Det bygger på en manglende forståelse af, hvad vi rent faktisk diskuterer. Vi diskuterer netop klima ud fra madvinklen, herunder problematikker knyttet til vand og plastikaffald. Så igen, jeg forstår ikke kritikken.

Kernkamp inviterer derfor kritikerne til dialog.

– Dette er komplekse emner, og vi kommer ikke videre uden samarbejde. Udfordringer med madspild er knyttet til klimaproblemer, som er det overordnede problem, selv om det ikke er eksplicit sat på agendaen. Så jeg genkender overhovedet ikke den kritik, NGO'erne kommer med.

Industrien inviterer deltagere

Kritikken af World Food Summit tog til dagen før topmødets begyndelse, da Greenpeace gennem en aktindsigt kunne fortælle om tæt dialog mellem Arla Foods og Miljø- og Fødevareministeriet, når det gjaldt gæstelisten.

"Som aftalt på telefonen, så er vi meget interesseret i, at der er deltagelse på højt niveau fra Indonesien, og vi foreslår, at der sendes invitationer til følgende", lød det fra Arla Foods i en e-mail til Miljø- og Fødevareministeriet ifølge Politiken.

"Ambassaden i Bangladesh spørger, om Arla ønsker at invitere en specifik minister? De foreslår landbrugsministeren, Matia Chowdhury, som du skal have snakket med Signe om", står der i en e-mail fra en fuldmægtig i Miljø- og Fødevareministeriet.

Politiken påpeger, at Indonesien er et vigtig og voksende marked for fødevareindustrien, og at mælkepulver står for meget af Arlas salg til landet.

I samme artikel afviser Jakob Ellemann-Jensen kritikken.

– Jeg vil gerne have input fra danske virksomheder og de interessenter, som er en del af den dagsorden, og jeg er helt klar over, hvad deres rolle er, og hvad deres ambitioner er. Jeg er ikke idiot, siger han til avisen.

Til Arbejderen afviser også administrerende landedirektør i Arla Foods Danmark, Jakob Knudsen, kritikken.

– Vi ser det som helt naturligt, at vi har den kontakt. Vi er Danmarks største fødevarevirksomhed og giver vores syn på, hvem der er interessante til et sådant møde.

Vil det sige, at du kategorisk afviser kritikken, der er rettet mod Arla fra Greenpeace?

– Ja, den er ikke berettiget. Vi skal have den kontakt.

Hvad tager du med dig fra årets World Food Summit?

– Jeg får en større forståelse for dagens udfordringer, om hvordan vi skal brødføde fremtidens befolkning. Vi må kigge mod et større samarbejde blandt mange aktører. Samtidig ser jeg en stor vilje til at løse de problemer, vi står overfor.

Hvad gør I for at takle de udfordringer?

– Vi har en øgende forpligtelse til bæredygtighed og fortsætter blandt andet arbejdet med Arla Fonden, der hvert år engagerer børn og unge i at skabe gode, sunde og bæredygtige måltider.

“Har ikke fattet pointen“

Efter madtopmødets første dag gik omkring 100 demonstranter – blandt dem, de 31 oppustelige aktivistgrise – forbi Christiansborg med endestation foran Miljø- og Fødevareministeriets kontorer ved Børsen.

Demonstrationen blev afholdt af det alternative "Folkets Madmøde", arrangeret af NOAH og miljøforeningen Tuse Næs, som kæmper mod lokal udvidelse af svineproduktion.

Medarrangør Nanna Clifforth i NOAH siger til Arbejderen, at Arlas manglende forståelse af kritikken af selskabets tætte bånd til det politiske Danmark blot fremhæver de kritisable forhold, som World Food Summit præsenterer.

– Først og fremmest er jeg ikke i tvivl om, at det er helt naturligt for Arla at have den politiske kontakt. Dialogen mellem de to udstiller jo bare, hvem der reelt styrer vores fødevare- og landbrugssystem, og at Arla har lov til det, gør det jo blot værre, siger hun og fortsætter:

– Dette beviser, at vi nationalt, i EU eller globalt ikke har instanser på plads til at forhindre, at det er de store fødevarevirksomheder, der får lov til at diktere, hvad der skal produceres, og hvad der er såkaldt god mad.

Samtidigt kritiserer Clifforth topmødet for at præsentere løsninger gennem "supermarkedsystemet", hvor løsninger sker i samarbejde mellem de store fødevarevirksomheder og teknologigiganter som IBM, Google og Alibaba, Kinas pendant til online-markedspladsen Ebay.

Hun mener, for meget af ansvaret for et bæredygtigt forbrug lægges over på forbrugeren, mens de store virksomheder slipper for at tage ansvar.

– Dette handler om, at det industrielle landbrug forværrer de eksisterende problemer, og dem, der sidder på løsningerne, er ikke Arla, McDonalds, Danish Crown eller Nestlé – det gør småskalalandmændene, og de er ikke engang inviteret, slutter hun.