23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Første retssag om ghettoloven er i gang

Nægter at lade sig smide ud

Første retssag om ghettoloven er i gang

For første gang trodser beboere ghettolovens opsigelser. Beboerne i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør har protesteret over, at de er blevet opsagt. Nu starter retssagen op i Helsingør Byret.

Beboerne i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør vil ikke finde sig i at blive smidt ud af deres hjem. De har hyret en advokat for at kæmpe for at blive boende. Retssagen startede op mandag. Der ventes en kendelse i næste måned.
FOTO: Mohammad Othman
1 af 1

Mandag morgen tog Retten i Helsingør hul på den første retssag om ghettoloven. For første gang skal retten tage stilling til, om beboere kan smides ud af deres hjem på grundlag af ghettoloven.

For første gang skal retten tage stilling til, om beboere kan smides ud af deres hjem på grundlag af ghettoloven.

Boligselskabet Boliggården, der administrerer det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør, har opsagt 96 lejemål med henvisning til ghettolovgivningen.

Heraf har cirka en fjerdedel – 25 lejemål med i alt 300 beboere – valgt at protestere over opsigelserne.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Advokat Morten Tarp har på vegne af de 25 lejemål i Nøjsomhed protesteret over opsigelserne. Så nu går boligselskabet rettens vej for at smide beboerne ud.

>> LÆS OGSÅ: Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

De opsagte beboere har betalt deres husleje til tiden og har ikke misligeholdt lejemålet. De smides ene og alene ud, fordi boligselskabet frygter, at Nøjsomhed skal ende på den såkaldt hårde ghettoliste og dermed vil være tvunget til at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Kæmper for at blive

Boligselskabet står i øjeblikket på regeringens almindelige ghettoliste. Men når et område har stået på denne liste i fire år, bliver det automatisk stemplet som en "hård ghetto", der skal sælge, rive ned eller på anden måde nedbringe andelen af almene familieboliger.

Boligselskabets og kommunens plan er, at de udsmidte beboere skal erstattes af beboere over 50 år med arbejde og uden børn.

Beboergruppen, der kæmper for at blive boende, mener, at det er muligt at ændre beboersammensætningen i området ved hjælp af frivillig fraflytning og sociale indsatser – og dermed undgå tvangsflytninger.

Næste retsmøde i Helsingør Byret er den 25. september.

Der ventes en kendelse til oktober. 

Ligebehandlingsnævnet

Institut for Menneskerettigheder indbragte i juni boligselskabet Boliggården, der administrerer boligerne i Nøjsomhed, for Ligebehandlingsnævnet.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Boliggården skyldig i ulovlig diskrimination, fordi man har opsagt beboerne i en række udvalgte lejemål på baggrund af beboernes etniske baggrund.

Boliggården vil nedsætte antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund i boligområdet Nøjsomhed, for at undgå at boligområdet bliver sat på den hårde ghettoliste.

Boligområdet skal nemlig have færre end 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund inden den 1. december 2020, ellers vil området blive klassificeret som en hård ghetto.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

For at ændre beboersammensætningen vil Boliggården omdanne hele opgange til tilgængelighedsboliger og smide beboerne ud af deres boliger.

Skriv under mod ghettoloven

Kampen mod ghettoloven foregår ikke kun i retten.

Almen Modstand er i fuld gang med at indsamle 50.000 underskrifter til et borgerforslag om at ophæve ghettoloven og afskaffe de lister, der stempler almene boligområder som ghettoer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2020 - 15:42   14. sep. 2020 - 15:57

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite