Et bredt flertal i Folketinget er klar til at vedtage en bindende klimalov, der lovfæster et mål for, hvor meget Danmark skal nedbringe CO2-udslippet med.

Enten markerer klimaloven et vendepunkt, hvor vi begynder at handle grønt. Eller også bliver det et historisk svigt af kommende generationer.
Mai Villadsen, Enhedslisten

Klimaloven, der blev førstebehandlet torsdag, slår fast, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Men trods den store enighed om at vedtage loven, er partierne langtfra enige om, hvordan det ambitiøse mål skal nås.

Grønne tiltag lagt i skuffen

– Vi forpligter os til det her, på trods af at vi ikke har klare svar på, hvad det vil koste, eller hvordan vi kommer derhen, lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

En ting står dog klart for S-ministeren:

– Vi skal gøre det på en måde, så den grønne omstilling ikke ødelægger dansk erhvervsliv og ikke koster arbejdspladser.

Coronakrisen har betydet, at ministeren har lagt flere grønne tiltag i skuffen for ikke at skade erhvervslivet.

– Vi har været nødt til at se med friske øjne på det, vi havde tænkt os at foreslå, fordi vi står i en ny situation, hvor vi er nødt til at gøre tingene anderledes. Vi står midt i en stor økonomisk krise. Det stiller os overfor nogle udfordringer. Der er nogle investeringer, vi godt ville have foretaget, som vi ikke kan foretage, og der er nogle reguleringer, vi godt ville have foretaget, som er uhensigtsmæssige nu.

Ministeren vil ikke gå i detaljer med, hvad det er for instrumenter, han har lagt i skuffen på grund af coronakrisen. Han vil dog gerne give et enkelt eksempel.

– Lige nu er afgifter på flybilletter ikke et godt virkemiddel at bruge i en situation, hvor flybranchen er i knæ.

Ministeren vil ikke svare på, om han er parat til at sætte en stopper for planerne om at udvide olieproduktionen i Nordsøen.

– Vi er i gang med at analysere de økonomiske og klimamæssige argumenter for og imod at stoppe eller videreføre en udbudsrunde i Nordsøen. Alle de her ting skal vejes op mod hinanden. Det er vi i gang med.

En historisk dag

SF's klimaordfører Signe Munk kaldte dagen for "historisk".

– Der er brug for markant handling. Vi står med store udfordringer. Voldsommere storme, tørke og regn. Klimaforandringerne bliver værre, i takt med at klodens temperaturer stiger. Ifølge den seneste opgørelse fra FN er verden på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader i år 2100. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget temperaturen stiger: Jo varmere det bliver, desto større bliver konsekvenserne for mennesker, planter og dyr, lød det fra Signe Munk.

Midt i den alvorlige klimakrise er der også håb, mener hun:

– Der er håb i vores ambitiøse klimalov og i, at klimakravet er blevet et folkekrav. Klimaloven hæver det danske klimamål og gør det historisk bindende. Loven står også på et markant folkekrav om, at Danmark skal levere klimahandling og ikke bare grøn snak. 

Men hun understreger også, at arbejdet ikke slutter med vedtagelsen af en klimalov.

– Klimaloven sætter rammen og retningen for den danske klimaindsats: Drivhusgasudledningerne skal nedbringes med 70 procent inden 2030, og vi styrker Klimarådet. Men det er ikke gjort med klimaloven. Næste vigtige skridt er at sikre, at vi når målene. Det gør vi kun med klimahandling. Det er afgørende, at regeringen flytter foden fra bremsen og sætter gang i klimaforhandlingerne. Danskerne forventer handling og ikke bare flotte ord. Vi skal ikke kun sætte mål, vi skal også nå mål, lød det fra SF-ordføreren.

Vil udvande mål

Ikke alle partier jublede over den historiske klimalov. I Dansk Folkeparti vil man nedjustere målet til 60 procent på grund af coronakrisen:

– Vi befinder os i en alvorlig økonomisk situation. Er det ikke på tide, at vi tager hensyn til økonomien? Mange danske virksomheder befinder sig på et knivsæg. Skal vi i Folketinget slå ud med armene og sige: "Det går nok", eller skal vi justere ned til 60 procent, sagde DF's klimaordfører Morten Messerschmidt.

Nye Borgerlige vil helt udskyde loven med et til to år på grund af krisen.

Venstre vil fastholde målsætningen om 70 procents CO2-reduktion – men det må ikke skade erhvervslivet:

– Coronakrisen har svækket et af de bedste midler, vi har til at håndtere klimaforandringerne, nemlig en stærk økonomi i virksomhederne og i samfundet. Coronakrisen og klimakrisen griber ind i hinanden. Coronakrisen sætter verdensøkonomien og den grønne omstilling i stå, lød det fra Venstres klimaordfører Tommy Ahlers.

Han afviser Klimarådets forslag om at indføre en CO2-afgift, der vil betyde, at virksomhedernes produktion kommer til at koste i afgifter efter, hvor meget de belaster klimaet.

– Tiden er ikke til at indføre en CO2-afgift for dansk erhvervsliv, sagde Venstres ordfører.

Han hæfter sig ved, at Venstre har fået skrevet ind i klimalovens formålsparagraf at: "Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles".

– Hvis vi i 2027 eller 2028 kan se, at vi ikke kan gennemføre med en indenlandsk reduktion, så må vi kigge på nogle af de andre reduktionsmekanismer. Vi har skrevet et princip ind i loven, at det her må ikke gå ud over økonomien, erhvervslivet og konkurrenceevnen. Det princip står endnu skarpere nu. De virkemidler, vi vil arbejde med, har ændret sig på grund af krisen, forklarede Venstres ordfører.

Nu gælder det handling

Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen takkede de store dele af befolkningen, der har presset på for klimahandling:

– Det borgerforslag banede vejen for, at vi står og behandler den her lov i dag. Uden borgerforslaget ville vi ikke stå her i dag. Og uden de børn, unge og ældre der har gået på gaden for at protestere. Det nytter at presse på, lød det.

Men kampen for klimaet stopper ikke med vedtagelsen af en klimalov, understregede Enhedslistens klimaordfører:

– Selvom vi vedtager den her lov, så er vi ikke i mål. Fine ord gør det ikke alene. Der skal handling bag. Det går for langsomt. Vi har travlt. Vi har i mange år spildt tiden. Vi skal i gang med forhandlingerne om den klimahandlingsplan, der skal føre klimaloven ud i livet, opfordrede Mai Villadsen.

– Klimaloven bliver et historisk dokument. Enten markerer den et vendepunkt, hvor vi begynder at handle grønt. Eller også bliver det et historisk svigt af kommende generationer, hvis ikke vi lever op til det, vi skriver i loven.

Fasthold presset

Ideen om en dansk klimalov er ikke opstået i Folketinget, men som et massivt folkeligt krav. På bare 13 dage skrev ikke mindre end 68.508 danskere i januar under på borgerforslaget "Dansk klimalov nu", og ikke mindst unge mennesker fra hele landet har været på gaden i historiske klimademonstrationer.

Borgerforslaget blev vedtaget i Folketinget torsdag – med stemmerne 94 for og fire imod.

– Det er meget glædeligt, at et stort flertal i Folketinget har stemt for vores borgerforslag til en dansk klimalov. Det er en stor sejr for de mange danskere, der har skrevet under på borgerforslaget, og de mange, der har været på gaden og på andre måder ageret for klimaet over de seneste år. Det viser, at det har stor betydning, når borgerne engagerer sig for klimaet, og hvor vigtigt det er med et folkeligt pres, hvis Danmark skal nå de nødvendige klimamål, siger talsperson for netværket for danske ulands- og miljøorganisationer, den såkaldte 92-gruppen, Troels Dam Christensen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Det er afgørende, at det folkelige pres for mere politisk handling fortsætter – især nu, hvor vi skal til at gennemføre klimaloven i praksis gennem den kommende klimahandlingsplan. Det er afgørende, at vi hurtigt kommer videre og sikrer, at vi faktisk når vores klimamål. Regeringen og Folketinget må med det samme sætte gang i den nødvendige klimahandling. En ambitiøs klimahandlingsplan skal på plads hurtigst muligt, og der skal straks vedtages en akutpakke med tiltag, så vi kommer i gang med det samme. Vi er bekymrede for, om de nødvendige politiske beslutninger bliver taget hurtigt nok.

Talspersonen for 92-gruppen advarer om at svække klimakampen med henvisning til coronakrisen:

– Coronakrisen har desværre udskudt den nødvendige klimahandling, herunder forhandlingerne om klimahandlingsplanen. Og der er risiko for, at den politiske prioritering af klima på grund af corona nu svækkes. Det vil være dybt problematisk, da klimakrisen fortsat er lige akut. Hvis vi gør det på den rigtige måde, kan genåbningen efter corona, herunder de mange økonomiske stimuluspakker, fremme indsatsen i klimakampen. Det er derfor afgørende, at regeringen og Folketinget nu sikrer, at genåbningen efter corona, herunder den økonomiske genopretning, bruges målrettet til at sikre den nødvendige klimaomstilling – og ikke støtter den business as usual, der har skabt klimakrisen.

De grønne organisationer har tidligere overfor Arbejderen udtrykt bekymring for, at målene ikke bliver nået med "skrivebordsløsninger", men med grønne løsninger der reelt mindsker CO2-udslippet herhjemme.

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er spændte på om klimalovens løfter holder i praksis

Næste skridt bliver at vedtage en klimahandlingsplan, der skal føre klimaloven ud i livet.

Klimaloven ventes vedtaget til juni.