Fagbevægelsen har gode grunde til at stemme nej

Folkebevægelsen om EU's patentdomstol:

Fagbevægelsen har gode grunde til at stemme nej

Hvor mange danske arbejdspladser vil gå tabt som følge af omkostningstunge patent-retssager, spørger Folkebevægelsen mod EU forud for folkeafstemningen om EU's patentdomstol.

Folkebevægelsen vil bruge afstemingen til at markere et klart folkeligt nej.

FOTO: Folkebevægelsen mod EU

1 af 1

⎙

Arbejdere har gode grunde til at stemme nej, når danskerne den 25. maj næste år skal til folkeafstemning om EU's patentdomstol.

Det er klart, at tanken om at opnå patentrettigheder i alle EU-landene kan virke positiv for en virksomhed. Men der er en alvorlig bagside af medaljen.
Rina Ronja Kari

Sådan lyder udmeldingen fra Folkebevægelsen mod EU, efter at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) torsdag måtte udskrive folkeafstemning om patentdomstolen.

- Det er klart, at tanken om at opnå patentrettigheder i alle EU-landene kan virke positiv for en virksomhed. Men der er en alvorlig bagside af medaljen. Dansk tilslutning til domstolen vil efter alt at dømme betyde en eksplosion i antallet af sagsanlæg og omkostningstunge retssager mod især mellemstore og mindre danske virksomheder for påståede krænkelser af patenter i alle de andre EU-lande? Hvad vil det betyde for virksomhederne? Hvor mange arbejdspladser vil gå tabt i det ræs, spørger Rina Ronja Kari, som er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet.

Henrik Sass opgav i går at få Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at stemme for et lovforslag om domtolen. Dermed er det ikke muligt at samle det nødvendige fem-sjettedele flertal i Folketinget for lovforslaget, sådan grundloven kræver - og så skal danskerne spørges.

Folkeafstemning kommer til at finde sted samme dag som valget til EU-parlamentet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via

87278

20. dec. 2013 - 10:44

20. dec. 2013 - 16:52

Unionen

ml@arbejderen.dk

EU's patentdomstol

I juni 2012 blev EU’s topmøde enige om at oprette en patentdomstol. Domstolen skal bestå af særligt udvalgte patent-dommere, der skal tage stilling til sagerne.
I dag skal et firma, der vil tage patent på et produkt, søge patent i hvert enkelt EU-land. Med den nye patentdomstol kan firmaer fremover nøjes med at tage ét patent på et produkt eller en opfindelse i hele EU. Og firmaet behøver fremover kun forsvare sit patent ved én fælles domstol - nemlig EU's.
Hvis regeringen vil tilslutte Danmark den nye EU-patentdomstol, kræver det en folkeafstemning eller fem-sjettedels flertal i Follketinget. Ifølge Justitsministeriet er der nemlig tale om suverænitetsafgivelse, hvis EU-patentdomstolen fremover skal afgøre danske sager om krænkelser af patenter.
Erhvervsminister Annette Vilhelmsen skrev i februar 2013 under på EU's patentaftale.
Domstolen vil få sit hovedsæde i Paris og have specialiserede afdelinger i München og London.
EU's patentdomstol skal blandt andet kunne beordre ransagninger af bygninger i Danmark.
Dommerne i patentdomstolen bliver udpeget af et udvalg der består af patentdommere og patentagenter.
En dom ved EU's patentdomstol kan ikke ankes. Der er ingen højere instanser end domstolen - modsat USA, hvor Højesteret i vigtige sager kan ændre praksis for, hvad der kan tages patent på.