Den grønne omstilling skal ikke bare være grøn – den skal også være social retfærdig.

Det er den røde tråd i den klimaplan med 113 forslag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har offentliggjort. Hvis planen bliver ført ud i livet, kan den skære 70 procent af de danske drivhusgasudledninger inden 2030.

I vores plan går klima og social retfærdig omstilling hånd i hånd.
Lizette Risgaard, FH

– Klimakrisen er i vores øjne en lønmodtagerkamp. Vi lønmodtagere er epicenter for den grønne omstilling. Selvfølgelig skal vi blande os i klimakampen. Det er jo lønmodtagerne, som skal sætte ladestandere op, udvikle ny teknologier, og det er os lønmodtagere, som risikerer at komme først i klemme, hvis omstillingen ikke sker på solidarisk vis, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard.

Eller som FH skriver i sit udspil: "Fællesskabet skal finansiere de nødvendige investeringer. Den enkelte kan tage medansvar for at forbedre klimaet, men det kan ikke overlades til individet at løse klimaudfordringen. Det vil medføre en utilstrækkelig indsats og risikerer at vende den tunge ende nedad".

Grøn helhedsplan

Ifølge FH er der tale om den mest vidtgående klimaplan, der er lavet i Danmark hidtil. 

Fagbevægelsen fremlægger nemlig ikke kun ideer til grønne tiltag – men tænker også uddannelse og tryghed ind i den grønne omstilling.

– Vi kan vi ikke bare sætte 10.000 utrænede mænd og kvinder i gang med at bygge vindmølleparker, installere varmepumper og producere brint fra den ene dag til den anden. Det kræver kompetencer, og de kommer ikke ud af det blå. Det kræver investeringer, påpeger Lizette Risgaard.

Hun uddyber:

– Vi kalder det en helhedsplan, fordi den omfatter alle store sektorer, og fordi den ikke bare handler om snævre klimatiltag, men også om medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø, uddannelse og tryghed. I vores plan går klima og social retfærdig omstilling hånd i hånd.

Opbakning til krav

Fagbevægelsen er ikke blind for, at den grønne omstilling vil betyde, at nogle job vil blive nedlagt eller skal udføres på en anden måde.

"Vi kan ikke beskytte alle jobfunktioner, men vi skal beskytte de mennesker, der udfører dem", fastslår FH.

Og ifølge FH selv er der opbakning blandt danskerne til FH's krav:

FH har spurgt 2579 danskere om, hvor vigtigt det er for dem, at den grønne omstilling bliver social retfærdig. Næsten 80 procent af de adspurgte svarer, at det "i høj eller nogen grad" er vigtigt.

FH giver i sin plan en række bud på, hvad det vil sige, at den grønne omstilling skal være retfærdig:

Der skal være et solidt sikkerhedsnet – det vil sige, at der skal være mulighed for at få uddannelse og job for dem, der arbejder i job, der er i fare for at nedlagt. Og så må klimakrisen ikke øge uligheden. 

Målet med planen er at vise, at det godt kan lade sig gøre at bekæmpe klimaproblemerne og Danmarks CO2-udslip uden at vælte en stor regning over på almindelige mennesker.

Faktisk kan planen ifølge FH være med til at øge ligheden i samfundet, fordi den skaber mindst 200.000 nye job frem mod 2030 og sikrer, at flere bliver uddannet til de nye, grønne job.

Målet med FH's plan er, at den grønne omstilling skal skabe flere gode job herhjemme og gøre Danmark til foregangsland.

De nye job skal blandt andet skabes ved at sætte gang i byggeriet af en ny havvindmøllepark.

Ekspertkommission og klimaafgifter

Blandt de mange konkrete forslag er at indføre klimaafgifter på eksempelvis flyrejser, der kan være med til at finansiere den grønne omstilling. 

Ifølge FH er det urealistisk at indføre en generel klimaafgift, og en sådan afgift risikerer at øge uligheden. I stedet opfordrer FH til, at der nedsættes en ekspertkommission, som skal komme med forslag til forskellige klimaafgifter, som tager hensyn til risiko for udflytning af produktion og ulighed.

De nye klimaafgifter skal indføres senest i 2025.

Herudover vil FH finansiere sine grønne tiltag via skatten: "Skattefinansiering har en række fordele, herunder en progressiv fordeling af byrden og at det sikrer en løbende indtægt", mener FH.

Ros fra grønne organisationer

De grønne organisationer roser fagbevægelsens klimaplan.

– Det er så vigtigt, at fagbevægelsen har udarbejdet sit eget udspil. Industrien har fyldt meget i klimadebatten. Fagbevægelsen bør have en langt større stemme i debatten end erhvervslivet. Fagbevægelsen repræsenterer langt størstedelen af danskerne og når bredt ud til hundredtusindvis af medlemmer, siger talsperson for 350 Klimabevægelsen i Danmark Frederik Roland Sandby til Arbejderen.

Han uddyber:

– Hvis ikke klimakampen bliver socialt retfærdig, risikerer vi, at almindelige lønmodtagere vender sig mod kampen for klimaet – og så kan vi ikke løfte den grønne dagsorden. Det har vi eksempelvis set i Frankrig, hvor regeringen har indført en række socialt uretfærdige klimaafgifter på eksempelvis varme. Det er hele vores samfund, der skal omstruktureres. Det handler ikke kun om afgifter, som de rige bare kan betale sig fra, og de fattige ikke har råd til.

– Man kan håbe på, at fagbevægelsen via sin klimaplan kan være med til at lægge pres på Socialdemokratiet.

350 Klimabevægelsen i Danmark er et neværk, der blandt andet består af Den Grønne Studenterbevægelse, Folkets Klimamarch, FridaysForFuture og en række andre grønne organisationer.

De grønne organisationer roser også fagbevægelsen for at slå et slag for at styrke kostrådene til danskerne og oplyse om, hvordan vi kan spise klimavenligt og sundt og gøre en større indsats for at undgå madspild og sikre lavere priser på overskudsmad. 

– Det er godt at se, at fagbevægelsen lægger op til egentlige kulturændringer og eksempelvis ønsker, at kostråd skal spille en langt større rolle i klimakampen, siger Frederik Roland Sandby.

Han efterlyser dog, at FH går endnu længere og tilslutter sig krav om forbud af nye benzin- og dieselbiler og for en reduktion i husdyrsproduktionen.

FH skriver blandt andet i sin klimaplan, at man "... prioriterer udvikling frem for afvikling. Fx skal der investeres i Powerto-X, CO2-fangst, alternative proteiner, klimaregnskaber og fodertilsætning frem for aktivt at reducere husdyrproduktion eller forbyde salg af benzinbiler".

– Vi går ind for et forbud mod nye benzinbiler. Vi mener ikke, at et forbud behøver ramme socialt skævt. Om fem år vil elbiler være langt billigere end i dag. Og det vil også være flere brugte elbiler. Men der skal selvfølgelig være et alternativ for de mennesker, der ikke har råd til en elbil. Nogle vil stadig køre rundt i deres gamle diesel- eller benzinbil. Men den kollektive transport skal udbygges, og der skal køre busser langt flere steder lokalt. Og det skal være billigere at tage med det offentlige, siger Frederik Roland Sandby.