Reformen af førtidspension og fleksjob har haft barske konsekvenser for nogle af de nedslidte, syge og handicappede, som har det værst, konkluderer LO Silkeborg-Favrskov i en hvidbog om reformens konsekvenser.

I hvidbogen "Videre i livet med fleksjob?" fortæller fleksjobbere, samt socialrådgivere og sagsbehandlere fra østjyske fagforeninger og jobcentre om de konkrete erfaringer med reformen, som trådte i kraft for halvandet år siden. 

Det er uetisk og uværdigt at forlange af dem, at de skal ud på arbejdsmarkedet.
Jytte Laursen, 3F Silkeborg

- Man har sat overliggeren for lavt, når man nu siger, at bare folk kan arbejde i fleksjob en time om ugen, kan de ikke få en førtidspension, siger Jytte Laursen. Hun er faglig sagsbehandler i 3F Silkeborg og med i hvidbogen.

- De medlemmer, vi taler om her, har typisk en svær depression, lider af angst eller er afsindigt smerteramt. Ofte skal de bruge fire til fem timer på bare at komme i gang om morgenen. Det er uetisk og uværdigt at forlange af dem, at de skal ud på arbejdsmarkedet, mener Jytte Laursen.

Med reformen blev der lavet en voldsom opbremsning i antallet af nye førtidspensioner. I 2013, hvor reformen var trådt i kraft, blev der ifølge tal fra Ankestyrelsen kun tildelt 5687 nye førtidspensioner på landsplan. Året før var antallet oppe på 14.450.

I stedet for at få førtidspension skal nedslidte, syge og handicappede ud på arbejdsmarkedet typisk i et fleksjob.

Mistænkeliggørelse

Socialrådgiver Steffen Friis fra HK Østjylland møder medlemmer, som føler sig presset af de nye regler.

- De kommer med en konkret sygdom, og oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan de tackler det. Gør de nok? Det virker på dem næsten som om, at problemer er, at de ikke selv gør nok. Hvis du selv gør noget, kan du nok også arbejde noget mere. Det er mistænkeliggørelse, siger han.

I fagforeningerne under LO Silkeborg-Favrskov er oplevelsen, at det er svært at finde fleksjob, især for medlemmer med meget lille arbejdsevne. 

Kommunerne har godt nok fokus på at oprette de såkaldte mini-fleksjob på under 10 timer om ugen, hvor arbejdsgiveren får en kontant bonus på 25.000 kroner. Men ofte går mini-fleksjob til mennesker, der er i stand til at arbejde flere timer, men tager jobbet, fordi det er eneste mulighed.

Sidste år startede 13.073 personer på landsplan i et nyt fleksjob. 6000 af de nye fleksjob var på under 10 timer om ugen. Så der kommer færre nye almindelige fleksjob.

- Det betyder, at en fleksjobber, der godt kan arbejde 15 timer, siger ja til et fleksjob på 10 timer, hvis det er det, arbejdsgiveren vil gå med til. Dermed går disse fleksjob til andre end dem, de var tiltænkt, siger Steffen Friis, socialrådgiver i HK Østjylland.

I hvidbogen bliver der stillet forslag om en jobgaranti til mennesker, der er godkendt til et fleksjob.

- Det offentlige kunne tilbyde særlige job på nogle værkstedet. Systemet placerer disse fleksjobbere på hylderne, så skal systemet vel også være med til at sælge dem. Det må være en fælles opgave for samfundet, siger Jytte Laursen, sagsbehandler i 3F Silkeborg.

LO Silkeborg-Favrskov håber med hvidbogen at skabe debat om fleksjobreformen. Efter sommerferien bliver den sendt ud til alle medlemmer af Folketinget og de østjyske medlemmer af Folketingets beskæftigelsesudvalg vil blive inviteret til et debatmøde om hvidbogens konklusioner og forslag. 

SF-politiker vil gerne i dialog

Det gælder blandt andet SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, som er positiv overfor initiativet.

- Når vi med reformen åbnede for fleksjob på få timer, var det, fordi det tidligere blev kritiseret meget, at man ikke kunne få fleksjob, hvis man ikke kunne arbejde mindst 12 timer, forklarer Eigil Andersen.

Han tror ikke, der kan skabes flertal for et forslag om jobgaranti for fleksjobbere og henviser i stedet til, at Folketinget allerede med bonusordningen og tilskud til jobkonsulenter i kommunerne støtter arbejdet med at få nye fleksjob.

Derudover peger SF på, at flere socialøkonomiske virksomheder kunne være en del af løsningen.

- Det ville også være en god ide at opkræve et bidrag fra alle arbejdsgivere i Danmark til en fond, som kunne give tilskud til de arbejdsgivere, som ansætter fleksjobbere, siger Eigil Andersen.

Han mener i øvrigt, at kommunerne på nogle punkter administerer reformen anderledes, end den ånd Folketinget vedtog den i.