På den sidste dag i 2017 offentliggjorde sundhedsminister Ellen Trane Nørby regeringens plan for en styrkelse af det nære sundhedssystem. Ideen bag planen er, at praktiserende læger og kommunerne skal klare en større del af de sundhedsopgaver, som sygehusene står for i dag.

Det skinner fortsat igennem, at politikerne bag planen anser sundhedsindsatser som en "omkostning".
Grete Christensen, DSR

De to store fagforbund FOA og DSR, der organiserer henholdsvis social- og sundhedspersonalet samt sygeplejerskerne, er skuffede over udspillet, der betegnes som uambitiøst, ukonkret og med stort set ingen fokus på forebyggelse.

– Der er mange gode ord i det, men der er ingen løsninger eller præciseringer. Hvordan vil vi rekruttere personale? Hvordan vil vi sikre, at borgerne får det gode liv? Og hvordan vil vi forebygge og sikre, at uligheden i sundhed ikke stiger yderligere, siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA til Fagbladet FOA.

>> LÆS OGSÅ: Socialt udsatte dør 19 år før andre

Grete Christensen, formand for DSR, er lige så kritisk.

– Der er ikke meget nyt at hente her. Jeg havde håbet på at få en sen julegave med konkrete initiativer, der kunne løfte det nære sundhedsvæsen. Men da indpakningen var fjernet, var der ikke mange konkrete initiativer i pakken, siger Grete Christensen på DSR's hjemmeside.

Hun hæfter sig også ved manglen på konkrete forebyggelsesinitiativer.

Flere sundhedshuse

Det større fokus på det nære sundhedsvæsen hænger sammen med de nye specialiserede supersygehuse, hvor den enkelte patient får længere afstand til sygehuset, samtidig med at der er et stigende antal ældre og flere mennesker med kroniske eller psykiske sygdomme.

– Sundhedsvæsenet skal i højere grad møde os tættere på hjemmet. En ældre dame med lungesygdommen KOL skal ikke ud på en besværlig rejse til et sygehus, hvis en behandling af samme høje kvalitet kan foregå derhjemme, hos den praktiserende læge eller i et kommunalt sundhedshus, sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby, ved offentliggørelsen af sundhedsudspillet.

Regeringen vil blandt andet have flere læge- og sundhedshuse rundt omkring i kommunerne, hvor praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer og andre faggrupper sammen kan sikre en bred palet af sundhedstilbud.

Der afsættes 800 millioner kroner over fire år til det formål. De første 200 millioner udmøntes i år.

Kvalitetsplan

Regeringen vil også lave en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen. Den skal sikre den samme kvalitet i sundhedstilbuddene rundt omkring i alle landets kommuner. I dag er der store forskelle. Rammerne for en sådan plan offentliggøres senere på året.

Det er på sin plads at se på kvaliteten, men det er lige så nødvendigt at se på de samlede kompetencer til de nye opgaver, der skal løses, mener Grete Christesen.

– Det kræver flere kompetencer og øgede ressourcer at håndtere de mange ældre og kronisk syge borgere. Men det skinner fortsat igennem, at politikerne bag planen anser sundhedsindsatser som en "omkostning" og ikke som den "samfundsmæssige investering", vi regner kvalitetspleje af borgerne for at være, siger DSR-formanden.

>> LÆS OGSÅ: Kommunale besparelser går ud over servicen til borgerne

Hun understreger, at der også er positive elementer i planen. Blandt andet vil regeringen styrke indsatsen overfor sårbare børn og unge, sikre en bedre overgang fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien og lave en ny specialistuddannelse for sygeplejersker.

Efterlyser uddannelse

Det er en mindre gruppe sygeplejersker i den kommunale hjemmesygepleje og hos praktiserende læger, der skal tilbydes den nye uddannelse. For øvrige faggrupper snakkes der blot generelt om et kompetenceløft.

– Med de mange nye opgaver ærgrer det mig, at det ikke er mere konkret, hvordan et kompetenceløft tænkes. Jeg er bekymret for, om FOA's medlemmer spises af med tilfældige kurser, siger Karen Stæhr.

>> LÆS OGSÅ: Aktut mangel på SOSU-ansatte 

Inden sommerferien vil regeringen præsentere endnu et udspil på sundhedsområdet. Det skal komme med et bud på en ny styringsmekanisme for sundhedsvæsenets økonomi efter beslutningen om at droppe det årlige krav om to procents produktivitetsstigning. 

To-procentskravet blev afskaffet af regeringen og Dansk Folkeparti med virkning fra i år. Det skete efter omfattende og langvarige protester fra ansatte på sygehusene, deres faglige organisationer og politikere i regionerne.

>> LÆS OGSÅ: Protester og massivt pres fik fjernet to-procentskrav