Et nej ved folkeafstemningen den 3. december vil ikke betyde, at fagforeningsfjendtlige virksomheder fra andre EU-lande, som for eksempel Ryanair, vil kunne anlægge erstatningssager mod danske fagforeninger ved deres hjemlandes domstole. Det bekræfter justitsminister Søren Pind nu i et svar til Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard.

Justitsministeren har nu slået fast, at erstatningssager ved faglige konflikter skal føres i Danmark - uanset et ja eller nej den 3. december.

At dette skrækscenarie ville blive til virkelighed ved et nej, kan man ellers få indtryk af ved at læse det fælles høringssvar fra LO, FTF, Akademikerne og Dansk Arbejdergiverforening til lovforslaget om at afskaffe retsforbeholdet.

Ifølge høringssvaret vil ophævelsen af retsforbeholdet for en EU-lov, kaldet Rom II-forordningen, sikre, at danske fagforeninger ikke kan risikere erstatningssager i andre EU-lande, anlagt af virksomheder i disse lande, hvis faglige kampskridt i Danmark angiveligt har påført virksomhederne tab.

Et nej ændrer intet

"Et tilvalg af Rom II-forordningen vil for eksempel indebære, at i sager om ansvar for skader, der følger af iværksættelse af kollektive kampskridt, vil det være loven i det land, hvor kampskridtet er foretaget, som skal anvendes," står der i høringssvaret.

Sådan er retstilstanden dog allerede i dag, fremgår det af svaret fra Justitsministeren.

"Forordningen anvender princippet om universel anvendelse. Det betyder, at de medlemsstater, som allerede er bundet af forordningen, allerede i dag vil skulle anvende dansk ret i en konkret sag, hvis dette følger af forordningen," skriver Søren Pind i sit svar til Søren Søndergaard.

I Arbejdsrettens dom i Ryanair-sagen fremgår det da også, at sådanne erstatningssager skal føres i Danmark - forbehold eller ej.

Justitsministeren har nu også slået fast, at erstatningssager ved faglige konflikter skal føres i Danmark - uanset et ja eller nej den 3. december.

Virkninger går begge veje

Af høringssvaret fra de faglige hovedorganisationer og DA fremgår det også, at en afskaffelse af retsforbeholdet for EU's konkurslov vil gøre det lettere at sikre danske lønmodtageres tilgodehavender, hvis en udenlandsk virksomhed med aktivitet i Danmark går konkurs.

Dette gælder dog også den anden vej rundt - sådan at danske lønmodtagere kan risikere at vinke farvel til løntilgodehavender i danske virksomheder, hvis disse virksomheder også har aktiviteter i andre EU-lande, fremgår det af et andet svar fra Søren Pind til Enhedslistens Finn Sørensen.

Både Rom II-forordnngen og Konkursforordningen er blandt de 26 EU-retsakter, som vil komme til at gælde for Danmark, hvis det bliver et ja den 3. december.