Ifølge meningsmålingerne vil hver fjerde dansker på søndag sætte kryds ved Dansk Folkeparti.

Den udsigt har fået dele af fagtoppen til at advare mod at stemme på Dansk Folkeparti. 3F anbefaler i stedet at stemme på de store "midtsøgende grupper", mens Dansk Metal opfordrer til at stemme på et af de "konstruktive partier", SF, Socialdemokraterne, Radikale, Venstre eller Konservative.

Folk føler, at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på dem.
Rasmus Nørlem Sørensen, DEO

Med den slags udmeldinger svigter fagtoppen den store del af danskerne, der synes, at EU bestemmer alt for meget i dag, mener to lokale LO-formænd fra Jylland, som begge er organiserede socialdemokrater. 

- Folk ønsker ikke en politisk union, men det er det, EU har udviklet sig til. Det er ved at gå op for folk, og de reagerer på det, siger Jan Thomsen, formand for LO Sønderjylland. 

- Medlemmerne er trætte af, at EU bestemmer så meget, som de gør. Det er gået op for dem, at EU bestemmer rigtig meget, siger Jytte Søgaard, formand for LO Vestjylland.

Ved ikke at rejse kampen mod EU's angreb på danske løn- og arbejdsforhold og ved udelukkende at anbefale at stemme på erklærede ja-partier, mener de to LO-formænd, at fagtoppen svigter de mange EU-kritiske medlemmer. De søger i stedet i stort tal hen mod Dansk Folkeparti, som gør kampen for løn og arbejdsforhold mere til en kamp mod polakkerne end til en kamp mod EU's politik.

Anbefaler liste N

Jan Thomsen og Jytte Søgaard mener, at fagbevægelsen burde støtte Folkebevægelsen mod EU og anbefale dem. I en situation, hvor det er svært at komme igennem med det synspunkt, har de to valgt at melde sig personligt som anbefalere af Folkebevægelsen med en opfordring til at stemme på liste N. 

Den stigende EU-skepsis blandt danskerne har ikke givet Folkebevægelsen mod EU voldsom vind i sejlene. I den seneste Epinion-måling står bevægelsen til at få 7,8 procent af stemmerne mod 7,2 procent ved sidste valg.

- Den forskel tror jeg først og fremmest skyldes, at mens Dansk Folkeparti er en del af den politiske debat og mediebilledet hele tiden, er Folkebevægelsen det kun hvert femte år op til parlamentsvalgene. Det er nemmere for de utilfredse vælgere at gå til DF end at opdage og tage stilling til Folkebevægelsen, siger Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i oplysningsforbundet DEO, der har som formål at fremme oplysning og debat om EU. 

Rasmus Nørlem Sørensen følger løbende EU-debatten og har de seneste uger mødt flere tusind danskere rundt omkring i landet til debatmøder om EU-valget.

Han er ikke i tvivl om baggrunden for Dansk Folkepartis store fremgang.

- Den vigtigste årsag er, at folk føler, at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på dem. Der er truffet store beslutninger, som folk ikke er blevet inddraget i, for eksempel med dansk tilslutning til finanspagten. Og så er folk utilfredse med, at EU forsøger at spare sig ud af krisen og på den måde er med til at skabe arbejdsløshed. I den situation stemmer de på nogle, som taler magten imod, siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Højrefløjen høster i hele EU

Også i de andre EU-lande går den yderste højrefløj frem og opsamler en stor det af befolkningens vrede over EU's politik. Det er den rolle, vi historisk set har set højrepopulistiske partier spille. At bejle til arbejderklassen i en situation, hvor der er krise, og løn og levevilkår er under angreb.

Højrefløjens fremmarch er dybt skræmmende, mener Nikolaj Villumsen, Enhedslistens EU-ordfører. 

- De siger, at de forsvarer arbejderklassens interesser, men det er tom snak. Se et parti som Dansk Folkeparti, der snakker om, at de forsvarer velfærd og social dumping, men som stemmer mod initiativer til at bekæmpe social dumping og for halvering af dagpengeperiode og forringelse af efterlønsordningen, siger Nikolaj Villumsen. 

Han frygter, at højrefløjens fremgang vil være med til at fremme racisme og had mellem befolkningsgrupper. 

Enhedslisten fører valgkamp for Folkebevægelsen mod EU, ligesom de kommunistiske partier også gør. Bevægelsen har brug for al den støtte, den kan få, fremhæver Karina Rohr, EU-talsmand for Kommunistisk Parti og samtidig også kandidat for Folkebevægelsen.

- Velfærd og social dumping er på dagsordenen, og her er det givet, at et populistisk og asocialt Dansk Folkeparti ikke er svaret, ligesom det er svært reelt at tage S og SF alvorligt – når de på den ene side er tilhængere af indre marked, finanspagt og bankunion – men på den anden side taler om at passe på velfærd og bekæmpe social dumping. Der er der brug for solidariske unionsmodstandere – og dem finder man på Liste N, siger hun.