Med Harald Rasmussens død er en af de sidste nulevende frihedskæmpere gået bort. Harald blev 88 år.

Allerede som ung smedelærling gik han ind i modstandsarbejdet under den tyske besættelse med uddeling af illegale blade, og kun 17 år gammel blev han medlem af en illegal gruppe i Aarhus, der stod for en stor del af jernbane- og industrisabotagen. Samtidig var han vagt for den illegale radiotelegrafist, som stod for forbindelsen til England.

Harald var en aktiv kommunist på alle områder.

Han blev organiseret i Danmarks Kommunistiske Ungdom og senere i DKP, hvor han som udlært maskinarbejder begyndte at interessere sig for pædagogik. Han var en ivrig læser af den russiske pædagog Makarenko og rejste som voksen til DDR, hvor han studerede pædagogik og endte med en doktorgrad i faget.

Hjemvendt fra DDR bosatte han sig i Dragør, men tog så jobbet som forstander for specialinstitutionen Bøgholt i sin hjemby Aarhus. Han vendte tilbage til Dragør og var i en årrække rektor på Statens Socialpædagogiske Seminarium.

Harald var en aktiv kommunist på alle områder og var medstifter af først Kommunistisk Forum og senere Kommunistisk Parti i Danmark efter splittelsen i DKP. Han var gennem årene aktiv i partiet lokalt såvel som i skolingsudvalg og som skribent på månedsbladet Kommunist og medstifter af det teoretiske magasin Ret & Vrang.

Da historieforfalskningen i antikommunismens hellige navn begyndte at tage fat, var han initiativtager til Dokumentationscenter Mod Historieforfalskning, som han i en periode var formand for. Han efterlader en række litterære arbejder, som fremtiden vil drage nytte af.

Harald Rasmussen er efter eget ønske bisat i stilhed.

Æret være hans minde.