Fra 2002 til 2012 er antallet af fattige i Danmark mere end fordoblet. Fra 23.500 fattige i 2002 til 47.300 i 2012, viser en analyse fra tænketanken Kraka.
Intet tyder på, at stigningen vil stoppe.
Jann Sjursen
Fattigdommen fortsatte med at stige fra 2011 til 2012 under SRSF-regeringen, selvom stigningstakten var mindre end tidligere år. Der kom omkring 700 flere fattige fra 2011 til 2012 på trods af, at regeringen afskaffede en række af de særligt lave kontanthjælpssatser som for eksempel starthjælpen.
- Vi har desværre set en stigning i antallet af fattige gennem flere år, og intet tyder på, at den stopper, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte til Information.
Omkring halvdelen af de fattige er enlige, primært mænd. Omkring en fjerdedel er børn under 18 år.
Personer fra ikke-vestlige lande udenfor EU er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af fattige. De udgør omkring en tredjedel af alle fattige, mens de kun udgør 6,5 procent af den samlede befolkning i 2012.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278