Også fattige og socialt udsatte har ret til en bolig.

Sådan lyder beskeden til regeringen i Institut for Menneskerettigheders årlige statusrapport over menneskerettighedernes tilstand i Danmark i 2014/2015. 

Vi skal sikre, at der er et tilstrækkeligt udbud af boliger som mennesker med de laveste indtægter kan betale.
Emil Kiørboe, Institut for Menneskerettigheder

- Antallet af billige boliger er faldet betydeligt de senere år. Konsekvensen er, at det er sværere for mennesker på de laveste sociale ydelser at finde en bolig, de kan betale, siger Emil Kiørboe til Arbejderen.

Han er jurist hos Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne til rapporten om retten til en bolig, som er en del af den samlede statusrtapport.

Voldsomt fald i billige boliger

Han henviser til, at antallet af boliger med en husleje under 3000 kroner er faldet med 55 procent, og antallet af boliger med en husleje på mellem 3000 og 4000 kroner er faldet med 27 procent i perioden fra 2007 til 2013.

Derfor opfordrer Menneskeretsinstituttet til, at regeringen "fastsætter en konkret målsætning for og løbende følger udviklingen i udbuddet af billige almene boliger, som personer med de laveste indtægter har mulighed for at betale".

- Vi skal sikre, at der er et tilstrækkeligt udbud af boliger, som mennesker med de laveste indtægter på kontanthjælp og andre kontante ydelser kan betale. Hvis regeringen opstiller et konkret mål for antallet af almene boliger, som almindelige mennesker kan betale, ja så vil der komme mere fokus på det. Og så kan vi år for år måle, hvordan det går med at leve op til målsætningen, forklarer Emil Kiørboe.

Det er første gang at Institut for Menneskerettigheder laver en hel delrapport om retten til en bolig. Delrapporten omhandler - ud over muligheden for at anskaffe sig en bolig - også de menneskeretlige udfordringer i forhold til udsættelser af lejere, hjemløshed og hjemløses menneskerettigheder.

- Vi har besluttet, at vi fremover vil sætte mere fokus på de sociale og økonomiske menneskerettigheder. Derfor sætter vi i år - og fremover - fokus på eksempelvis retten til en bolig. Retten til bolig vedrører helt grundlæggende det enkelte menneskes mulighed for at leve en tryg og værdig tilværelse. Boligen danner den naturlige ramme om privat- og familieliv og nyder derfor en særlig menneskeretlig beskyttelse, uddyber Emil Kiørboe.

Skal leve op til FN-konvention

FN’s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fremhæver, at befolkningen skal have adgang til boliger til en overkommelig pris, og boligudgifter må ikke være så høje, at man ikke kan betale andre basale fornødenheder. Ifølge komitéen bør politikerne føre en boligpolitik, der sikrer, at udsatte og marginaliserede grupper også har adgang til en bolig.

- Danmark er forpligtet af de internationale konventioner, som vi har skrevet under på. Men vi har også nogle problemer med at sikre tilstrækkeligt med billige boliger. Det skal vi have gjort noget ved, siger Emil Kiørboe.

I dag udgør ejerboliger og andelsboliger cirka 62 procent af det samlede antal boliger på landsplan og er dermed den største andel af boligmarkedet i Danmark. Private udlejningsboliger udgør 17 procent af boligerne, og de almene boliger udgør 21 procent af den samlede mængde boliger.

Fra midten af 1990’erne frem til 2007 har der været en markant stigning i boligpriserne. Dette har især haft betydning for ejer- og andelsboligerne, men i samme periode er byggeriet af almene boliger også faldet, blandt andet på grund af stigende bygge- og grundpriser, vurderer Institut for Menneskerettigheder.