Rusland udgør en "betydelig sikkerhedsmæssig udfordring" for Danmark. Det mener Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, der netop har udgivet sin årlige beretning.

Det er altså ikke noget russerne har opfundet. Alle medier bliver udgivet på en måde, så de forsøger at påvirke en opinion.
Frands Mortensen, medieforsker

FE mener dog ikke, at Rusland vil risikere en direkte militær konfrontation med NATO. Alligevel supplerer FE sit afsnit om Rusland med et kort over Europa, som viser, at russiske missiler opstillet i Kaliningrad kan række helt til Sjælland og Bornholm.

FE har tegnet en ring rundt om Kaliningrad, så man tydeligt kan se rækkevidden på missilerne, som kan bevæbnes med atomsprænghoveder. 

Ønske om dialog 

Flemming Splidsboel, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i international sikkerhed og russisk indenrigs- og udenrigspolitik, mener, at vi ikke skal overvurdere truslen fra Rusland. Han har tidligere arbejdet for netop Forsvarets Efterretningstjeneste.

– Der er en tendens til, at vi er mere nervøse, end vi har grund til. Hvis vi går i panik, træffer vi dårligere beslutninger og bruger ressurcer, midler og tid forkert. Jeg frygter ikke en militær invasion fra Rusland. Rusland har ingen interesse i en direkte militær konfrontation med NATO. Selvom Rusland i øjeblikket har en hård retorik og har øvelser og missiler, betyder det ikke at de vil bruge dem, siger han til Arbejderen og påpeger, at NATO-landenes militære kapaciteter er langt større end Ruslands.

– De russiske missiler i Kaliningrad kan, paradoksalt nok, opfattes som et russisk ønske om dialog. Og missilerne kan køres frem og køres tilbage alt efter hvilket signal Rusland ønsker at sende til Vesten. Rusland og Putin tænker meget over, hvordan de agerer. De agerer rationelt. Det fik vi et eksempel på, da et russisk fly blev skudt ned i Syrien. Denne konflikt blev løst stille og roligt, påpeger Flemming Splidsboel.

Russisk påvirkning

FE har i beretningen "øget sit fokus" på Ruslands såkaldte påvirknings- og indflydelseskampagner. FE er bekymret over, at Rusland via massemedier ikke bare forsøger at "påvirke synet på Rusland" men også forsøger at "påvirke udviklingen internt i EU-landene, udviklingen i USA og forholdet mellem vestlige lande". Rusland udøver ifølge FE sin indflydelse via "tænketanke og forskningsinstitutioner og uofficielle mediekanaler som gratis nyhedsportaler, bloggere og kommentatorer, som foregiver at være uafhængige".

Medieforsker på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, finder det ikke mærkeligt, at medier kommer med et bestemt syn på verdens konflikter og forsøger at påvirke.

–  Det er altså ikke noget russerne har opfundet. Alle medier bliver udgivet på en måde, så de forsøger at påvirke en opinion. CNN, Fox News, TV2 og så videre forsøger jo også at tegne deres billede af eksempelvis krigen i Syrien, siger han til Arbejderen.

– Jeg ved ikke, hvorfor FE skriver som de gør. Jeg har ikke set nogen form for dokumentation fra FE eller andre myndigheder for, at Rusland via massemedier målrettet forsøger at påvirke opinionen i Danmark og Vesten.

I 2017 er der afsat 871 millioner kroner på finansloven til FE. Med terrorpakken fra 2015 fik FE en ekstrabevilling på 415 millioner kroner til at styrke sin overvågning.