18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fem skoler i Randers står til lukning

Vrede over spareplan

Fem skoler i Randers står til lukning

Beboerlisten i Randers opfordrer til modstand mod de planlagte skolelukninger.

Der er brug for aktivitet blandt forældre og elever for at forhindre skolelukningerne, siger Kim Kristensen fra Beboerlisten.
FOTO: Beboerlisten
1 af 1

Efter lang hemmelighedskræmmeri er der nu sat navne på de skoler, som et flertal i Randers Byråd vil lukke.

Det drejer sig om Hadsundvejens Skole, Rytterskolen, Vorup Skole, Nyvangsskolen og Gjerlev-Enslev Skole.

Men der er tid og håb endnu, mener byrådsmedlem for Beboerlisten, Kim Kristensen, der også er formand for Randers Lejerforening.

Det er før lykkedes at forhindre byrådet i Randers i at lukke skoler.
Kathrine Junski, lærer

- Nu er det op til forældrenes aktivitet, om de fem modstandere i byrådet skal have mulighed for at gøre noget ved det. Der står 26 byrådsmedlemmer bag angrebet på vores folkeskole. Skal de ændre mening, kræver det kraftigt engagement fra dem, der bliver direkte berørt: eleverne og deres forældre, siger Kim Kristensen.

Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre står bag planerne om lukning. Beboerlisten, Velfærdslisten og det enkelte radikale medlem af byrådet er ikke med i aftalen.

Kathrine Junski, folkeskolelærer og kandidat for Beboerlisten, er rystet over lukningsplanerne.

- Det her er hul i hovet. For eksempel har Hadsundvejens Skole specialiseret sig i at håndtere børn i specialklasser eller med specielle behov. Hvor skal de børn hen nu? De vil blive de helt store tabere, hvis de skal forlade en relativ lille skole, hvor alle lærerne kender alle eleverne og omvendt, siger hun.

Også Kathrine Junski mener, at man bør gå til modstand mod nedskæringsplanerne.

- Det er før lykkedes at forhindre byrådet i Randers i at lukke skoler, så hvorfor skal det ikke kunne lykkes igen? Men det kræver selvfølgelig, at elever, forældre og lærerne står sammen.

Planen betyder også, at Tirsdalens Skole bliver en ren overbygningsskole med 7. til 9. klasse. Dermed bliver antallet af skoler i Randers Kommune reduceret fra 24 til 19.

Den private Realskole er blevet nævnt som en mulig overtager af Hadsundvejens Skole. Randers er i forvejen en af de byer, der har flest elever i privatskoler.

>>> AKTIV MOD SKOLELUKNINGER? MELD DIG IND I  FACEBOOKGRUPPE.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. aug. 2014 - 15:55   14. aug. 2014 - 15:55

Folkeskolen

af Gert Madsen