Et af forslagene i regeringens ghettoplan går ud på at tillade kommunerne at samkøre oplysninger fra forskellige offentlige registre om børnefamilierne med det formål tidligt at opspore udsatte børn. 

Nu viser det sig, at man i England allerede har forsøgt sig med en lignende metode og konstateret, at den ikke har haft nogen effekt.

I forslaget bliver der henvist til en ansøgning fra Gladsaxe Kommune om blandt andet tilladelse til at samkøre data om udeblivelser fra tandplejen, antal underretninger, forældres misbrugsbehandling og tilknytning til jobcenter.

Nu viser det sig, at man i England allerede har forsøgt sig med en lignende metode og konstateret, at den ikke har haft nogen effekt. Det skriver Altinget.

En omfattende evaluering af det britiske dataopsporingsprogram, som skulle hjælpe 120.000 familier ud af sociale problemer, viser, at det efter fire års anstrengelser ikke har formået at gøre en nævneværdig forskel. I den afsluttende evalueringsrapport fra oktober 2016 lyder konklusionen:

“Efter at have undersøgt forsøget på at bruge administrativ data om arbejdsløshed, velfærdsydelser, skolegang, familiepleje og trivsel til at forbedre familiernes forhold må hovedkonklusionen være, at “Troubled Families Programme” ikke har gjort nogen signifikant forskel.”

Projektet startede i England i 2011 og fik fire år og godt 10 milliarder kroner til at identificere og hjælpe socialt udsatte familier i den midtengelske region Nottinghamshire.

Der blev udviklet fire kriterier, som de lokale myndigheder i samarbejde med centraladministrationen kunne bruge til at opspore familierne: Involvering i kriminalitet, børns udeblivelse fra skole, offentlig forsørgelse og en generel belastning af offentlige kasser.