Regeringen og Dansk Folkeparti sælger den finanslovsaftale, de blev enige om i sidste uge, som et markant løft af danskernes velfærd.

Hvert år i perioden fra 2019 til 2022 bliver kommunernes serviceudgifter beskåret med en halv milliard kroner.

"I alt er der prioriteret cirka tre milliarder kroner over de næste fire år til bedre sundhed og psykiatri, styrket ældrepleje og nye initiativer for børn i sårbare familier", skriver Finansministeriet i sin pressemeddelelse om aftalen.

– Vi bruger den stærke danske økonomi til at udbygge vores kernevelfærd, siger finansminister Kristian Jensen.

Han undlader bare at fortælle, at inden de tre milliarder kroner bliver fordelt til forskellige øremærkede formål, har regeringen snuppet et næsten lige så stort beløb gennem nedskæringer.

Hvert år i perioden fra 2019 til 2022 bliver kommunernes serviceudgifter beskåret med en halv milliard kroner gennem det såkaldte effektiviserings- og moderniseringsprogram. 

>> LÆS OGSÅ: Regeringen lover bedre velfærd, mens kommunerne sparer

Og på uddannelsesområdet bliver der stadig skåret to procent årligt. Kun erhvervsuddannelserne går fri i den nye finanslovsaftale.

_ Det er dybt frustrerende, at kvaliteten af vores velfærdsydelser forringes. Det er noget vrøvl, når regeringen påstår det modsatte. Vi bliver flere og flere ældre, der har behov for pleje og omsorg, og alene derfor er der behov for langt flere midler til den offentlige service, end regeringen og Dansk Folkeparti er villige til at prioritere. Åbn øjnene og kig ud i kommunerne og se, hvordan de ældre, de syge og børnene betaler prisen, siger LO-formand Lizette Risgaard.

Samlet set har væksten i det offentlige forbrug været 4,4 milliarder kroner mindre end det demografiske træk i 2016, 2017 og 2018 ifølge tal fra Finansministeriet.

Sagt med andre ord, hvis velfærden skulle være bevaret på samme niveau med et stigende antal ældre og flere børn, skulle der være brugt 4,4 milliarder kroner mere.

Det er den udvikling, der er udsigt til fortsætter med den nye finanslovsaftale.

– Alene sundhedsvæsenet har brug for en milliard kroner yderligere om året alene for at følge med det demografiske træk. Vi er desværre langt fra det niveau med dette forslag, siger FOA's formand Mona Striib.

Hun henviser også til stigende udgifter til medicin og nye behandlingsformer. 

Sundhedsreform

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 536 millioner kroner over de næste fire år til at gennemføre en sundhedsreform. Overlægeforeningen beklager beslutningen.

En strukturreform er ikke svaret på de store udfordringer, vi står med på sundhedsområdet.
Lisbeth Lintz, Overlægeforeningen

– En strukturreform er ikke svaret på de store udfordringer, vi står med på sundhedsområdet. Regeringen og DF er parat til at bruge mindst en halv milliard kroner på reformen. De penge kunne bruges bedre til at forbedre behandlingen indenfor det nuværende sundhedsvæsen, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen. 

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund advarer mod ny strukturreform

I aftalen opstiller regeringen og Dansk Folkeparti en modsætning mellem flygtninge og velfærd. Vi får at vide, at faldet i antallet af flygtninge de sidste par år "har givet mulighed for, at regeringen og Dansk Folkeparti har kunne prioritere løft af kernevelfærden og trygheden i Danmark". 

Og det understreges, at hvis ikke der "var kommet styr på tilstrømningen til Danmark, ville antallet af flygtninge have medført et betydeligt udgiftspres på den offentlige service." 

Pointen bliver slået fast med syvtommersøm: En stram udlændingepolitik er nødvendig, hvis der skal være en ordentlig velfærd. 

Mange danskere, der har nedskæringer og forringelserne af det sociale sikkerhedsnet tæt inde på livet, har nok svært ved at genkende påstanden om et løft af kernevelfærden og trygheden.

Samtidig kan der stilles spørgsmålstegn ved sammenkædningen af udgifter til flygtninge og velfærd. Penge til velfærd kan jo skaffes ad mange kanaler, for eksempel ved at droppe skattelettelser og sikre en bedre skattekontrol.

Men regeringen og Dansk Folkeparti går bevidst efter at lave koblingen mellem velfærd og udgifter til flygtninge. Det skal være med til at bane vejen for den lange række af nye udlændingestramninger, der er en del af finanslovsaftalen, og som kommer oven i de mange stramninger, der er gennemført de seneste år.

Hård kurs overfor flygtninge

15 af aftalens 64 sider handler om udlændingestramninger, og der bliver virkelig gået til grænsen af konventionernes krav. 

En enlig mor skal klare skat, husleje, mad og andre faste udgifter for 9993 kroner. 

Det skal være slut med, at flygtninge kan få en varig opholdstilladelse. Lige så snart forholdene i deres hjemland tillader det, og gerne før, skal de sendes ud af landet. Der skal ikke tages hensyn til, om de har arbejde, er godt integreret og har børn, der er født og opvokset i Danmark.

Rejser flygtningene ikke frivilligt, bliver de tvangsudvist. 

Mens flygtningene opholder sig i Danmark, skal der bruges så få penge som muligt på dem. De skal forsørge sig selv. Kan de ikke det, skal de have den mest skrabede ydelse fra staten. Endnu engang bliver den i forvejen meget lave integrationsydelse sat ned. Så sent som i sommers, blev ydelsen sat ned med tre procent, nu får den endnu et nøk nedaf. 

>> LÆS OGSÅ: Lav ydelse i strid med grundloven

Den nye nedsættelse rammer enlige og gifte forsørgere. I dag får en enlig forældre 11.993 kroner før skat i integrationsydelse. Det beløb sættes ned med 2000 kroner til 9993 kroner før skat. For det beløb skal en enlig mor eller far med et eller flere børn klare skat, husleje, mad og alle andre faste udgifter. 

For gifte forsørgere nedsættes den månedlige ydelse med 1000 kroner fra 8393 kroner til 7393 kroner pr. voksen før skat. De nye nedsætte ydelser træder i kraft, når familierne har opnået ret til halv børnecheck efter tre års ophold i Danmark.

En enlig voksen på integrationsydelse får 5997 kroner om måneden før skat. Det røres der ikke ved.

Samtidig skifter integrationsydelsen navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.

Nye tal viser, at der er 64.500 fattige børn i Danmark. Alene sidste år steg antallet med 12.000 børn. De nye ekstra lave ydelser vil få det tal til at stige yderligere. 

Udlændingestramningerne indeholder også mulighed for at indføre et loft over familiesammenføringer, og krav om at udlændinge fremover skal have opholdt sig i Danmark i fire år mod tre i dag, før de kan stemme ved kommunalvalg. 

Et af de mest omtalte elementer i finanslovsaftalen er oprettelsen af et særligt isoleret udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Her skal udlændinge, der er udvist efter at have afsonet en fængselsstraf, og udlændinge på tålt ophold placeres. De vil få meget begrænset bevægelsesfrihed og lange straffe, hvis de overtræder opholds-, melde, og underretningspligten. 

Første gang en beboer på Lindholm overtræder opholdspligten vil vedkommende efter to dages udeblivelse, blive straffet med 40 dages fængsel. I tilfælde, hvor reglerne er overtrådt 10 eller flere gange på en måned, er straffen et års ubetinget fængsel. 

Centret på Lindholm skal tages i brug i slutningen af 2021. Der er afsat 760 millioner kroner over de næste fire år til at etablere det. 

Lidt højere folkepension

Et andet element i finanslovsaftalen er forbedring af folkepensionen og afskaffelse af satspuljen. 

En enlig, der ikke har anden indtægt end folkepensionen, vil få 200 kroner ekstra udbetalt om året.

Der bliver gennemført et lille løft af folkepensionen i 2019 og fra 2020 vil reguleringen af folkepensionen følge lønudviklingen i stedet for som i dag, hvor der hvert år snuppes 0,3 procent af den årlige stigning. De penge ryger i satspuljen. 

Et bilag til finansloven viser, at stigningen i 2019 vil betyde, at en enlig folkepensionist, der bor til leje, og ikke har anden indtægt end folkepensionen vil få omkring 200 kroner ekstra udbetalt på årsbasis.

I 2025 vil den årlige stigning stigning i udbetalt pension efter skat være på 1850 kroner. 

>> LÆS OGSÅ: Hver anden folkepensionist har lav indkomst

Samtidig bliver reglerne omkring modregning i forhold til pensionister, der har sparet lidt op til egen pension, ændret, så de får flere penge mellem hænderne. Det betyder, at en pensionist med 100.000 i privat pensionsudbetaling om året, får 2250 kroner ekstra udbetalt på årsbasis i 2019 og 2750 kroner ekstra i 2025.

Der indføres også en præmie på 30.000 kroner til seniorer, der arbejder mindst 30 timer om ugen i det første år efter, at de har nået pensionsalderen. 

Væk med satspuljen

Den meget omdiskuterede satspulje nedlægges fra 2020. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti er enige om at opsige aftalen med virkning fra næste folketingsvalg.

>> LÆS OGSÅ: De fattigste betaler for sociale indsatser

Indtil nu har alle på overførselsindkomst betalt til puljen ved, at deres indtægt hvert år er blevet reguleret med 0,3 procent mindre end lønudviklingen. De penge er gået til satspuljen, der i dag udgør 15,7 milliarder kroner. 

Mens folkepensionisterne får umiddelbar glæde af, at deres pension fremover vil blive fuldt reguleret, skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre på overførselsindkomst bruge de 0,3 procent på en tvungen pensionsopsparing. 

Det har længe været regeringens mål, at alle på overførselsindkomst skal spare op til pensionen. Oven i de 0,3 procent vil staten løbende øge sine indbetalinger til disse pensionsopsparinger, så staten i 2030 indbetaler 3,3 procent af overførselsydelsen til pension. 

Formand for 3F Per Christensen ærgrer sig over, at mens finanslovsaftalen stopper udhulingen af folkepensionen, fortsætter udhulingen af dagpengene og andre overførselsindkomster.

– Regeringen og DF efterlader dagpengemodtagerne og den danske model på perronen. Aktuelt bliver dagpengene år for år mindre værd. Det samme gælder de øvrige overførselsindkomster. Det problem bliver ikke løst, og det er helt skævt, siger han.

Penge fra satspuljen er hvert år gået til initiativer på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til, at partierne bag satspuljen, det vil sige alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, fremover skal fordele et beløb svarende til den tidligere satspulje til initiativer på især det sociale område men også indenfor sundhed og beskæftigelse. 

>> LÆS OGSÅ: Erstat satspuljen med helt nyt system

– Det er helt afgørende, at partierne sikrer finansieringen af indsatserne til samfundets udsatte. Det her må simpelthen ikke gå ud over den enlige mor på krisecenter, den hjemløse misbruger eller teenageren med angst og anoreksi, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Glade arbejdsgivere

Mens fagbevægelsen møder finanslovsaftalen med mest kritik er arbejdsgiverne generelt positive. 

– Vi er glade for, at der er sat penge af til at rydde op i nogle af de afgifter og byrder, som rammer vores virksomheder, men generalt havde vi gerne set endnu flere tiltag, der styrker virksomhederne og Danmarks konkurrenceevne, siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Finansloven er til tredje og sidste behandling i Folketinget den 19. og 20. december, hvor den bliver endeligt vedtaget.