Mere end 58 millioner kroner har virksomheden Gate Gourmet, der laver flymad, fået fra den danske regerings hjælpepakker under coronakrisen. Det viser en aktindsigt, Arbejderen har fået hos Erhvervsstyrelsen.

Jeg har hele tiden sagt og mener stadig, at det skyldes dovenskab i Skatteministeriet, når de kun vil gå efter de direkte ejere og ikke de indirekte ejere i skattely.
Eduardo Vistisen, skatteadvokat

"Gate Gourmet Denmark ApS med cvr. nr. 23370212 har pr. d.d. modtaget støtte for 16.567.485,32 kroner fra ordningen for faste omkostninger og 42.068.706,42 kroner fra ordningen for lønkompensation", oplyser Erhvervsstyrelsen den 27. juli i sit svar på Arbejderens ansøgning om aktindsigt.

Udbetalingerne er i strid med Folketingets beslutning tilbage fra april om, at ingen virksomheder, der er ejet i et af de 12 skattely på EU's sortliste, kan få del i hjælpepakkerne.

Bag Gate Gourmet Denmark er en sindrig selskabskonstruktion bestående af en lang række selskaber i forskellige lande. I den sidste ende er Gate Gourmet ejet af et selskab på Caymanøerne, der er blandt de kun 12 lande på EU's liste over skattely.

Ingen selskabsskat fra 2012-2018

Dagbladet Information har afdækket hele konstruktionen bag Gate Gourmet i Danmark, der er ejet af det ligeledes danske selskab Gate Gourmet Northern Europa ApS, hvis ejer er et selskab i Luxembourg. Næste led i kæden er Gategroup Holding AG i Schweiz, der igen er ejet af selskabet Saffron Holding Limited i Hongkong, der er ejet af Turnip Asset Holding Pte. Ltd. i Singapore, der er fifty-fifty-ejet af selskaberne Esta Investments Pte. Ltd i Singapore og Orchard Asset Holding Ltd på Caymanøerne.

Sidst i kæden er de endelige ejere: investeringsfonden Temasek i Singapore og RRJ Capital Master Fund III på Caymanøerne.

Ifølge cvr-registret har Gate Gourmet ikke betalt selskabsskat i Danmark på noget tidspunkt i perioden 2012 til 2018.

Arbejderen har spurgt moderselskabet Gategroup fra Schweiz om årsagen til de manglende skatteindbetalinger.

"Overholdelse af alle gældende regler og forskrifter, inklusive skatteregler i Danmark, er af største vigtighed for Gategroup. Vi betaler alle de skatter, vi skal i Danmark, for aktivitet i landet. Vores aktionærers holdningsstruktur påvirker ikke vores skattepligtige forpligtelser i Danmark", skriver Gategroup i et mailsvar.

Kritik fra skatteadvokat

Når Gate Gourmet på trods af Folketingets beslutning alligevel har kunnet få del i EU's hjælpepakker, skyldes det regeringens fortolkning af EU-retten. Skatteminister Morten Bødskov siger med henvisning til vurderinger fra selskabsskattejuristerne i Skatteministeriet, at EU-retten gør det umuligt at nægte selskaber, der ikke er direkte ejet i skattely, adgang til hjælpepakkerne.

>> LÆS OGSÅ: Ministre afviser, at de kan forhindre firmaer i skattely i at få støtte

I praksis betyder den fortolkning, at stort set ingen virksomheder er omfattet af Folketingets beslutning om, at virksomheder i skattely ikke må få del i hjælpepakkerne. 

Skattelykonstruktioner består nemlig næsten altid af sindrigt konstruerede kæder, hvor ejerskabet flyttes fra land til land. Det er sjældent, at aktierne er ejet direkte fra et skattely. Der er typisk en række selskaber skudt ind imellem.

Skatteadvokat Eduardo Vistisen har gennem hele forløbet fastholdt, at regeringens vurdering af EU-retten ikke har hold i virkeligheden. Han mener, at Danmark godt kan afvise at give støtte til selskaber ejet i skattely gennem andre selskaber, hvis man kan redegøre for, at der ikke er reel drift imellem selskaberne. Altså at der alene er tale om en skattemæssig konstruktion.

Eduardo Vistisen har ført en lang række skattesager ved Højesteret og bliver ofte benyttet i forhold til skatteretlige EU-spørgsmål.

– Jeg har hele tiden sagt og mener stadig, at det skyldes dovenskab i Skatteministeriet, når de kun vil gå efter de direkte ejere og ikke de indirekte ejere i skattely. De vælger den dovne løsning, fordi det er super kompliceret at gå efter de ultimative ejere i skattely. Men, hvis de ville, kunne de godt gøre det ifølge EU-retten, siger Eduardo Vistisen til Arbejderen.

Han henviser til de såkaldte beneficial ownership-skattesager, der kører ved Østre Landsret. Beneficial ownership kan oversættes til retmæssig ejer. Sagerne handler om selskaber, der har ført penge i skattely via selskaber i andre EU-lande. SKAT fastholder i disse sager, at den retmæssige ejer ikke er selskabet i EU-landet, men selskabet i skattely.

– Skatteministeriet har i sit indlæg til Østre Landsret sagt, at man godt kan gå efter de indirekte ejere i skattely, selvom der er skudt et selskab ind i midten, der ikke er ejet i skattely. Det siger de på baggrund af domme fra EU-domstolen i marts sidste år. De har altså selv argumenteret for, at EU-retten ikke forhindrer landene i at gå efter de indirekte ejere i skattesager, konkluderer Eduardo Vistisen.

EU-kommission modsiger regeringen

EU-kommissionen kom den 14. juli i år med en række anbefalinger, der siger det samme. Her slår Kommissionen fast, at EU's medlemslande bør udelade støtte fra coronahjælpepakkerne til virksomheder, der har base i lande på EU's sortliste over skattely, uanset om de er direkte ejet i skattely, eller om forbindelsen går gennem flere led.

Altså det stik modsatte af hvad skatteminister Morten Bødskov indtil nu har påstået er EU's holdning.

– EU-kommissionen bekræfter nu det, som jeg hele tiden har sagt. Skatteministeriet vil sige, at der nu er kommet en ny spændende fortolkning, som de må se på. Men de har selv hele tiden ment det samme. Det er hardcore fakta, erklærer Eduardo Vistisen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov. Presseafdelingen i Skatteministeriet oplyser, at fagkontoret i ministeriet lige nu er ved at undersøge, hvad der er op og ned i sagen på baggrund af udmeldingen fra EU-kommissionen, og at ministeren ikke vil udtale sig, før den undersøgelse er færdig.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her