De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at der mangler 8.500 praktikpladser til unge, der er i gang med en faglært uddannelse – enten som elektriker, murer, bager eller noget helt fjerde.
Vi har brug for mere offentlighed omkring, hvilke virksomheder der ikke opretter praktikpladser.
Ole Heinager, formand DEG-lederne
Havde alle virksomheder levet op til trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016, så havde problemet imidlertid været nærmere en løsning.
Det viser sig nemlig, at 41.639 virksomheder sidste år måtte betale "bøder" på op til 27.000 kroner for ikke at oprette elevpladser, og det vækker forargelse hos Ejner K. Holst. Han er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der sammen med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og den tidligere regering indgik trepartsaftalen.
– Skam jer! Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere – uanset om man kan betale sig fra det eller ej, siger Ejner K. Holst til DR Nyheder.
Ikke overrasket
Tallene kommer ikke bag på Maja Mørk, formand for Erhvervsskolernes Elevforening (EEO). Foreningen har i årevis kæmpet for praktikpladser til alle og kender utallige varianter af undskyldninger fra arbejdsgiverne for ikke at ansætte lærlinge.
Til Arbejderen har Maja Mørk tidligere udtalt sig om problemet og sagt, at løsningen ikke er korte elevaftaler, som er i stigning.
>>LÆS OGSÅ: For mange praktikaftaler er korte
Efter Maja Mørks mening kræver det et radikalt holdningsskifte fra arbejdsgivernes side, hvis problemet med manglende praktikpladser skal løses.
Et ofte hørt argument fra arbejdsgivernes side handler om, at det er for bureaukratisk og kræver for meget papirarbejde at ansætte lærlinge.
Efterlyser større offentlighed
Den barriere bidrager vi hellere end gerne virksomhederne med at komme over, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, til Arbejderen. Men skal skolerne udfylde rollen som en positiv medspiller, der både hjælper eleverne med praktikpladser og virksomhederne med faglært arbejdskraft, så kræver det nogle hjælpeværktøjer.
– Skal skolerne yde en mere målrettet og optimal indsats, har vi brug for mere offentlighed omkring, hvilke virksomheder der ikke opretter praktikpladser. Hvis vi vidste, hvilke firmaer der undlader at ansætte lærlinge, kunne vi henvende os direkte til dem og tilbyde hjælp, så de slipper for at betale bøde, forklarer Ole Heinager.
Skoleledernes formand minder om, at problemet med praktikpladser har flere sider. I nogle brancher kan man ikke finde praktikpladser nok, mens der i andre mangler elever.
DA: Det går den rigtige vej
Arbejdsgiverne selv erkender, at der er et potentiale blandt de mange virksomheder, der stadig mangler at oprette praktikpladser, men omvendt mener Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef hos DA, at udviklingen går i den rigtige retning.
– Virksomhederne har i 2018 oprettet 3.000 ekstra praktikpladser, og det er væsentligt højere end de 2.100, der var aftalt i trepartsaftalen, siger Jannik Bay til DR Nyheder og bemærker, at det er flere virksomheder end forventet.
Mens godt 41.000 virksomheder i 2018 har betalt op til 27.000 kroner for ikke at oprette praktikpladser, så er 18.869 virksomheder omvendt blevet belønnet for at ansætte elever. Belønningen betales af "bødekronerne" – en ordning, som man i DA er glade for.
Brug for nytænkning
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) mener derimod ikke, at de nuværende redskaber ser ud til at virke efter hensigten.
Hun gør DR Nyheder opmærksom på, at manglende praktikpladser er et gammelt og tilbagevendende problem.
– De unge står stadigvæk uden praktikpladser, og virksomhederne mangler stadig faglært arbejdskraft, siger Pernille Rosenkratz-Theil uden at løfte sløret for, hvad der skal til.
Trepartsaftalen fra 2016 satte som mål, at der i 2025 skal være oprettet 8.000-10.000 ekstra praktikpladser. Delmålet for 2018 lød på 2.100 flere praktikpladser sammenlignet med 2016, og som tidligere nævnt blev der oprettet 3.000 ekstra.
>>LÆS OGSÅ: Brug af gratis lærlinge bliver indskrænket
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278