16,9 procent af de børn, der i disse uger starter i 0. klasse, går på en privat- eller friskole, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en markant stigning i løbet af de sidste 10 år. I 2007 var antallet 12,4 procent.

Mens folkeskolen oplever besparelser igen og igen og igen, sættes tilskuddet til privatskoler op.
Mette With Hagensen, Skole og Forældre

De mange lukninger og sammenlægninger af folkeskoler er en væsentlig del af forklaringen, mener en række eksperter og fagfolk, som Arbejderen har talt med.

Fra 2007 til 2017 blev 603 folke- og specialskoler nedlagt, mens der i samme periode kun blev oprettet 243 nye folke- og specialskoler, viser tal fra Undervisningsministeriet.

>> LÆS OGSÅ: Folkeskolen er truet

Mange gange åbner der en ny privatskole, når folkeskolen lukker. Fra 2007 til 2016 er over 130 nye privat- og friskoler blevet godkendt af undervisningsministeriet.

Den lokale skole

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, ser ikke udviklingen som et udtryk for, at forældrene vælger folkeskolen og fællesskabet fra.

– Epinion lavede sidste år en undersøgelse for os. Den viser, at skoleformen er det mindst vigtige for forældrene. For dem handler det især om, at skolen er lokal, og at faglighed og trivsel er i orden, siger hun. 

Mest markant har udviklingen været på Bornholm. Her går over 40 procent af eleverne i de mindste klasser i privat- eller friskole.

– Det hænger sammen med, at vi siden 2007 er gået fra at have 13 skoler på øen til kun at have seks. I en undersøgelse for tre til fire år siden blev forældrene spurgt om årsagerne til, at de valgte en privat løsning. De fleste svarede, at det var fordi, de ikke var sikre på, at deres folkeskole stadig var der om 10 år, siger Christian Faurholdt Jeppesen, formand for Bornholms Lærerforening.

Samtidig er der en ny tendens til, at folkeskolen ikke længere er forældrenes automatiske førstevalg, forklarer forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der har forsket i folkeskolen i mange år.

– Mens der tidligere var en klar tendens til, at forældre som udgangspunkt valgte folkeskolen, ser mange nu på, hvad der er af skoler, og vurderer, hvad de mener er det bedste for deres barn, siger han.

Bekymring

Søren Kolstrup, der er historiker og forfatter til flere bøger om det danske velfærdssystem, peger også på kommunernes stramme økonomi, effektiviseringer og voldsomme krav om inklusion af børn med udfordringer som årsag til, at folkeskolen mister terræn.

>> LÆS OGSÅ: Skolereform giver fremgang til privatskoler

– Der eksisterer den lovmæssighed i den universelle velfærdsmodel, at hvis de offentlige ydelser svækkes som højklasseydelser, så tager de private over, for så løber de velbjærgede over til den private løsning, forklarer han.

Løkke-regeringen har skubbet til udviklingen ved gennem de sidste tre år at øge det offentlige tilskud til privatskolerne. I 2015 fik privatskolerne 71 procent af det beløb, der gives per elev i folkeskolen. I dag er tilskuddet steget til 76 procent.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens støtte til privatskoler får kritik

– Mens folkeskolen oplever kommunale besparelser igen og igen og igen, sættes tilskuddet til privatskoler samtidig op, konstaterer Mette With Hagensen.

– Forsætter udviklingen, har vi på et tidspunkt ikke en folkeskole, siger hun.

Andreas Rasch-Christensen og Søren Kolstrup udtrykker også bekymring for folkeskolens fremtid.

– Vi fjerner os fra ideen om, at folkeskolen skal fungere som integrator og skabe sammenhængskraft ved, at forskellige sociale grupper er sammen og beriger hinanden, siger Søren Kolstrup.