Udbetaling Danmark skal have flere muligheder for at overvåge borgere, der modtager sociale ydelser fra det offentlige.

Der sker i forvejen en omfattende og systematisk overvågning og kontrol af tre millioner danskere, der modtager sociale ydelser. 
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Det mener regeringen, der i disse dage er i gang med at forhandle en aftale, der giver Udbetaling Danmark nye muligheder for at samkøre registre. Blandt forslagene er, at arbejdsløses elforbrug skal kunne samkøres med Krak for at sikre "bedre muligheder for kontrol med bopæl og samleverstatus".

Det skal dog kun være, hvis der foreligger en konkret mistanke, præciserer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen overfor Arbejderen efter at en række medier, blandt andet Fagbladet, har skrevet om sagen.

Formålet med aftalen er at "styrke kontrollen med udbetalingen af ydelser", står det i aftaleudkastet som Arbejderen er i besiddelse af.

Udbetaling Danmark har ansvaret for udbetaling af en række offentlige ydelser, som folkepension, boligstøtte, børnebidrag, dagpenge ved barsel og førtidspension.

Hvor går grænsen?

Den juridiske tænketank Justitia udgav i 2015 en større analyse om Udbetaling Danmarks overvågning. Endvidere er vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson medforfatter til bogen "Eksponeret – Grænser for privatliv i en digital tid", hvor hun også har skrevet et kapitel om Udbetaling Danmarks overvågning af borgerne.

Hun efterlyser en bredere politisk og offentlig debat af, hvor langt vi som samfund ønsker, at overvågningen skal gå.

– De mange nye beføjelser til Udbetaling Danmark sker uden en debat af, hvad vi ønsker for et samfund. Flere og flere oplysninger bliver digitaliseret. Vores elmåler er blot det seneste eksempel. Vi må have en debat af, hvad det er for et samfund, vi ønsker at leve i. Vi skal ikke lade teknologien bestemme, hvor mange oplysninger det offentlige skal have om os, siger Birgitte Arent Eiriksson til Arbejderen.

– Aftaleudkastet er meget uklart. Man åbner op for at "…samkøre oplysninger fra registre, for eksempel om elforbrug". Men hvilke nye oplysninger skal Udbetaling Danmark ellers have mulighed for at samkøre? Det er meget uklart og urovækkende. Især fordi Udbetaling Danmarks kontrol og overvågning allerede i dag kan være i strid med retten til privatliv.

Birgitte Arent Eiriksson påpeger, at Udbetaling Danmark har vidtgående mulighed for at indhente, samkøre og dele oplysninger.

– Der sker en omfattende og systematisk overvågning og kontrol af tre millioner danskere, der modtager sociale ydelser. Sidste år førte kontrollen til, at cirka 700 danskere fik ændret deres ydelser. Det er ikke proportionalt. Den omfattende kontrol af flere millioner danskere fører kun til, at et mindre antal får ændret deres ydelser.

Udbetaling Danmark tjekker blandt andet oplysninger fra CPR-registret, Bygnings- og Boligregistret og indkomst- og skatteoplysninger. Herudover kan Udbetaling Danmark indhente både lægejournaler og sygehusjournaler.

Hvis kontrolmyndigheden har mistanke om, at en borger uretmæssigt modtager en ydelse, kan borgeren komme på en såkaldt "undringsliste", som bliver sendt til kommunerne.

Vidtgående overvågning

I regeringens forslag er der også lagt op til, at Udbetaling Danmark skal kunne samkøre oplysninger om indsatte i fængsler med information om, hvem der modtager offentlige ydelser, så kommunerne hurtigere kan stoppe ydelser til fængslede personer.

– Det er en meget følsom oplysning at være indsat. Hidtil har politikerne og Udbetaling Danmark forsøgt at berolig os ved at sige: "Tag det roligt". Hvis politikerne nu åbner op for, at Udbetaling Danmark kan behandle følsomme oplysninger, så er det kun fantasien, der sætter grænser for omfanget af Udbetaling Danmarks fremtidige overvågnig, lyder det fra Birgitte Arent Eiriksson.