Sundhedskartellet er klar til at række en solidarisk hånd ud til kvinder i de lavest lønnede job, når forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked går i gang i 2018. Det siger formand Grete Christensen efter, at forhandlings- og samarbejdsfællesskabet i sidste uge vedtog de generelle krav til overenskomst 2018.

Det kræver, at andre faggrupper skal acceptere at få en smule mindre afpuljen, for at løfte dem i bunden.
Grete Christensen, Sundhedskartellet

– Der er behov for en særlig indsats for at rette op på de lønskævheder, der i dag rammer de kvindedominerede fag, siger Grete Christensen og peger på, at en lang række sundheds- og omsorgsfag i den offentlige sektor, der overvejende beskæftiger kvinder, får en markant lavere løn end de mandsdominerede fag med den samme uddannelseslængde.

Beregninger fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) og Danmarks Statistik viser, at den aktuelle forskel på kvinder og mænds løn er på cirka 15 procent. Fortsætter lønudviklingen i samme tempo som nu, har kvinderne udsigt til ligeløn i 2081.

Lavtløns- og ligelønsprojekt

Konkret foreslår Sundhedskartellets 11 faglige medlemsorganisationer, der repræsenterer godt 112.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren, at man starter med at sikre reallønnen for alle offentlige grupper. Derefter afsættes en mindre procentdel til et lavtlønsprojekt og et ligelønsprojekt. Lavtlønsprojektet skal give et kronebeløb til alle og vil således betyde forholdsmæssigt mest for de lavest lønnede. Ligelønsprojektet målrettes ansatte i de kvindedominerede fag, der tjener mindre end gennemsnittet, så de får en forholdsmæssigt større lønstigning.

Kravet er nu fremsat over for Forhandlingsfællesskabet, der samler alle offentlige ansatte, og som skal blive enige om den endelige liste af overenskomstkrav til de kommunale og regionale arbejdsgivere.

– Vi håber, at der er opbakning i Forhandlingsfællesskabet til vores ønske om at fordele midlerne til fordel for de grupper, der halter bagud på lønnen. Som systemet er i dag, kræver det, at andre faggrupper skal acceptere at få en smule mindre afpuljen, for at løfte dem i bunden, siger Grete Christensen.

Nej i FTF-gruppen

Pædagoger er den faggruppe med en mellemlang videregående uddannelse, der får den laveste løn. Deres forbund BUPL har tidligere forsøgt at få de andre forbund, som BUPL skal forhandle sammen med i Forhandlingsfællesskabet, til at rejse spørgsmålet om en mere retfærdig løn ved overenskomstforhandlingerne. Til stor skuffelse for BUPL-formand Elisa Bergmann lykkedes det ikke, da de andre fagforbund i den såkaldte FTF-valggruppe sagde nej til at tage det op som et generelt krav, skriver bupl.dk.

Med udmeldingen fra Sundhedskartellet bliver ligeløn alligevel et overenskomsttema for Forhandlingsfællesskabet, konstaterer en glad Elisa Bergmann.

– Det betyder, at ligelønskravet - som både BUPL, FOA, SL og DSR støtter - nu er placeret på Forhandlingsfællesskabets bord, og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Skal vi med tiden opnå en mere retfærdig løn for organisationer med et ligelønsproblem, er første skridt at vi står sammen om problemet i Forhandlingsfællesskabet, udtaler hun til Arbejderen.

Ja i LO-gruppen

Også LO-valggruppen i Forhandlingsfællesskabet, der består af blandt andet store forbund som FOA og 3F, har besluttet at bakke op om ligelønskrav ved OK 18.

– Ligelønskravet er gået igennem, så det er meget glædeligt. Vi afventer nu den endelige kravsudtagelse i det samlede Forhandlingsfællesskab, siger Elisa Bergmann.

BUPL, FOA, Socialpædagogerne og Sundhedskartelelt har sammen sendt en fælles appel til Christiansborg og bedt om hjælp til at få løst ligelønsproblemet uden for overenskomstforhandlingerne.

>>LÆS OGSÅ: Politikere skal tage ansvar for ligeløn

– Hvis vi for alvor skal gøre op med uligelønnen, så kræver det, at politikerne på Christiansborg accepterer problemet og finder en særskilt pose penge, der kan øremærkes til at skabe ligeløn, siger Grete Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd - den største medlemsorganisation i Sundhedsfællesskabet.

Senest den 12. december udveksler Forhandlingsfællesskabet generelle krav med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og i regionerne.