27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere må gå fra hus og hjem

Thorning afviser dagpengeændringer

Flere må gå fra hus og hjem

Over 42.000 har nu mistet dagpengeretten - og statsminister Helle Thorning-Schmidt har ikke ret, når hun påstår, at arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet, er sikret anden forsørgelse.

- Vi har jo gjort det, at i stedet for man falder brutalt ud af dagpengesystemet efter to år, har vi sikret, at der er en forsørgelse. Det er så ikke dagpenge, men en anden forsørgelse, sagde Helle Thorning-Schmidt søndag aften i DR-programmet 21 Søndag. Det er imidlertid ikke hele sandheden.
FOTO: Mads Nissen/Scanpix
1 af 1

Antallet af arbejdsløse, der nu har har mistet dagpengeretten, har ifølge A-kassernes Samvirke passeret 42.000. Ved udgangen af 2015 vil antallet have passeret 60.000, anslår AK-Samvirke. 

Men netop hjemvendt fra ferie har Helle Thorning-Schmidt endnu en gang slået fast, at regeringen ikke har tænkt sig at gøre noget ved dagpengereglerne før engang i 2016.

I Ishøj har 16 procent af de arbejdsløse opbrugt dagpengeretten, og 22 familier står til at må gå fra hus og hjem, fordi de ikke har ret til andre ydelser.

Dagpengestramningerne giver oprør i det socialdemokratiske bagland. Oprøret har spredt sig til flere socialdemokratiske folketingspolitikere og nu også til socialdemokratiske borgmestre, der kræver dagpengereglerne ændret, fordi de er årsag til, at et voksende antal familier må gå fra hus og hjem.

Tidligere tal, opgjort ved dette års start, viste, at omkring 6000 af dem, der er faldet ud af dagpengesystemet, ikke har nogen indtægter overhovedet.

I Ishøj har 16 procent af de arbejdsløse opbrugt dagpengeretten, og 22 familier står til at må gå fra hus og hjem, fordi de ikke har ret til andre ydelser, oplyser Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp. I en anden vestegnskommune, Brøndby, har 14 procent opbrugt dagpengeretten, og også her melder den socialdemokratiske borgmester om store problemer.

Borgmestrene peger blandt andet på muligheden af at lempe på optjeningskravet og/eller forlænge  den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der i øvrigt kun er på kontanthjælpsniveau. Samme forslag kommer fra A-kassernes Samvirke. Desuden foreslår borgmestrene også, at man anlægger en bredere fortolkning af sociallovgivningen, så man kan give midlertidig hjælp til de trængte familier i længere tid. Den sidste mulighed bliver dog afvist af eksperter som værende i strid med lovgivningen.

Men Thorning står fast. Der bliver ikke ændret på dagpengereglerne, før den dagpengekommission, regeringen har nedsat efter aftale med Enhedslisten, kommer med sine anbefalinger ved udgangen af 2015.

Kommissionen har i øvrigt til opgave at komme med anbefalinger, der ikke koster statskassen penge.

R står fast

I en direkte konfrontation med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen op til folketingsvalget i 2011 lovede Helle Thorning-Schmidt ellers, at en kommende S-ledet regering "selvfølgelig vil lave jeres usolidariske dagpengeforringelser om - det kan du være ganske sikker på".

Sådan gik det som bekendt ikke. Det Radikale Venstre fik ved regeringsdannelsen i 2011 i stedet Socialdemokraternes og SF's garanti for, at SRSF-regeringen ville bakke op om dagpengeforringelserne, som de Radikale i 2010 havde været med til at stemme igennem sammen med VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Og de Radikale ser ud til at stå fast - der kommer ikke dagpengeændringer før 2016, understreger de Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq.

Ingen "anden forsørgelse"

Thorning forsøger at forsvare den stejle holdning ved at påstå, at regeringen har sørget for, at ingen står uden forsørgelse trods mistet dagpengeret og de nye, strammere kontanthjælpsregler.

- Vi har jo gjort det, at i stedet for man falder brutalt ud af dagpengesystemet efter to år, har vi sikret, at der er en forsørgelse. Det er så ikke dagpenge, men en anden forsørgelse, sagde hun søndag aften i DR-programmet 21 Søndag.

Med "anden forsørgelse" henviser Helle Thorning-Schmidt først og fremmest til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Problemet er bare, at den netop er midlertidig - og at et stigende antal allerede har mistet denne ydelse eller står overfor at miste den.

Det skyldes dels, at de midlertidige ordninger, der blev indført med regeringens aftale med Enhedslisten om finansloven for 2013  (uddannelsesydelsen) og regeringens dagpenge-aftale med Enhedslisten i maj 2013 (den midlertidige arbejdsmarkedsydelse), alle har indbygget en begrænsning, der siger, at man højst kan få dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i sammenlagt fire år. Og da dagpengereformen har skærpet genoptjeningskravet fra et halvt års arbejde indenfor de sidste fire et halvt år til til et helt års arbejde indenfor tre år - reelt en tredobling af kravet, opgør AK-Samvirke - har det alene ført til en voldsom vækst i antallet af arbejdsløse, der falder for denne grænse.

Men der ligger også en anden indbygget begrænsning i den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Den bliver ikke, sådan som Helle Thorning antyder, udbetalt helt frem til 2016 for alle arbejdsløse, der har mistet dagpengeretten. Det er faktisk kun et fåtal af de arbejdsløse, den gælder for, nemlig dem, der først falder for den toårige dagpengegrænse efter den 5. juli 2015. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets egne oplysninger.

Hvis man for eksempel opbruger sin toårige dagpengeret mellem den 5. januar 2015 og frem til og med den 5. juli samme år, kan man kun modtage arbejdsmarkedsydelse i op til ni måneder. Hvis man opbruger sin toårige dagpengeret den 6. januar 2015, mister man altså retten til arbejdsmarkedsydelsen allerede den 6. oktober samme år. Altså før dagpengekommisisonens anbefalinger er klar - og længe før der kan ligge ny lovgivning på området.

>> Læs også: Arbejdsløse proppet i syltekrukken

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. aug. 2014 - 18:00   13. aug. 2014 - 18:10

Baggrund

he@arbejderen.dk
TIDSLINJE: Dagpengereform

TIDSLINJE

25. maj 2010: "Genopretningsaftale" mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale indgås. 

Dagpengeperioden halveres, genoptjeningskravet tredobles. Ifølge VK-regeringen forventes 2000-4000 at miste dagpengene årligt.

1. juli 2010: De skærpede dagpengeregler træder i kraft. Fremover har arbejdsløse kun to års dagpengeret. For at genoptjene dagpengeretten kræves nu ét års arbejde indenfor tre år.

3. oktober 2011: Dagpengestramningerne fastholdes i SRSF-regeringens nye regeringsgrundlag

19. november 2011: Finanslovsaftalen for 2012 giver op til 26 ugers forlængelse for dem, der mister dagpengeretten i 2. halvår af 2012.

31. august 2012: Akutaftale 1. Særlig indsats for langtidsarbejdsløse.

24. oktober 2012: Akutaftale 2 om 12.500 akutjob. Kun få hundrede får faktisk job som følge af aftalen.

11. november 2012: Finanslovsaftalen for 2013 indeholder en midlertidig udvidelse af seniorjobordningen plus en særlig uddannelsesydelse på kontanthjælpsniveau.

20. maj 2013: Regeringen og Enhedslisten bliver enige om at forlænge den særlige uddannelsesordning med et halvt år, så den gælder hele 2013. Samtidig etableres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse på op til 1 ¼ år fra 2014. Den aftrappes frem til 2016. Ingen kan dog sammenlagt få dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i mere end fire år.

11. august 2014: AK-Samvirke opgør nu antallet af arbejdsløse, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af stramningerne i dagpengesystemet, til over 42.000, og vurderer at tallet vil vokse til 60.000 inden udgangen af 2015.

6. april 2015: De første arbejdsløse vil her også miste retten til arbejdsmarkedsydelse, selv om de ikke har modtaget dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i sammenlagt fire år.

Kilde: AK-Samvirke