Efter Folketingets høring den 15. april om førtidspensionsreformen mener flere partier, at der er behov for lovændringer. 

På høringen kom det frem, at selv meget syge og handicappede mennesker bliver nægtet førtidspension i nogle kommuner. 

Kan du arbejde effektivt 40 minutter om ugen, er det er umuligt at få førtidspension. 

Reformen betyder, at blot der er den mindste rest af arbejdsevne, er det umuligt at få førtidspension. Eksperter slog på høringen fast, at selv en effektiv arbejdsevne på 13 minutter om dagen tre dage om ugen er tilstrækkeligt til, at det er umuligt at få førtidspension. 

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF mener, at stramningerne er gået for vidt, og at der er behov for at ændre loven inden den fastlagte evaluering i 2017.

- Eksemplerne på høringen viste klart, at loven giver kommunerne alt for vide rammer. Det skal præciseres, hvornår en person har ret til førtidspension. Kommunerne skal ikke kunne tvinge folk i fleksjob på ganske få timer om ugen, ligesom de ikke skal kunne sende folk i det ene ressourceforløb efter det andet, siger Finn Sørensen, Enhedslistens socialordfører.

Ressourceforløb er et nyt begreb, der blev indført med reformen. Formålet er at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Et forløb kan bestå af blandt andet behandling, uddannelse eller virksomhedspraktik og kan vare op til fem år.

Umenneskelig behandling

Enhedslisten står udenfor forliget om førtidspensionsreformen og er det mest kritiske parti i forhold til reformens konsekvenser. 

Dansk Folkeparti var heller ikke med til at gennemføre reformen og støtter et stykke hen ad vejen Enhedslistens ændringsforslag.

- Der er brug for mere klare regler for, hvornår man kan få en førtidspension og der er behov for en lovændring, så fleksjob ikke kan være på under fire timer om ugen, siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti. 

Reformen blev gennemført, mens SF sad i regering, så SF er med i aftalen. I dag mener partiets arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, at der er en række problemer med reformen, og at der er brug for lovændringer. 

Konkret peger han på, at det skal være muligt umiddelbart at kunne få et såkaldt fastholdelsesfleksjob på sin hidtidige arbejdsplads. Reformen betyder, at en ansat, som bliver ramt af sygdom, kun kan blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis virksomheden i et år har haft vedkommende ansat i skånejob til fuld løn. 

- Den regel har fået antallet af fastholdelsesfleksjob til at falde meget. Vi vil se på, om vi ikke kan få den fjernet, siger Eigil Andersen. 

Ellers er problemet efter hans mening, at nogle kommuner ikke forvalter reformen efter hensigten. 

- Der bør være menneskelighed i den måde, kommunerne administrerer på. Det er der ikke i alle situationer. Men uanset, hvordan vi skruer loven sammen, er der jo et skøn, forklarer Eigil Andersen. 

De to største forligspartier, Socialdemokraterne og Venstre, mener, at loven er god nok, som den er. 

- Problemet er den forskellige måde, kommunerne administrerer loven på. Der er behov for at præcisere, hvordan reformen skal bruges. Beskæftigelsesministeren har for nylig sendt brev til kommunerne for at sikre mere ensartet administration, siger Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører. 

Kritik af lav ydelse

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen understreger, at der er behov for at følge reformen meget tæt for at sikre sig, at intentionerne bag loven bliver overholdt.

- Men vi er på vej i den rigtige retning. Flere mennesker får hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet og komme ud i job, siger Hans Andersen.

På høringen rejste fagfolk fra kommunerne og fagbevægelsen kritik af den lave ydelse, som borgerne modtager, mens de er i ressourceforløb. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau. 

Gitta Holst fra Gribskov Kommune forklarede, hvordan den lave ydelse giver utryghed og betyder, at mange bruger deres begrænsede ressourcer på at spekulere på, hvordan der bliver penge til husleje og mad til børnene. Ofte er der jo tale om en langvarig proces.

Enhedslisten er det eneste parti, som klart melder ud, at de arbejder for en højere ydelse på dagpengeniveau. SF ønskede en højere ydelse, men kom ikke igennem med det, da der blev lavet forlig om reformen.

Hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne eller Venstre mener, at der er brug for en højere ydelse. 

***LEDER BAGSIDEN