Mindst 19 socialdemokrater stemmer nej, når EU-parlamentet på onsdag i næste uge skal tage stilling til handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, CETA.

Det viser en oversigt fra kampagnen CETA CHECK, der viser, hvordan medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe og de øvrige grupper i EU-parlamentet vil stemme.

Der mangler svar på en række spørgsmål, især om det private tvistbilæggelsessystem. Det udgør en trussel mod retstilstanden og offentlighedens interesser.
Isabelle Thomas, 

"CETA CHECK"-kampagnen har bedt medlemmerne af EU-parlamentet svare på 15 spørgsmål om deres syn på konsekvenserne af CETA-aftalen, samt hvad de vil stemme til aftalen. Bag kampagnen står et netværk af mere end 500 europæiske organisationer.

>> Læs mere hos DO THE CETA CHECK

Mangler klare svar

Den socialdemokratiske gruppe I EU-parlamentet består af 191 medlemmer. Heraf har foreløbig 19 socialdemokratiske medlemmer svaret, at de vil stemme imod CETA-aftalen.

En af dem er selveste vicepræsidenten for den socialdemokratisk gruppe, Isabelle Thomas fra Frankrig:

– Der mangler svar på en række spørgsmål, især om det private tvistbilæggelsessystem. Det udgør en trussel mod retstilstanden og offentlighedens interesser. Derfor mener jeg ikke, denne aftale bør støttes, og jeg stemmer imod, siger Isabelle Thomas til Arbejderen.

også et andet fransk medlem, Edouard Martin, siger nej:

– Jeg er dybt bekymret over CETA-aftalen. Aftalen er uklar. Jeg er imod den særlige voldgifts-domstol, som aftalen vil oprette. Det er det samme som at tillade multinationale at omgås nationale love. Det er ikke acceptabelt. Det truer vores demokrati. I stedet bør vi prioritere et offentligt system med nationale domstole, siger han til Arbejderen.

Arbejderen har været i kontakt med medlemmer af den socialdemokratiske gruppe fra både Letland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Belgien, som også vil stemme imod CETA.

Gavner beskæftigelsen

Ud af de tre danske socialdemokrater har Ole Christensen og Jeppe Kofod ikke svaret på ét eneste af de 15 spørgsmål fra CETA CHECK-kampagnen, mens Christel Schaldemose har svaret på fem spørgsmål.

Ole Christensen har tænkt sig at stemme for CETA-aftalen. Og det gør ikke det store indtryk, at otte store europæiske faglige sammenslutninger advarer mod at stemme ja.

–  De har deres indgang og kæmper for deres medlemmer. Hvis jeg kigger på det her som en dansk socialdemokrat, er der ingen tvivl om, at aftalen er til gavn for beskæfigelsen i Danmark. Selvfølgelig vil der være steder i Europa, hvor man vil tabe arbejdspladser, nemlig der hvor man ikke er konkurrencedygtig. Jeg forstår ikke, at den Europæiske Faglige Sammenslutning og de andre faglige sammenslutninger har valgt den her linje. Det må de stå for, forklarer Ole Christensen til Arbejderen.

Men hvor mange danske arbejdspladser og hvor meget dansk vækst ligger der egentlig i aftalen?

– Det ved jeg ikke noget om. Du kan ikke få mig til at fortælle, hvor mange danske arbejdspladser, der er i det her. Det aner jeg jo ikke noget om. Hvordan i alverden skulle jeg dog vide, hvor mange arbejdspladser, det her vil give, siger Ole Christensen.

Christel Schaldemose tager først endelig stilling til, hvad hun stemmer, når hun mødes i næste uge med de to øvrige danske socialdemokrater. Hun medgiver, at der er uenighed i den socialdemokratiske gruppe i parlamentet om CETA-aftalen:

– Det er naturligt, at der er debat om en sag, der vurderes og fortolkes så vidt forskelligt rundt om i de europæiske lande. CETA-aftalen er et følsomt spørgsmål, siger hun til Arbejderen.

Men hvorfor skal store udenlandske selskaber og investorer have særrettigheder og en domstol til at håndhæve dem?

– Der er da tidsler i aftalen. Jeg så allerhelst, at vi får ændret domstolen til at være en del af FN. Jeg gider ikke være som andre dele af venstrefløjen, at hvis ikke man får det, som man vil, så vil man ikke stemme for, lyder det fra Christel Schaldemose.