En stigende andel af danske unge er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det viser en gennemgang Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har lavet af statistik fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Uddannelsernes kvalitet kan hænge sammen med, at der er færre, der vælger at tage en uddannelse.
Mie Hovmark, EEO

Ifølge Momentum er andelen af unge uden studie eller job fra 2005 til 2015 steget fra 8,3 procent til 12,4 procent, svarende til hver ottende unge. En stigning som har sendt Danmark på rutsjetur ned ad den internationale rangliste.

Fra i 2005 at have ligget på en tredieplads befinder Danmark sig ti år senere som nummer 11 på listen over lande med færrest unge mellem 20 og 24 år, som hverken har et job eller er i gang med en uddannelse.

Mangel på faglærte

Stigningen i antallet af unge, der står helt udenfor arbejdsmarkedet, sker i en tid, hvor erhvervsliv, fagbevægelse og politikere taler om massiv mangel på faglært arbejdskraft få år ud i fremtiden.

Løsningen på problemet bliver fra flere sider foreslået løst ved at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det voksende behov for faglærte står nemlig i skærende kontrast til det faktum, at kun 18 procent af landets unge har valgt at starte på en teknisk skole eller handelsskole, mens hele 74 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse ifølge Momentum har valgt gymnasiet som førsteprioritet.

Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov mener, at OECD-tallene viser, at der er behov for en markant bedre introduktion af erhvervsuddannelserne i folkeskolen for at få flere af de, der står udenfor til at få en uddannelse.

14.000 mangler praktikpladser

Næsten samtidigt med Momentum's gennemgang af OECD-tallene, viser den nyeste praktikpladsstatistik fra Undervisningsministeriet, at over 14.000 elever på erhvervsskolerne mangler en praktikplads. Det er en stigning på hele 13 procent på bare ét år.

Spurgt direkte siger Lars Kunov, at der klart er brug for flere praktikpladser og for, at virksomhederne mere offensivt viser, de har brug for de unge, men han mener ikke at se en direkte sammenhæng mellem de manglende praktikpladser og stigningen i unge, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

– En meget stor del af de praktikpladssøgende er i praktikcentre og dermed i gang med at færdigøre en uddannelse, siger han til Arbejderen og tilføjer, at en del af resten kunne komme i praktik, hvis de skiftede uddannelse.

Milliardnedskæringer

Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) ser de manglende praktikpladser som én ud af flere forklaringer på, at så mange unge sidder på sidelinjen. En anden væsentlig forklaring går ifølge EEO på de nedskæringer, som uddannelserne over en årrække er blevet pålagt af skiftende regeringer.

– Vi mener blandt andet, at uddannelsernes kvalitet kan hænge sammen med, at der er færre, der vælger at tage en uddannelse. Her hjælper Regeringens milliardbesparelser ikke. Vi unge ser for det meste en mening med at gå i skole, men møder vi ind til maskiner, der blev lavet i Sovjet og lærerfri timer, hvor vi ikke kan få hjælp. Så er der ikke meget ved det, siger næstformand i EEO Mie Hovmark til Arbejderen.

Hun peger samtidigt på, at det bliver sværere og sværere at være ufaglært, og at det også kan gøre, at flere unge ikke kommer ind på arbejdsmarkedet.