48 procent af danskerne har enten besluttet sig for at stemme ja til EU's patentdomstol eller overvejer at gøre det, ifølge en ny måling Gallup har lavet for Berlingske.
Modsat vil 22 procent enten stemme nej eller overvejer at gøre det.
Selv om det kan se komfortabelt ud med 48 procent på ja-siden, er den slet ikke hjemme endnu.
Marlene Wind, professor
Hele 31 procent har endnu ikke taget stilling til, hvad de mener om patentdomstolen.
Marlene Wind, professor og leder af Center for Europapolitik på Københavns Universitet, understreger, at udfaldet af folkeafstemningen den 25. maj på ingen måde er afgjort.
- Der er mange tvivlere, og selv om det kan se komfortabelt ud med 48 procent på ja-siden, er den slet ikke hjemme endnu, siger hun til Berlingske.
Markant flere mænd end kvinder siger ja til patentdomstolen. Blandt mændene i undersøgelsen siger 34 procent, at de vil stemme ja, mens 22 procent overvejer at gøre det samme.
Modsat er kun 18 procent af kvinderne parat til at stemme ja, mens 22 procent hænder til et ja. Hele 40 procent af kvinderne er med i "ved ikke-gruppen".
I sidste måned gennemførte analyseinstituttet Wilke en undersøgelse for Arbejderen. Den viste, at over 80 procent af danskerne ikke ved, hvad patentdomstolen egentlig går ud på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278