Pengene til regeringens såkaldte bandepakke, som blev vedtaget i sidste uge, bliver taget fra en af de allermest udsatte gruppe i samfundet – nemlig flygtningebørnene.

I dag optjener en familie ret til fuld børnecheck efter to års bopæl inden for de seneste ti år i Danmark. Men fra den 1. januar næste år skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå den fulde ret til ydelserne.

En konsekvens af bandepakken er blandt andet, at personer, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, kan forbydes at opholde sig i en eller flere kommuner i helt op til ti år. Udover regeringen lagde også Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemmer til loven.

>> LÆS OGSÅ: Justitsminister vil sætte hårdt ind med opholdsforbud

I 2015 stemte Socialdemokratiet stemte ellers imod princippet om, at man skal have været i landet et vist antal år for at få børnecheck. Socialdemokratiet var dengang bekymret for, at et optjeningsprincip ville kunne skade integrationen. Men nu er partiet, ifølge retsordfører Trine Bramsen, "blevet klogere".

– I forhold til den debat, der har været for nogle år siden, må vi bare indrømme og erkende i Socialdemokratiet, at vi er blevet klogere. Ydelserne har en større betydning for tilstrømningen, og tilstrømningen har en betydning for integrationen, lød det fra Trine Bramsen, da forslaget blev behandlet i Folketinget.

Bandepakken vil ifølge Justitsministeriet koste cirka 90 millioner kroner årligt, og forringelsen af en række familiers børnecheck skønnes at kunne frigøre 1,6 millioner kroner i 2018 stigende til cirka 77 millioner kroner fra og med 2024, hvor stramningen af optjeningskravet får fuld effekt.

Justitsministeriet vurderer, at det til den tid vil berøre omkring 19.500 børn.

>> LÆS OGSÅ: Flygtningebørn bliver gidsler i ny bandepakke