Flygtningenævnet, der behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen, forbeholder sig nu retten til at være uenig i FN's afgørelser, skriver Politiken. 

Jeg kommer fra en tid, hvor man hellere gav en person for meget beskyttelse end sendte dem ud i risiko for tortur.
Morten Kjærum, menneskerettighedsekspert.

Efter i 11 år kun at have modtaget kritik for fire afvisninger gik FN imod Flygtningenævnets afgørelser otte gange i 2015.

– Flygtningenævnet ser med stor alvor på de mange kritiksager, som i realiteten er udtryk for, at FN's komiteer mener, at nævnet udsender afviste asylansøgere til tortur og anden umenneskelig behandling. Det er naturligvis ikke tilfældet, og det kan Flygtningenævnet under ingen omstændigheder lægge navn til, siger sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen til Politiken.

Afgørelserne fra FN er ikke retligt bindende, men Flygtningenævnet har altid genoptaget en asylsag, hvis FN har udtalt kritik. 

Stort postyr for lidt

Direktør ved Raoul Wallenberg Instituttet, menneskerettighedsekspert Morten Kjærum, er overrasket over Flygtningenævnets udmelding. Han mener, at man bør være varsom med at underminere FN-komiteernes rolle.

– Jeg kommer fra en tid, hvor man hellere gav en person for meget beskyttelse end sendte dem ud i risiko for tortur. Det burde ikke give anledning til så stort et postyr, at man har fået kritik for otte sager, der så skal tages om, siger Morten Kjærum til Politiken.

Tillid er dalet

Flygtningenævnet får til gengæld opbakning fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen. Han mener, at kvaliteten af FN-komiteernes afgørelser er faldet. 

– Jeg kan ikke længere bare tage en udtalelse for gode varer. FN er holdt op med at prioritere de væsentlige sager og går nu også ind i mindre vigtige, siger Jonas Christoffersen.

 Danmark har i øjeblikket cirka 130 sager under behandling i FN, hvor det før var mellem fem og ti ad gangen.