15 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN og international ret køres ud på et sidespor

Kritiserer bombeindsats i Syrien

FN og international ret køres ud på et sidespor

Den danske krigsdeltagelse i Syrien er hverken godkendt af FN eller den syriske regering. Regeringen henviser til en doktrin, som USA har opfundet, og det er problematisk, mener ekspert i folkeret.

Jacques Hartmann underviser i folkeret på Dundee University i Storbritannien.
FOTO: Dundee University
1 af 1

På Dundee University i Storbritannien underviser danskeren Jacques Hartmann i folkeret. Han ser store problemer i, at den danske regering er klar til at sende danske F-16 fly og soldater til Syrien uden et FN-mandat og uden den syriske regerings accept. 

Hver gang vi bruger væbnet magt, åbner vi samtidig op for, at andre stater kan bruge magt under lignende omstændigheder.
Jacques Hartmann, Dundee University

Eneste "grundlag" er en doktrin opfundet af USA, som åbner op for at bombe og intervenere stater, der ikke kan eller vil bekæmpe terrorbevægelser. 

>> LÆS OGSÅ: 1050 soldater kan sendes til Syrien

En doktrin står ikke beskrevet i folkeretten, FN's charter eller i FN-resolutioner. En doktrin er udtryk for staters praksis igennem tiden.

– Det er en problematisk doktrin, fordi den overlader det til den stat, der ønsker at bruge væbnet magt på en anden stats territorium, at beslutte hvornår det er lovligt at kaste bomber eller sende soldater - uden accept fra landets legitime regering og uden et FN-mandat, siger Jacques Hartmann til Arbejderen.

USA går uden om FN

Han er lektor på Dundee University, hvor han underviser i folkeret. Herudover gæsteforelæser han på en række universiteter, og har en Ph.d. i folkeret fra Cambridge University. Han har desuden været juridisk rådgiver for en række lande, blandt andet foran den Internationale Domstol i Haag.

– Problemet er, at det alene bliver op til et enkelt land, i dette tilfælde USA, at bestemme, om brugen af væbnet magt i Syrien er lovlig eller ej. Ifølge doktrinen skal Syrien enten mangle viljen eller evnen til at standse et væbnet angreb fra dets territorium, før USA, på vegne af Irak, kan ty til selvforsvar. Men hvordan sikrer man, at dette krav er opfyldt, og at det ikke bliver et skalkeskjul for ureguleret magtanvendelse, spørger Jacques Hartmann og uddyber:

– I dag har vi et internationalt system med forholdsvis klare regler for, hvornår en stat må gå i krig med at andet land. Og der er klare procedurer for, hvornår FN's sikkerhedsråd kan godkende brugen af væbnet magt.

– Derudover kan stater bruge magt i selvforsvar. Dette er dog en undtagelse til hovedreglen, og hvis man udvider denne undtagelse med en uklar doktrin, undermineres hele FN’s kollektive sikkerhedssystem. Det betyder, at de internationale regler vi har opbygget siden 1945, hvor Anden Verdenskrig blev afsluttet og verdens lande blev enige om at begrænse brugen af magtanvendelse, bliver undermineret.

Han frygter for en verden med kaos og vilkårlige angreb på suveræne stater, hvis man begynder at se stort på FN's Sikkerhedsråd.

– Hvis det ikke længere er op til FN’s Sikkerhedsråd, men enkelte stater at bestemme hvornår der kan anvendes væbnet magt, så er der grundlag for usikkerhed og misbrug. Vi skal huske, at hver gang vi bruger væbnet magt, så åbner vi samtidig op for, at andre stater kan bruge magt under lignende omstændigheder. Det er derfor vigtigt, at reglerne er præcise. FN-pagten indeholder et klart forbud mod magtanvendelse med begrænsede undtagelser. Vi skal passe meget på med at udvide disse undtagelser, advarer Jacques Hartmann.

Hvem bliver næste mål?

I dag bliver USA's nyopfundne doktrin brugt mod Syrien. Men når der først er åbnet op for at bombe og intervenere udenom FN, kan den praksis i princippet også blive vendt mod Danmark en dag. 

– Det ekstreme tilfælde er, at Danmark kunne blive udsat for et militært angreb, fordi et andet land ikke mener, at vi har viljen eller evnen til for eksempel at anholde en formodet terrorist her i landet. Det virker måske absurd, men hvis ikke der er klare regler for, hvornår et land har den nødvendige vilje og evne til at afværge et angreb mod et andet land, så kan reglerne misbruges.

Han køber ikke USA's påstand om, at Syrien ikke har viljen og evnen til at bekæmpe IS. 

– Der er ingen tvivl om, at de syriske myndigheder har viljen til at nedkæmpe IS. Og med en af verdens stærkeste militærmagter i ryggen - Rusland - er der heller ikke tvivl om, at Syrien kan nedkæmpe IS, selvom om det måske ikke er deres første prioritet, lyder det fra Jacques Hartmann.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. apr. 2016 - 05:30   18. apr. 2016 - 12:27

Danmark i krig

ml@arbejderen.dk
Danmark i krig i Syrien og Irak
  • Den 19. april 2016 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fra udenrigsminister Kristian Jensen om "udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien".

  • Regeringen vil styrke det danske bidrag i seks måneder med syv F-16 kampfly (heraf tre i reserve) og 110 personer (teknikere, logistikere m.fl.) samt et C-130J transportfly og 60 personer. Hertil kommer specialoperationsstyrker på op til 60 personer som udsendes uden hjemtagelsesdato.

  • I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

  • Samtlige danske militære bidrag skal kunne indsættes i både Irak og Syrien. Det vil være første gang, Danmark kaster bomber i Syrien.

  • Den militære intervention sker uden et FN-mandat, og uden at den syriske regering har godkendt, at Danmark sender bomber og soldater til Syrien.

  • Forslaget bliver bakket op af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Konservative. Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

  • Læs alle artikler om emnet på Arbejderens temaside.

  • Foto: Morten Hausborg/HOK

Det siger FN-pagten
  • "Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål". (Artikel 2, stk. 4)
  • "Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil Sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed". (Artikel 51)
  • Forholdsregler, taget af medlemmer i udøvelsen af denne ret til selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til Sikkerhedsrådet og påvirker ikke på nogen måde dettes myndighed og ansvar i henhold til nærværende pagt med hensyn til iværksættelse nårsomhelst af sådanne skridt, som det anser for nødvendige til opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. (Artikel 51)

Kilde: FN-pagten