11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkeafstemning er uansvarlig

Folkeafstemning er uansvarlig

Lektor på Det Juridiske Fakultet mener, at det vil være helt uansvarligt at ratificere aftalen om Patentdomstolen på nuværende tidspunkt, og derfor er det også uansvarligt at bede befolkningen stemme nu.

Det er en folkeafstemning på et for tyndt grundlag, fordi der er for mange ting, vi ikke ved, mener lektor Clement Salung Petersen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
FOTO: Claus Fisker/Scanpix/Nordfoto2000
1 af 1

Usikkerheden om den kommende patentdomstol er så stor, at det er decideret uansvarligt af regeringen at sende den til folkeafstemning nu.

Det er en folkeafstemning på et for tyndt grundlag, fordi der er for mange ting, vi ikke ved.

Det mener lektor Clement Salung Petersen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet ifølge Berlingske.

- Det er en folkeafstemning på et for tyndt grundlag, fordi der er for mange ting, vi ikke ved. Vi kender ikke omkostningerne, det afgørende procesreglement, dommerne eller kvaliteten af systemet. Det vil være helt uansvarligt at ratificere aftalen om Patentdomstolen på nuværende tidspunkt, og derfor er det også uansvarligt at bede befolkningen stemme om det på nuværende tidspunkt, siger Clement Salung Petersen.

Han mener, at der er et klart behov for en patentreform i Europa, men understreger, at der slet ingen grund er til, at Danmark har så travlt med at være blandt de første til at ratificere aftalen. Foreløbig har kun Frankrig og Østrig ratificeret den.

- Det er grundlæggende en god idé med en reform, da det nuværende system ikke er holdbart. Men det er ikke gennemarbejdet endnu, og der er alt for mange usikkerheder, mener Clement Salung Petersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2014 - 18:50   20. maj. 2014 - 18:57

Patentdomstol

bi@arbejderen.dk
EU’S PATENTDOMSTOL
  • Siden 1977 har man kunnet søge om et europæisk patent ved Den Europæiske Patentorganisation, EPO. Europæiske patenter skal igennem en national godkendelsesprocedure og det er de nationale domstole, der afgør om patentet er i overensstemmelse med lovgivningen.

  • Hvis det bliver et dansk ja ved folkeafstemningen den 25. maj, vil det ikke længere være Højesteret, der er den øverste myndighed i patentsager, men derimod EU's patentdomstol.

  • Patentdomstolen skal dømme i sager om en ny slags patenter, EU-enhedspatenter, som ved et dansk ja kommer til at gælde umiddelbart i Danmark. Patentdomstolen skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang.

  • Et dansk nej betyder ikke, at danske virksomheder vil være afskåret fra at søge og opnå et EU-enhedspatent. De skal blot derudover søge selvstændigt om dansk godkendelse af patentet - ligesom de udenlandske virksomheder i givet fald skal. En dansk patent-godkendelse koster typisk nogle få tusinde kroner.

EU-valg 2014

25. maj skal danskerne til EU-parlamentsvalg og stemme om EU's patentdomstol.

Året rundt leverer Arbejderen Danmarks mest omfattende og kritiske dækning af Unionens udvikling.

Det gør vi også til EU-valget.

Følg valgkampen her: