07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkebevægelsen fejrede forbeholdet

FOTO fra valgfesten

Folkebevægelsen fejrede forbeholdet

Der blev festet igennem hos Folkebevægelsen mod EU's aktivister på valgaftenen. Især festen i København blev et stort tilløbsstykke.

FOTO: Rasmus Nielsen
I København deltog op imod et par hundrede aktivister i den store valgfest på Nørrebro
FOTO: Rasmus Nielsen
Lave Knud Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet, understregede, at sejren kun er en delsejr, og at Folkebevægelsen må gøre sig klar til at melde sig på banen i den folkeafstemning om Europol, der sandsynligvis vil blive resultatet af nej'et.
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
Folkebevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari, fortolkede nej'et som en folkelig modstand mod at afgive suverænitet.
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
FOTO: Rasmus Nielsen
I Aarhus holdt Folkebevægelsen mod EU i Aarhus valgfest sammen med Beboernes Hus i Sølystgade.
FOTO: PN
FOTO: PN
I Aalborg fejrede aktivister fra den lokale komite i Folkebevægelsen mod EU det markante NEJ i Socialisternes Hus sammen med medlemmer af Enhedslisten Aalborg.
FOTO: Ester Christiansen
1 af 13

Folkebevægelsen mod EU's aktivister fejrede valgsejren flere steder i landet. I København tog de ikke kun en ordentlig tørn med uddeling af titusinder af valgaviser forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet. De var også aktive på selve dagen som tilsynsforordnede på afstemningsstederne.

Som aftenen skred frem, og det store NEJ tog fast form, udviklede det sig til en ren folkefest med et par hundrede deltagere.

Det kunne mærkes på fremmødet ved starten på Folkebevægelsens valgfest i Mellemfolkeligt Samvirkes store mødesal på Nørrebro. Men som aftenen skred frem, det store NEJ tog fast form, og aktivisterne kom hjem fra afstemningsstederne, udviklede det sig til en ren folkefest med et par hundrede deltagere.

Festen viste også aldersmæssigt det store spænd i Folkebevægelsen: Gamle, garvede EU-modstandere blandede sig med de stadig flere unge, som melder sig ind nu. Og et velspillende “husorkester", De Røde Ører, bidrtog til den gode stemning med både gamle og nye sange med rod i den folkelige EU-modstand.

Kun en delsejr

Folkebevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari og 1. suppleanten Lave Knud Broch holdt hver deres sejrstale, hvor de fortolkede nej'et som en klar tilkendegivelse af den folkelige modstand mod at afgive mere suverænitet til EU. En modstand, der ikke står i modsætning til international solidaritet og samarbejde - snarere tværtimod.

Lave Knud Broch understregede samtidig, at sejren kun er en delsejr, og at Folkebevægelsen må gøre sig klar til at melde sig på banen i den folkeafstemning om Europol, der sandsynligvis vil blive resultatet af nej'et. Vel at mærke et overstatsligt Europol med meget mere magt, herunder adgang til massiv overvågning af befolkningen…

Udmeldingerne blev modtaget med taktfaste klapsalver fra en totalt (over)fyldt festsal, der vidnede om, at Folkebevægelsen mod EU står styrket efter det klare ne ved folkeafstemningen.

Valgfest og brandtale

I Aarhus holdt Folkebevægelsen mod EU i Aarhus valgfest sammen med Beboernes Hus i Sølystgade. Mellem 50 og 70 var mødt op for at følge stemmeoptællingen på storskærm og høre Jakob Lindblom, formand for Folkebevægelsen i Aarhus, levere en brandtale - med en indbygget advarsel:

– I morgen har vi hele det her sammenrend af ja-partier, erhvervsliv og "eksperter", der vil udlægge vores nej på vores vegne. De vil sige, at vi har stemt om grænsebomme og alt muligt andet. Men fakta er, at vi har ført en saglig kampagne, der har handlet om, hvem der skal bestemme vores retspolitik, understregede Jakob Lindblom.

Han benyttede også lejligheden til at takke de lokale aktivister for at at have bidraget til nej'et ved at være med til at dele Folkebevægelsens over 120.000 stykker valgmateriale ud i løbet af den seneste måned.

Sammen om fejringen

I Aalborg fejrede aktivister fra den lokale komite i Folkebevægelsen mod EU det markante NEJ sammen med medlemmer af Enhedslisten Aalborg. Festen blev holdt i Socialisternes Hus, hvor stemningen først for alvor blev sluppet løs, da 80 procent af stemmerne var talt op.

– Nu er den hjemme, lød det rundt om ved bordene og armene røg i vejret.

Efter at optællingen af stemmerne var helt afsluttet, har det desuden vist sig, at Aalborg er den eneste af landets fire største byer, hvor der var nej-flertal i alle afstemningskredse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2015 - 11:12   07. dec. 2015 - 11:34

Indland

he@arbejderen.dk