Arbejderen kunne i sidste uge fortælle, at teksten i Folketingets omstridte udtalelse om antisemitisme var blevet rettet, så det ikke længere var "islamiske" kredse, men "islamistiske" kredse, der bliver beskyldt for en voksende grad af antisemitisme.

Med udtalelsen har vi nået et nyt lavpunkt i dansk politik, hvor toppolitikere og ministre kan slynge om sig med påstande mod muslimer, uden at man behøver have dokumentation.
Sikandar Siddique, Alternativet

>> LÆS OGSÅ: Folketinget retter omstridt tekst om muslimers antisemitisme

Men selvom Folketingets partier har erstattet ordet "islamiske" med "islamistiske", mangler dokumentationen for den alvorlige påstand, om at antisemitismen er voksende i islamistiske kredse, fortsat.

Det viser en rundringning til partiernes ordførere, som Arbejderen har foretaget.

Fortsat ingen dokumentation

Arbejderen har bedt partierne, der har stemt for udtalelsen, dokumentere deres påstand om, at der "i islamistiske kredse er en voksende antisemitisme".

En af hovedbagmændene bag forslaget, Dansk Folkepartis Peter Skaarup, indrømmer, at der ikke er forskning, der dokumenterer, at der er en stigende antisemitisme i islamistiske kredse:

"Så vidt jeg ved, har vi ikke forskning fra Danmark, som viser en progression. Men fra udlandet ses en klar sammenhæng mellem øget muslimsk indvandring og antisemitisme. Det er der forskning, der viser. Og vi har på linje med lande som UK, Frankrig, Tyskland og Norge netop oplevet stigende muslimsk indvandring", skriver Dansk Folkepartis Peter Skaarup blandt andet i en mail til Arbejderen.

SF's ordfører Karina Lorentzen ærgrer sig derimod over formuleringen og hele forløbet:

– For mit vedkommende er det her nogle lærepenge. En anden gang vil jeg da spørge ind til, hvor de har deres oplysninger fra. Jeg er overrasket over, at de ikke selv har gået oplysningerne igennem. Jeg gik ud fra, at man kunne stole på de oplysninger, man får fra regeringspartiet. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kunne stole på den udlægning.

Hun uddyber:

– Jeg har ikke faktatjekket den her udtalelse. Jeg går ud fra, at når jeg bliver præsenteret for en udtalelse, der kommer fra regeringens ordfører på området, så står de på mål for, hvor oplysningerne kommer fra. Det har de åbenbart ikke kunnet dokumentere. Det overrasker mig. Vi har lænet os op ad regeringens forhandler på området. Det kan jeg godt se nu, at det skulle vi ikke have gjort, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen til Arbejderen.

Enhedslistens Rosa Lund indrømmer også, at hun ikke har dokumentation for, at der skulle være en "stigende antisemitisme" i "islamistiske kredse".

– Jeg har ikke dokumentation for, om der er en stigende antisemitisme i islamistiske kredse, men det er jeg bange for, at der er. Min egen oplevelse er, at der findes en stigende antisemitisme, og jeg synes især efter terrorangrebet i 2015, at det bør undersøges. Det er selvfølgelig et problem, at der ikke er mere data, end der er lige nu, og derfor skal det undersøges, om der er, og hvor der er en stigende antisemitisme, siger Rosa Lund til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Det var meget vigtigt for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at udtalelsen også slog fast, at der er en voksende antisemitisme i islamistiske kredse. Derfor må det være dem, der dokumenterer, hvor de har det fra. Det må være deres ansvar at finde dokumentationen. Det er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har formuleret udtalelsen. Derfor må de stå på mål for den, ikke mig. Men vi havde da store overvejelser, om vi skulle lægge navn til udtalelsen.

– Jeg vedkender, at Enhedslisten har stemt for udtalelsen. Det gjorde vi, fordi det var vigtigt for os, at det var et samlet Folketing, der stod bag den her udtalelse. Og så indgår man i et forlig. Og det er den her udtalelse et produkt af. Det er ikke os, der har formuleret den her udtalelse.

Er det i orden at stemme for en udtalelse, der – uden dokumentation – hænger islamistiske kredse ud for voksende antisemitisme?

– Det er i orden at stemme for en udtalelse, der samler alle Folketingets partier om at sige fra overfor antisemitisme. Det ville se mærkeligt ud, hvis Enhedslisten ikke var medunderskriver af en udtalelse, der siger fra overfor antisemitisme.

Fortryder du, at I har været med til at vedtage en tekst, hvor I – uden dokumentation – hænger islamistiske kredse ud for voksende antisemitisme?

– Jeg kan ikke fortryde noget, jeg ikke selv har skrevet.

S mangler også dokumentation 

Den socialdemokratiske ordfører Jeppe Bruus indrømmer nu også, at han ikke ligger inde med dokumentation for påstanden om, at der er en stigende antisemitisme i islamistiske kredse.

Hidtil har den socialdemokratiske ordfører overfor Arbejderen blot henvist til en rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ikke ønsket at uddybe, hvor i rapporten der skulle være dokumentation for de alvorlige beskyldninger om voksende antisemitisme i islamistiske kredse.

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse om europæiske jøders erfaringer og opfattelser af antisemitisme i Europa, den såkaldte FRA-undersøgelse, er den mest omfattende undersøgelse af antisemitisme i Europa. 16.395 jøder – heriblandt 592 fra Danmark – fra 12 EU-lande har deltaget i undersøgelsen.

Men EU-undersøgelsen forholder sig ikke til, om der er en stigende antisemitisme i islamistiske miljøer.

Undersøgelsen viser, at de danske jøder er de jøder i EU, der oplever mindst antisemitisme. 56 procent af de danske jøder svarer i EU-undersøgelsen, at de oplever antisemitisme som et "meget stort" eller "ret stort" problem. Det er langt under EU-gennemsnittet, hvor 85 procent af jøderne i EU oplever antisemitisme som et "meget stort" eller "ret stort" problem.

Herudover viser undersøgelsen, at de danske jøder er mere bekymrede over, hvordan de danske muslimer bliver behandlet. 60 procent af de danske jøder svarer i undersøgelsen, at de oplever intolerance mod muslimer som et "meget stort" eller et "ret stort" problem.

>> LÆS OGSÅ: Flere muslimer udsat for voldelige hævn-overfald

Undersøgelsen viser, at 85 procent af de danske jøder mener, at antisemitismen er øget "meget" eller "lidt" de seneste fem år. Men der står intet i rapporten, om det er muslimer, der er skyld i stigningen – eller om den eksempelvis skyldes højreekstreme eller noget helt tredje.

Nu indrømmer den socialdemokratiske ordfører Jeppe Bruus altså også, at der ikke i rapporten er belæg for, at der er et stigende omfang i islamistiske kredse:

– Det er rigtigt, at man ikke i rapporten kan læse, at der er en stigende antisemitisme i islamistiske kredse. Der er kun dokumentation for at sige, at jøder i Europa – herunder også i Danmark – oplever antisemitisme. Jeg medgiver, at der er brug for mere viden om det her. Derfor laver vi nu en handlingsplan, så vi kan få mere viden om omfanget af antisemitisme herhjemme og blive klogere på udviklingen, siger Jeppe Bruus til Arbejderen.

Alternativet: Nyt lavpunkt

Alternativets ordfører Sikandar Siddique mener, at udtalelsen viser, at dansk politik har nået et nyt lavpunkt. 

– Jeg har ét svar til alle dine spørgsmål: Med udtalelsen har vi nået et nyt lavpunkt i dansk politik, hvor toppolitikere og ministre kan slynge om sig med påstande mod muslimer, uden at man behøver have dokumentation eller faktatjekke dem. Så langt er vi kommet i dæmoniseringen af vores muslimske medborgere. Det må være kernen i hele sagen, siger Alternativets Sikandar Siddique til Arbejderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og De Radikale.

Et vestligt begreb uden definition

I forbindelse med at Folketingets fælles udtalelse om antisemitisme blev rettet, blev der lagt vægt på, at der var tale om en stavefejl i teksten, der var blevet sendt ud, så der i stedet for islamistiske var blevet skrevet islamiske. Men hvad er forskellen på de to begreber egentlig?

Arbejderen har spurgt islamforsker Brian Arly Jacobsen, hvad "islamistisk" egentligt betyder. Det kommer an på, hvem man spørger, forklarer forskeren:

– Der findes ingen vedtaget definition af begrebet. Det er et vestligt konstrueret begreb, som forsøger at indfange nogle af de forståelser af islam, der henviser til forskellige former for social og politisk aktivisme, især opstået i det 20. århundrede, der går ind for, at det offentlige og politiske liv skal ledes af islamiske principper, fortæller Brian Arly Jacobsen og fortsætter:

– Det bruges ofte synonymt med udtryk som politisk islam eller islamisk fundamentalisme. I en vestlig offentlighed har begrebet en tendens til at henvise til grupper, hvis mål er at oprette en islamisk stat, typisk med udgangspunkt i voldelige taktikker og krænkelser af menneskerettighederne, det vil sige en religio-politisk ekstremisme. I den muslimske verden har udtrykket positive betydninger blandt sine talsmænd, forklarer Brian Arly Jacobsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– I akademisk brug implicerer udtrykket islamisme ikke, hvilken vision for "islamisk orden" der fremmes, eller hvordan deres fortalere har til hensigt at få denne orden gennemført. I akademisk brug vil man typisk tage udgangspunkt i empiriske forståelser af begrebet, det vil sige, hvordan muslimske grupper selv forstår det, og hvordan modstandere forstår det.

Islamforskeren mener, at politikerne må forklare, hvad de konkret mener med begrebet:

– Man må bede brugerne af begrebet – i det her tilfælde politikerne – definere præcist, hvad de mener med det. Det har de mig bekendt ikke gjort.

SF's retsordfører Karina Lorentzen medgiver, at man burde have været mere præcis i beskrivelsen af, hvad man egentlig mener med "islamistiske kredse".

– Man burde klarlægge, hvad det ord egentligt betyder. Jeg forstår begrebet "islamistisk" som en mere militant form for islam.

Peter Skaarup har også et bud på, hvad han forstår ved "islamistiske kredse":

"Islamistiske kredse forstår jeg bredt som kredse, hvor man som del af ens kulturelle og religiøse bagage, man har med sig fra sit muslimske hjemland, dyrker hadet mod jøder, homoseksuelle og andre minoriteter og ikke respekterer vores frihedsrettigheder som demokrati, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed med videre", skriver han i en mail til Arbejderen.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her