Et flertal i Folketinget besluttede torsdag formiddag at sende helikoptere og 285 danske soldater til den irakiske hovedstad Bagdad for at stå i spidsen for NATO's mission i landet.

En dansk ledelse af NATO's mission i Irak er et stort skridt. Vi træder ind i et minefelt.
Eva Flyvholm, Enhedslisten

Samtidig besluttede politikerne også at sende danske soldater og et krigsskib til Hormuzstrædet ved Iran.

I Irak skal dansk militær fra ultimo 2020 og halvandet år frem lede NATO's mission i landet og rådgive den irakiske regering om at "opretholde sikkerheden i landet", som det blandt andet hedder i beslutningen.

Herudover skal de danske soldater deltage i sikrings- og eskorteopgaver for NATO.

Et minefelt

Enhedslisten stemte imod begge missioner.

– En dansk ledelse af NATO's mission i Irak er et stort skridt. Vi træder ind i et minefelt og kommer blandt nogle aktører, der ikke arbejder ud fra de samme værdier som os. Vi har trænet de irakiske sikkerhedsstyrker i mange år – og det har ikke ændret på, at der stadig er store menneskerettighedsproblemer. Vi har set store, folkelige, fredelige demonstrationer i Irak det seneste år. Sikkerhedsstyrkerne har tævet, arresteret og dræbt de fredelige demonstranter, lød det fra Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Regeringens beslutning om at sende soldater til Irak kommer, på trods af at det irakiske parlament i januar vedtog, at de fremmede soldater i USA-koalitionen er uønskede i landet.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Krisen mellem USA og Irak var kort forinden eskaleret, efter at USA brugte en af sine baser i Irak til dronedrabet på den iranske diplomat og general Qassem Soleimani.

Sikkerheden er forværret i Irak

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde tirsdag en opdateret trusselsvurdering for Irak.

Efterretningsenheden advarer om, at de danske soldater vil stå over for en bred vifte af trusler, når de overtager ansvaret for NATO-missionen i Irak. Ifølge FE er sikkerhedssituationen i Irak nemlig blevet forværret i de seneste måneder:

"... folkelig utilfredshed, udbredte demonstrationer og uroligheder i Irak har ført til en alvorlig politisk krise. Siden marts 2020 er denne ustabile situation blevet yderligere forstærket af covid-19 og en alvorlig økonomisk krise som følge af faldende oliepriser (...) Det er meget sandsynligt, at fortsat utilfredshed med regeringsførelsen og blandt andet indførelsen af restriktioner i forbindelse med covid-19 vil føre til fornyede demonstrationer. Nye uroligheder vil på meget kort sigt kunne blusse op igen og true sikkerheden (...) aktiviteter, som irakiske politikere og befolkning ser som vestlig indblanding i irakiske anliggender, kan udløse et pres mod udenlandsk militær tilstedeværelse", skriver FE blandt andet.

Soldater og krigsskib mod Iran

Til august og foreløbig fire måneder frem vil regeringen også sende et krigsskib, en helikopter og op til 195 soldater til Hormuzstrædet ud for Iran. Det danske krigsskib skal være en del af den europæiske mission "European Maritime Awareness In The Strait of Hormuz".

– Vi sender et dansk krigsskib ned til en højspændt situation. Iran og USA har en dyb konflikt. USA har opsagt atomnedrustningsaftalen. De militære spændinger tager til. Hvis vi sender et dansk krigsskib til Hormuzstrædet, tager vi del i den oprustning. Det er en farlig strategi i en meget skrøbelig situation, advarede Enhedslistens ordfører Eva Flyvholm.

Det danske krigsskib bliver sendt afsted med ret til at bruge militær magt og forsvare eksempelvis amerikanske krigsskibe i tilfælde af krig.

Danmark kan hurtigt blive involveret i en krig mellem USA og Iran.

>> LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Krigsskib vil blande Danmark ind i USA-Iran-konflikt

"De danske bidrag vil have mandat til magtanvendelse som beskrevet i beslutningsforslag B 160, herunder i selvforsvar og til forsvar af øvrige enheder i missionen samt allierede enheder indsat fx i den amerikansk-ledede International Maritime Security Construct", skriver forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Enhedslistens Eva Flyvholm.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarer om, at vestligt militær kan øge spændingerne i området.

"Det er meget sandsynligt, at den iranske ledelse opfatter vestlig, militær tilstedeværelse i Den Persiske Golf og Hormuzstrædet som bidragende til den spændte situation i området," advarer FE blandt andet i sin trusselsvurdering af situationen af området omkring Iran og Hormuzstrædet.

FE uddyber:

"Det er sandsynligt, at de stærke spændinger mellem Iran og USA kombineret med kompleksiteten i luftrummet over og farvandet i og omkring Hormuz-strædet indebærer risiko for fejlfortolkninger og utilsigtede hændelser. Det kan i yderste konsekvens betyde beskydninger af både militære mål og civile i operationsområdet".