Der er endnu ikke sat præcis dato for afstemningen i Folketinget om CETA, handels og investeringsaftalen mellem EU og Canada. Men lovforslaget ventes at blive fremsat af udenrigsminister Anders Samuelsen i løbet af marts, oplyser Udenrigsministeriet til Arbejderen.

Der tegner sig dog allerede nu et flertal for adftalen i Folketinget. Både Socialdemokraterne, Radikale, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er for aftalen. Kun Enhedslisten, SF og Alternativet er imod.

Advokat Georg Lett har udarbejdet et 16 sider langt notat, der fastslår, at CETA-aftalen afgiver suverænitet. Han mener, at den derfor kun kan vedtages med 5/6 flertal i Folketinget eller ved en folkeafstemning. Den tolkning afvises dog af Justitsministeriets jurister.

>>LÆS OGSÅ: Advokat varsler folkeafstemning om handelsaftaler

Faktisk skulle Folketinget slet ikke have taget stilling til aftalen. Normalt er det EU-kommissionen, som forhandler handelsaftaler på vegne af EU, hvorefter de vedtages af EU-rådet og EU-parlamentet.

Men på grund af pres fra medlemslandene, er CETA blevet kategoriseret som en "blandet aftale", hvor både EU og medlemsstaterne har kompetence. Det betyder, at 38 nationale og regionale parlamenter i EU kan tage stilling til dele af aftalen, hvis de ønsker det. Alle EU’s medlemslande skal stemme for aftalen, før hele aftalen kan træde i kraft.

EU-systemet har dog for længst underskrevet CETA-aftalen. Det skete søndag den 30. oktober på et EU-topmøde i Bruxelles mellem den canadiske premierminister Justin Trudeau, EU's præsident Donald Tusk og formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker.

To dage forinden havde EU-Rådet vedtaget, at dele af aftalen kunne underskrives med Canada, og dele af aftalen kunne træde midlertidigt i kraft.