20 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folketinget vedtager forbud mod våben-eksport til Tyrkiet

Efter invasion af Syrien

Folketinget vedtager forbud mod våben-eksport til Tyrkiet

I kølvandet på Tyrkiets invasion ind i Syrien vedtager Folketinget i dag et stop for flere danske tilladelser til eksport af våben og andet militært udstyr til Tyrkiet. Fire danske virksomheder med en aktiv tilladelse kan dog fortsætte eksporten.

Tyrkisk militær i Syrien. Nu vil et stort flertal i Folketinget sætte en stopper for, at danske våbenfirmaer kan sælge militært udstyr til Tyrkiet.
FOTO: Nazeer Al-khatib/AFP/Ritzau/Scanpix
1 af 1

I dag ventes Folketinget at vedtage et dansk stop for salg af våben og andet militært udstyr til Tyrkiet. Det er Enhedslisten, der har fremsat forslaget, som samtlige partiet i Folketinget – på nær Nye Borgerlige – ventes at stemme for.

Det er åbenlyst vanvittigt at sælge våben til Tyrkiet, der krænker menneskerettighederne og bomber civile.
Eva Flyvholm, Enhedslisten

– Det er vigtigt, at vi får et fuldstændigt stop for eksport af våben til Tyrkiet. Det er åbenlyst vanvittigt at sælge våben til Tyrkiet, der krænker menneskerettighederne og bomber civile, siger Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm til Arbejderen.

Forslaget, som Folketinget ventes at vedtage, slår fast, at "Folketinget er enige om ikke at udstede våbeneksporttilladelser til Tyrkiet".

Beslutningen omfatter kun alle nye tilladelser – og altså ikke de tilladelser, der allerede er givet. De fire virksomheder, der allerede har en aktiv tilladelse til eksport af våben til Tyrkiet, kan altså fortsætte eksporten.

Våbenindustri har tjent millioner

Arbejderen kunne tidligere på måneden fortælle, hvordan den danske våbenindustri i årevis har bevæbnet Tyrkiet med militært udstyr.

>> LÆS OGSÅ: Dansk våbenindustri har bevæbnet Tyrkiet i årevis

Danske våbenfirmaer har siden 2012 bevæbnet tyrkisk militær med avanceret våbenudstyr for omkring 132 millioner kroner. Det viser Justitsministeriets statistikker over udførsel af militært materiel.

I perioden fra 2012 til september i år har Justitsministeriet givet 22 tilladelser til, at danske virksomheder kan eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet. Ud af de 22 tilladelser er fire fortsat gyldige.

Arbejderen har søgt aktindsigt i, hvilke danske virksomheder der har solgt militært udstyr til Tyrkiet, samt hvad det er, de sælger. Aktindsigten er i øjeblikket i høring hos de berørte virksomheder, oplyser Rigspolitiet.

Dog ved vi, at de danske våbenproducenter Weibel og Terma A/S har indgået kontrakter om levering af militært radarudstyr til Tyrkiet. Både Weibel og Terma A/S har nemlig offentliggjort deres samarbejde med Tyrkiets militær.

Tyrkiet begår krigsforbrydelser i Syrien

Hvis militært udstyr, produceret i Danmark, er blevet brugt i Tyrkiets angreb mod Syrien i sidste måned, så kan udstyr "made in Denmark" været blevet brugt til at begå krigsforbrydelser. Det konstaterer Amnesty International i en kortlægning af den tyrkiske offensiv i Syrien:

"Tyrkiske militære styrker har sammen med en koalition af syriske væbnede grupper ikke vist nogen tegn på respekt for civile menneskeliv, men har derimod begået alvorlige overgreb og krigsforbrydelser under offensiven i det nordøstlige Syrien."

Konklusionen bygger på udsagn fra øjenvidner samt videooptagelser og lægejournaler. De indsamlede oplysninger vidner om vilkårlige angreb i boligområder, herunder angreb mod et hus, et bageri og en skole.

Et af de værste angreb var mod en skole i Salhiye, hvor civile fordrevne fra konflikten havde søgt ly. En medarbejder fra Kurdisk Røde Kors fortalte om, hvordan han efter bombningen trak ligene væk fra stedet.

“Der var seks sårede og to dræbte, inklusive to børn. Jeg kunne ikke se, om det var drenge eller piger, for ligene var brændte og lignede trækul. De to andre dræbte var mænd, som så ud til at være over 50”, sagde han og tilføjede, at den nærmeste frontlinje var mere end en kilometer væk, og at der hverken var væbnede styrker eller militære mål i nærheden af skolen.

I et andet luftangreb, den 13. oktober, ramte bomber kastet fra tyrkiske fly en civil konvoj mellem Qamishli og Rasal-Ain. Ifølge Kurdisk Røde Kors blev seks civile dræbt og 59 såret i det en journalist kaldte "en absolut massakre". Ifølge journalisten var der ikke væbnede styrker i nærheden af konvojen, der bestod af omkring 400 køretøjer.

Ud over bombeangrebene er der også beviser for direkte henrettelser – heriblandt mordet på den fremtrædende syrisk-kurdiske politiker Hevrin Khalaf og hendes livvagt.

Hevrin Khalaf blev dræbt den 12. oktober, da hun blev standset på hovedvejen mellem Raqqa og Qamishli. Hun blev trukket ud af bilen, slået og skudt af medlemmer af den syriske milits Ahrar Al-Sharqiya, der støttes af Tyrkiet.

Samme dag dræbte militsmedlemmerne mindst to kurdiske soldater og to civile. Amnesty har set hospitalsjournalen for Hevrin Khalaf, og den viser, at hun er blevet banket og skudt flere gange på klos hold.

Også FN har fordømt de tyrkiske bombeangreb og angrebene på civile og på politikere.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2019 - 09:38   05. nov. 2019 - 14:11

Våbenindustri

ml@arbejderen.dk
Rettelse

Denne artikel er blevet rettet 5. november kl.13.

I første udgave fremgik det at kun én virksomhed fortsat har lov til at eksportere våben og militært udstyr til Tyrkiet. Det passer ikke.

Fire danske virksomheder må fortsat eksportere til Tyrkiet efter Folketingets beslutning.

Vi beklager fejlen.