250 millioner kroner!
Det er prisen for at rydde op efter kemifabrikken Cheminovas forurening ved Harboøre Tange. Et areal på størrelse med fire fodboldbaner er forurenet med 100 tons giftige kemikalier.
Det ville være klædeligt, hvis aktionærerne påtog sig ansvaret for at få ryddet op efter sig, når nu pengene bliver delt i porten.
Poul Erik Christenen
Mandag blev Cheminova så solgt for 8,5 milliarder kroner til amerikanske FMC Corporation. Aktionærerne deler pengene og opløser selskabet Auriga, som hidtil har ejet Cheminova.
- Det ville være klædeligt, hvis aktionærerne påtog sig ansvaret for at få ryddet op efter sig, når nu pengene bliver delt i porten, siger Poul Erik Christenen (R), formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland, til Politiken.
Regionen udskød i august beslutningen, om hvad der skal ske med giftdepotet, til 2019, fordi de ikke har råd til at rydde op.
Den dominerende ejer i Auriga er Aarhus Universitets Forskningsfond med 39 procent af aktierne og udsigt til en kontant gevinst på cirka tre milliarder kroner.
- Når man er et universitet, bør moralen være højere end hos andre kapitalister. Jeg syntes, at det ville været helt passende, hvis forskningsfonden fandt de 250 millioner, som det koster at rydde op, siger Poul Erik Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278