Når forældre i stigende grad vælger privat- og friskoler fremfor folkeskolen, skyldes det, at de ikke ønsker, at deres børns skal være prøveklude for et produkt, som ikke fungerer optimalt.

På lang sigt vil skolen blive opdelt i et A-hold og et B-hold.
Niels Egelund, professor Aarhus Universitet

Det mener professer ved Aarhus Universitet, efter en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fastslog, at børn med akademiske og velhavende forældre i højere grad vælger privatskole end eksempelvis børn af udsatte og ufaglærte. 

– Der er nogle forældre, der synes, at det produkt, de får i folkeskolen, ikke er godt nok. Det kan for eksempel være, at der er for meget uro og larm i klassen, fordi der er for mange "problembørn", siger Niels Egelund, der er professor og forsker i uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet.

Ifølge ham vil de fleste forældre gerne være solidariske.

– Men de har de børn, de nu en gang har, og dem vil de gerne gøre det bedste for. Derfor vælger de en skole med en klar profil og en klar varedeklaration, siger han til Arbejderen.

Tvunget til friskole

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at årsagen blandt andet skal findes i lukningen af de mange lokale folkeskoler rundt om i landet.

– I en periode skyldes det, at politikerne valgte at lukke lokale folkeskoler. I rigtigt mange tilfælde dukkede der en friskole op i de samme bygninger og med de samme lærere. Og for de forældre var det ikke et fravalg af folkeskolen, men en kamp for den lokale skoles beståen, siger han.

AE-rådets undersøgelse viser, at hver sjette 1. klasseelev gik på privatskole i 2015. Det er en stigning på 3,6 procentpoint siden 2007. Blandt 8. klasseeleverne er det hver femte, der i dag går på privatskole. For otte år siden var det hver sjette.

Det især børn af akademikere og højindkomstfamilier, der går i privatskole. Blandt børn af akademikere går næsten hver tredje på privatskole i 8. klasse , hvilket er tre gange så mange som blandt børn med ufaglærte forældre.

Niels Egelund kalder udviklingen for "meget uheldig":  

– Konsekvensen bliver, at folkeskolen mister de ressourcestærke forældre og børn. På lang sigt vil skolen blive opdelt i et A-hold og et B-hold, siger han til Arbejderen.

Hvad sker der med et samfund, hvis vi får skabt A- og B-hold i skolesystemet?

– Så sker der det, at vi får et langt mere polariseret samfund, og at sammenhængskraften bliver mindre, fordi man ikke er vant til at se børn fra andre sociale lag og vide, at man skal tage hensyn og respektere hinanden.

Privatskolerne skeptiske

Privatskolernes interesseorganisation, Danmarks Privatskoleforening, anfægter kritikken og mener, at man bør gribe AE-rådets tal mere positivt an. Organisationen fremhæver på sin hjemmeside, at tallene også viser, at flere børn af ufaglærte, flere udsatte børn og lavindkomstfamilier også vælger privatskole.

Rapporten viser desuden, at der er langt flere i København, der går på privatskole, end der er i resten af landets større byer. 

Formand for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix, siger ifølge Politiken, at der ikke er særlig grund til bekymring. Ifølge ham skyldes forskellene hovedsageligt, at der er flere akademikere i storbyerne end i landkommunerne. Men tendensen, går den forkerte vej, påpeger han.

Reform – en del af skylden

Niels Egelund tilføjer, at en anden forklaring på, at flere vælger privatskole, er skolereformens negative omtale.

– Utilfredse lærere og ledere kan også gøre sig gældende for, at nogen tænker, det her, det er ikke optimalt, forklarer Niels Egelund.

Heller ikke Anders Bondo Christensen er bleg for at give folkeskolereformen fra 2014 en del af skylden.

– Der er en del, der giver udtryk for, at deres børn ikke ønsker den lange skoledag. De ønsker ikke styringen og kontrollen og de nationale tests, siger han til Arbejderen.

Lærerformanden henviser til den seneste Megafonmåling, som viser, at 42 procent af landets forældre med børn i folkeskolen er direkte uenige i, at folkeskolereformen påvirker deres børns liv positivt.

– Friskolerne får en konkurrencefordel; de kan tilbyde kortere skoledage, de har de samme ressourcer, og de kan bruge de ressourcer, de ikke skal bruge på den lange skoledag, til at lave den mere spændende og varierede undervisning, påpeger Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden mener, at udviklingen skal tages alvorligt. En afviklet folkeskole bliver uendelig svær at få genetableret igen.