Vil det være en fordel eller en ulempe for danske forbrugere at afskaffe det danske retsforbehold og tilslutte Danmark en række EU-direktiver og EU-forordninger, som påvirker forbrugerne?

Dette spørgsmål vil Forbrugerrådet Tænk gerne have svar på.

Bliver forbrugernes rettigheder styrket eller svækket? Det er vigtig viden.
Benedicte Federspiel, Forbrugerrådet

Allerede den 12. januar bad Forbrugerrådet Justitsministeriet redegøre for otte konkrete EU-forordninger. Det skete i forbindelse med, at ministeriet havde sendt ja-partiernes aftale om at afskaffe retsforbeholdet i høring hos en række organisationer.

Har intet hørt fra ministeriet

- Siden da har vi intet hørt. Det er meget usædvanligt. Jeg har ikke oplevet, at ministerier ikke vender tilbage på konkrete punkter i et høringssvar. Det var jo en meget specifik anmodning, og vi nævner nogle konkrete retsakter, som vi i Forbrugerrådet finder interessante, siger jurist og chefkonsulent Benedicte Federspiel til Arbejderen.

I sit brev til Justitsministeriet gør Forbrugerrådet Tænk det klart, at uden ministeriets faktuelle analyser er det "illusorisk at bedømme, om det måtte blive en fordel eller ulempe for danske forbrugere/borgere, at de pågældende retsakter tilvælges".

Danmark har lovgivet på flere af disse områder. Derfor er det vigtigt, at kende eventuelle forskelle mellem dansk ret og EU's retsakter, mener Forbrugerrådet Tænk.

- Vi vil have et overblik over, om EU's lovgivning er bedre end vores. Eller om vores lovgivning bedre end EU's. Bliver forbrugernes rettigheder styrket eller svækket? Det er vigtig viden, når vi skal tage stilling til, om Danmark skal tilvælge disse direktiver og forordninger. Måske er en eller flere af disse EU-retsakter problematiske for forbrugerne, siger Benedicte Federspiel og understreger, at Forbrugerrådet ikke vil blande sig i det politiske spil.

Selve det konkrete lovforslag om folkeafstemningen blev tidligere på måneden sendt i høring hos Forbrugerrådet og en række andre organisationer. Derfor har Forbrugerrådet nu spurgt Justitsministeriet, hvorfor man ikke fik en tilbagemelding i sin tid.

- Tilsyneladende var der fokus på at lande den politiske aftale om hvilke af de tidligere retsakter, man ville kigge på skulle indgå i en tilvalgsordning. Så man tog ikke kontakt med de enkelte høringskontakter. Vi vil derfor nu koncentrere os om at besvare den nye omfattende høring, hvor det fremgår, hvilke retsakter, som man efter den politiske aftale foreslår i forbindelse med en tilvalgsordning, forklarer Benedicte Federspiel.

Lettere at inddrive gæld

Blandt de EU-retsakter, som Forbrugerrådet Tænk gerne vil vide mere om, er en forordning, som skal gøre det lettere for virksomheder at inddrive gæld over grænserne.

Ifølge forordningen skal der indføres en såkaldt EU-kendelse, som giver firmaer ret til at indefryse penge på en skyldners konto i andre EU-lande, så firmaet er sikker på at få sine penge.

I Danmark skal en skyldner høres i den slags sager. Men EU-kendelsen skal gives i hemmelighed - uden at skyldneren bliver underrettet eller hørt, så skyldneren ikke når at flytte sine penge. I sådanne tilfælde skal Danmark acceptere og fyldbyrde en indefrysning, som er besluttet i et andet EU-land.