Irak- og Afghanistankommissionen var næsten færdig med sit arbejde med at kortlægge grundlaget for Irakkrigen.

Sådan lyder meldingen fra kommissionens formand efter at den nye Venstre-regering har meldt ud, at kommissionen skal lukkes.

>> Du kan læse hele regeringsgrundlaget på Venstres hjemmeside her

- Vi tager naturligvis regeringens beslutning til efterretning. Det er vi nødt til, lyder det beklagende fra formanden kommissionen, landsdommer Michael Kistrup.

- Vi skulle til at høste frugterne af vores store arbejde. Men det bliver ikke til noget nu. Der har været tegnet et billede af, at kommissionen har været ramt af splid og ikke har kunnet arbejde. Men vi har langt fra ligget stille.

Vi skulle til at høste frugterne af vores store arbejde. Men det bliver ikke til noget nu.
Michael Kistrup, Irak- og Afghanistankommissionen
 

- Vi er næsten færdige med at forske i grundlaget for krigen, og vi var klar til at starte afhøringerne op til november. Vi har brugt meget energi og mange kræfter på at sætte os ind i problemstillingen. Vi er nået meget langt. Men nu ser det ud til, at vores arbejde ikke bliver forløst, og at vi ikke får skrevet vores beretning, siger Michael Kistrup til Arbejderen.

>> Du kan læse mere om Irak- og Afghanistankommissionen og dets arbejde på kommissionens hjemmeside her

Kommissionen blev nedsat i 2012, og den har fået fem år til at pløje sig gennem de anslåede en million siders dokumenter om krigene i Irak og Afghanistan.

Kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak. Kommissionen skal også undersøge og redegøre for, i hvilket omfang danske styrker har tilbageholdt personer, og hvordan danske styrker har behandlet tilbageholdte personer. Ligeledes skal kommissionen undersøge, i hvilket omfang danske styrker har overladt tilbageholdte personer til andre landes styrker - samt hvilken viden de danske myndigheder havde om behandlingen af tilbageholdte.

Både Dansk Folkeparti og De Konservative bakker op om at lukke kommissionen. Også Liberal Alliance har tidligere krævet kommissionen lukket.

Nye oplysninger skjules

Fredsbevægelsen er skuffet over regeringens beslutning.

- Den nye regering ønsker ikke en undersøgelse af Irakkrigen. Regeringen ved godt, at kommissionen med stor sandsynlighed vil nå frem til, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt. Vi skal huske på, at flere af dem, der stemte for krigen dengang, stadig sidder i Folketinget. Regeringen nævner også veteranerne i sit grundlag. Men skylder man ikke dem og de efterladte til de døre og sårede soldater en forklaring på, hvorfor de blev sendt i krig, spørger Helge Ratzer fra Århus mod Krig og Terror.

Regeringen begrunder nedlæggelsen af kommissionen med at man mener, at grundlaget allerede er tilstrækkeligt belyst. Den begrundelse forstår man ikke i fredsbevægelsen.

- Kommissionen havde jo både indkaldt flere vidner - heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller. Og herudover har kommissionen fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter. Der var altså med stor sandsynlighed kommet nye oplysninger frem, vurderer Helge Ratzer.

- Venstre-regering fortsætter historie forvanskningen og forsøger fortsat at sløre, hvorfor Danmark gik i krig i Irak. Man har tidligere afvist den retssag, der kunne have kastet lys over den danske krigsdeltagelse i Irak. Derfor var der kun en kommission tilbage, der kunne have kastet nyt lys over Irakkrigen, siger Helge Ratzer til Arbejderen.

Vil ikke lære af fejl

Også Antitorturstøttefonden er vrede over regeringens planer om at lukke kommissionen.

- Det er dybt rystende, at regeringen forsøger at skjule opklaringen af Danmarks mulige ansvar for ulovlig deltagelse i krigen mod Irak og for udførelsen af militære handlinger - også overfor civilbefolkningen. For at undgå lignende fejltagelser i form af iværksættelse af katastrofale krige og tortur er vi nødt til at vide, hvad der skete, for at forstå hvad der gik galt, siger fondens talsperson Bent Sørensen.

Også den tidligere efterretningsofficer og whistleblower, Anders Kærgaard, er vred. Han afslørede, hvordan danske soldater medvirkede til fangemishandling af civile under den dansledede Operation Green Desert i Irak i 2004. Den eneste, der endte med at blive dømt i sagen, var Anders Kærgaard selv, som fik strafbøder for ikke at ville røbe kilden til hans dokumentation, mens de ansvarlige for operationen endnu ikke er blevet retsforfulgt.

- Den nye regering misbruger de demokratiske rammer til at beskytte enkelte politikere og centrale embedsmænd. Undersøgelsen skulle jo blandt andet tjene til at udlede érfaringer efter ti års krig - men det nye signal er tydeligt: vi VIL ikke lære af vores fejltagelser, siger Anders Kærgaard til Arbejderen.

Kampen fortsætter

Selvom alt tyder på, at kommissionen bliver nedlagt, så fortsætter kampen for at få kastet lys over dele af Irakkrigen, lover advokat Christian Harlang. Han er advokat for de 23 irakere, der har anlagt sag mod Danmark for medansvar for tortur.

- En lukning af Irak-kommissionen indgår i de undvigemanøvrer, som vi har oplevet fra statsmagtens side, lige siden sagen blev anlagt i september 2011. Regeringen har ikke mulighed for at "nedlægge" den verserende domstolssag, men har i stedet forsinket, besværliggort og forsøgt at umuliggøre, at sagen bliver ordentligt oplyst, forklarer Christian Harlang.

Irakerne blev taget til fange under netop operation Green Desert og udleveret til irakisk militærpoliti, som udsatte dem for tortur i op til 70 dage, før de blev løsladt uden at blive sigtet eller komme for en dommer.

Nu kræver irakerne erstatning i Danmark, fordi de mener, at danske soldater var medansvarlige for torturen. Danskerne udleverede dem til irakisk militærpoliti, selvom der i 2004 allerede havde været flere rapporter om, at de irakiske myndigheder torturerede deres fanger.